Er det rigtigt at kolesterol stiger under en graviditet?

Jeg har læst at netop pga. graviditet kan cholesterolindholdet stige, kan du bekræfte dette og evt. svare på hvad dette skyldes?
Foto: princigalli/iStock

Jeg er i uge 28 og har nu to gange fået målt mit cholesterol (fastende) til 9.2, hvilket er temmelig højt.

Jeg var/er slank, god kondition og normalt blodtryk. Livsstil ifht. kost og fysisk aktivitet kan jeg ikke umiddelbart ændre væsentlig på.

Jeg har læst nogle steder at netop pga. graviditet kan cholesterolindholdet stige, kan du bekræfte dette og evt. svare på hvad dette skyldes?

På forhånd tak.

 

Jeg har læst at netop pga. graviditet kan kolesterol stige, kan du bekræfte dette og evt. svare på hvad dette skyldes?

Kære C.

Et kolesteroltal på 9,2 vil normalt blive regnet som yderst alvorligt, men det gælder ikke på samme måde for gravide.

Alle gravide vil opleve en kraftig stigning i deres kolesteroltal (hvis det bliver målt) gennem graviditeten. Tallet er ikke nødvendigvis så vigtigt.
Det er mere vigtigt at du spiser sundt og rigtigt og er fysisk aktiv, som du selv er inde på.

Hvad stigningen skyldes er rent fysiologisk en noget kompliceret affære.
Kort kan det siges, at den hastighed du danner og nedbryder kolesterol med ændres under en graviditet.

På det mere jordnære plan kan man sige at du er ved at bygge et lille menneske, og det kan du ikke gøre uden materialer. De materialer kan kun komme fra dig, så derfor skal der være noget mere end du har behov for -også af kolesterol, der jo er en vigtig byggesten i kroppen.

Med venlig hilsen

Jeg besvarer spørgsmål om brug af lægemidler under graviditet og amning – både specifikke og mere generelle Jeg bevarer også gerne spørgsmål om naturlægemidler, kosttilskud og kosmetik. Spørgsmål om kosmetik er dog begrænset til indholdsstoffer, kemi mv. – så ingen modetips herfra