Uge 28-30
3 uger med meget stress p.g.a. flytning – jeg kan ikke anbefale at flytte midt i en graviditet, især ikke når ens kæreste ikke kan få fri til at male o.s.v.
Lægebesøget i uge 27 viste, at jeg havde blodmangel, og jeg blev rådet til at stoppe med Kraüterblut, da jeg er en af dem som ikke optager jernet godt nok. I stedet skulle jeg have 2 stk. Ferru Durater, hvilket apoteket ikke havde, men de sagde at Jern C Depot var magen til, så det håber jeg, hjælper.
Bækkenløsningen har været meget slem, da der har været mange dage hvor jeg ikke havde tid til at hvile, og smerterne er nu også gået om i lænden.
Plukveerne kommer bare jeg går 2 min., men de træner jo til fødslen, så jeg må ikke brokke mig *S*
Den lille har været meget aktiv og det er helt tydeligt at mærke at den bliver stærkere, for der er meget kraft i sparkene og maven buler flere cm. ud.
Uge 29
Så var det tid til at komme til JM igen, hvilket jeg glædede mig til, da jeg var langt nok henne til at hun ville foretage et fosterskøn.
Desværre havde min egen JM ferie, og jeg kom ind til en anden, som ikke sagde et ord om, hvordan den lille lå, vejede o.s.v. Heller ikke min urinprøve sagde hun noget om og for ikke at nævne Anders – hun sagde ikke et ord til ham.
Jeg tror faktisk ikke hun “opdagede” at han var med *G*
På vandrejournalen skrev hun at mit Symfyse – fund. mål var 35 og at den lille stod med hovedet nedad.
I starten af uge 30 fødte min veninde den dejligste lille datter vægt: 3750g længde: 53 cm.
Anders og jeg var oppe og se hende da hun var 2 dage gammel – uha hvor var det underligt at sidde med sådan en lille en og vide at der ligger en magen til inde i min mave. Det går op for en at det altså lige pludselig er os som skal være Mor og Far.
Jeg sad med den lille i 15 min. og erfarede at mine arme nok lige skal trænes “lidt” før jeg er klar til at holde sådan en lille stump i længere tid *G*
I slutningen at uge 30 flyttede vi (i snestorm) ind i vores nye lejlighed *S*. Sikke et arbejde , min lænd var fuldstændig smadret og jeg løftede faktisk ikke noget videre.
Sidst men ikke mindst er jeg så heldig, at jeg har fået Hæmorider. De bløder heldigvis ikke. men de irriterer og gør ondt.
Uge 31
Godt i gang med at indrette den nye lejlighed og prøve at nyde min graviditet.
Min blære gjorde hele tiden ondt, men det virkede ikke som om, jeg havde blærebetændelse, for de gange jeg har oplevet det, blødte jeg meget og det gjorde ondt som om jeg tissede glasskår.
Når jeg kom i seng rendte jeg på wc hver 10 min. de første par timer og når jeg stod ud af sengen fik jeg altid plukveer, som var ret ømme og så det gjorde det ikke nemmere.
Den lille sparker på livet løs og elsker at sparke mig i højre ribben, når jeg går – uha hvor jeg elsker den lille stump *S*
Uge 32
Min sygemelding skulle forlænges, hvilket betød et besøg hos min læge, og bare for en sikkerheds skyld tog jeg en urinprøve med. Det viste sig at der var blod, æggehvidestoffer og bakterier i og en dyrkning viste at det var blærebetændelse.
Nu gav de dumme smerter jeg havde i uge 31 pludselig mening. *S* Jeg kom på en 5 dages penicillin kur og det virkede *S*
Lille Baby et begyndt sparke mindre og er i stedet begyndt at mosle rundt og det er meget tydeligt at se hvilken side at min mave, den ligger i, for maven er helt skæv *G* I starten var jeg bange for at det var penicillinen, men det var selvfølgelig p.g.a. pladsmangel.
Vægten er øget med 1 kg. Mavemålet er øget med 2 cm.
Børneværelset er efterhånden det sidste vi mangler at sætte i stand, og jeg kan mærke, at det er begyndt at gå mig på, for hvad nu hvis jeg føder før tiden?
Min første termin var jo 15. Marts 2001 og ikke 15. April 2001.
Uge 33
Så var det tid til JM igen og min egen JM var tilbage Jubiiiiie!!!! Vi fik en snak om den anden JM, og hun kunne ikke forstå, at hun havde været sådan over for mig.
Urinprøven viste at min blærebetændelse var væk og der var ingen æggehvidestoffer. Mit blodtryk var steget en smule, men det er vist helt normalt.
Den lille blev vurderet til lidt over 2000g, hvilket er i den gode ende *S* og den stod stadig med hovedet nedad men ikke fast endnu. Hun fortalte hvilke dele af den lille, der lå hvor og det var ret spændene.
Mit Symfyse – fund. mål var 32 og det var meget højt sagde hun og hun kunne ikke forstå at den anden JM havde fået det til 35, for min mave var jo ikke blevet mindre, endvidere syntes hun at det var mærkeligt at hun ikke sagde noget om det til mig????
Hun sagde, at det høje tal godt kunne være fordi “Mor” havde lidt på maven i forvejen *S*
Min bækkenløsning er blevet meget bedre nu, hvor jeg har tid til at slappe af, og hvis det fortsætter med at gå sådan, så tror jeg ikke det kommer til at give mig store problemer efter fødslen.
Jeg er begyndt at få vand i min hænder, især når jeg laver noget, så hæver de meget.
Fødslen er mere og mere i mine tanker og jeg læser alle de fødselsberetninger, jeg kan komme i nærheden af.
Jeg er ikke nervøs for fødslen, for jeg ved at der er uddannet personale til at hjælpe mig igennem – jeg glæder mig bare til at få min lille guldklump ud på den anden side af maven *S*
