Generelt om gravide, ammende mødre og medicin
Misdannelser på grund af medicin er sjældne
Kvinder er ofte bekymrede for at skulle tage medicin, når de er gravide eller ammer. Derudover er nogle læger tilbageholdende med at udskrive medicin på grund af risikoen for fosteret/barnet.
Under graviditeten skyldes frygten primært risikoen for, at barnet skal blive misdannet. I forbindelse med amning kan frygten fx gå på brugen af antibiotika og risikoen for at barnet skal udvikle allergi.
Et andet eksempel er epilepsimedicin, som kan sløve barnet.
Det er dog sjældent, at børn bliver misdannede på grund af medicin, eller at de bliver påvirkede af medicin gennem modermælken.
Derfor er bekymringen overdrevet. At læger kan være tilbageholdende med at udskrive medicin, og gravide eller ammende med at ville tage den, kan i nogle tilfælde betyde, at kvinderne:
- får en behandling, som ikke er tilstrækkelig
- må leve med nogle unødvendige lidelser
- aborterer fuldstændig normale børn.
Misdannelser, som skyldes medicin, udgør mindre end 0,5% af alle medfødte misdannelser. Det betyder, at kun ca. 15 børn hvert år bliver født med misdannelser, som skyldes medicin. Der bliver født ca. 65.000 børn om året i Danmark, og 44 % af gravide danske kvinder har brugt mindst én slags receptpligtig medicin under graviditeten.
Medicin før graviditet fører yderst sjældent til abort
Årsagen til en abort er yderst sjældent, at kvinden har taget medicin, før hun opdagede, at hun var gravid.
Australske undersøgelser viser, at ca. 23 kvinder hvert år får lavet en abort, fordi de eller deres læge frygter misdannelser.
På den baggrund formoder vi, at tallet er ca. 20 om året i Danmark. Ca. 15.000 danske kvinder får hvert år lavet en provokeret abort.
Der skal være en god grund til at tage medicin under en graviditet
Som udgangspunkt skal der være en god grund til at tage medicin under en graviditet.
Gravide med kroniske sygdomme kan dog nedsætte den risiko, der er for fosteret, hvis de får den optimale medicinske behandling af deres sygdom både før og under graviditeten. Kroniske sygdomme er fx:
- astma
- hiv
- epilepsi
- diabetes.
Der er en større risiko for, at fosteret kan blive påvirket af moderens sygdom, hvis hun ikke bliver behandlet optimalt.
Kvinder kan også få sværere ved at blive gravide, hvis deres sygdom ikke bliver behandlet optimalt.
Gode råd om medicin under graviditet
- Undgå så vidt muligt ny medicin, fordi der endnu ikke er erfaring nok til at udelukke fosterskader.
- Undgå så vidt muligt medicin i de første 3 måneder af graviditeten, hvor risikoen for at skade fosterets organer er størst.
- Brug cremer og stikpiller (lokal applikation) eller medicin, som du skal inhalere. Undgå så vidt muligt medicin i tablet- og miksturform.
- Brug den lavest mulige dosis.
- Din læge bør fordele din dosis, så du tager medicinen af to omgange i stedet for på én gang.
- Undgå så vidt muligt såkaldte kombinationspræparater (2 forskellige slags medicin i ét) eller flere forskellige slags medicin på samme tid.
Medicin påvirker sjældent barnet gennem amning
Selv om de fleste typer af medicin bliver skilt ud i mælken, er det sjældent nødvendigt, at kvinder stopper med at amme, når de skal have medicin. Det skyldes, at koncentrationen af medicin i mælken oftest er så lav, at det er uden betydning for barnet. Koncentrationen af medicin i mælken afhænger blandt andet af:
- den dosis kvinden tager
- hvor lang tid der går, fra kvinden tager medicinen, til hun ammer
- kvindens evne til at udskille medicinen fx gennem nyrerne eller leveren.
I de fleste tilfælde skal kvinder med en kronisk sygdom ikke stoppe med at tage deres medicin under amningen, hvis de har taget medicin under graviditeten (fx mod epilepsi). Det skyldes, at barnet har været udsat for langt større koncentrationer, mens det lå i sin mors mave.
Gode råd om medicin under amning
- Brug cremer og stikpiller (lokal applikation) eller medicin, som du skal inhalere. Undgå så vidt muligt medicin i tablet- og miksturform.
- Du bør tage medicinen lige efter, at du har ammet. På den måde vil der være den lavest mulige mængde medicin i mælken, næste gang du ammer.
- Din læge bør udskrive en medicin, der passerer over i modermælken i mindst mulig mængde.
- Din læge bør udskrive korttidsvirkende medicin.
- Får du langtidsvirkende medicin, skal du tage den lige før barnets længste soveperiode. Du kan evt. give barnet modermælkserstatning om natten.
- Kontakt din læge, hvis du oplever, at dit barn får bivirkninger – fx irritabilitet, sløvhed eller nedsat sutteevne.
Kilde: Institut for Rationel Farmakoterapi, sep 2005
Brug af antibiotika under graviditet
Det tilrådes at følge anvisningerne i Lægemiddelkataloget og Medicinfortegnelsen.
Følgende tre stoffer omtales kort:
Metronidazol
Der foreligger nu tilstrækkelig evidens for, at anvendelse af metronidazol til gravide i 1. trimester ikke indebærer nogen teratogen effekt. Ved utilsigtet anvendelse tidligt i graviditeten er der således ikke grundlag for at tilråde abortus provocatus.
Sulfonamider
Anvendelse af dette stof indebærer ingen øget risiko for medfødte misdannelser. Det kan anvendes i hele graviditeten, men visse steder frarådes det tæt på terminen. Halveringstiden er kort, og behandlingen kan eventuelt gives som en engangsdosis på 2 g.
Alternativer til behandling af UVI hos gravide er Selexid og Nitrofurantoin. I øvrigt bør behandlingen rettes ind efter resistensmønstret.
Svampemidler
Svampemidler til lokal anvendelse kan frit benyttes under graviditet. Diflucan og sporanox bør ikke anvendes.
Kilde: Fyns amt, dec 2004
Analgetika (smertestillende medicin)
Der henvises til Lægemiddelkataloget og Medicinfortegnelsen. Mange af disse midler er håndkøbsmedicin, og dosis og tidspunkt for indtagelse er kvindens egen afgørelse. Prækonceptionel rådgivning samt lægelig anbefaling ved første graviditetsundersøgelse er derfor vigtig.
Såfremt der under graviditeten opstår behov for analgetika, anbefales Paracetamol. Acetylsalicylsyre kan anvendes i 1. og 2. trimester i døgndoser under 3 gram. NSAID-præparater skal helst undgås.
Kilde: Fyns amt, dec 2004
Psykofarmaka
Hensynet til moderens lidelse gør som regel, at den medicinske behandling skal fortsætte under graviditet, fødsel og ammeperiode.
For hovedparten af lidelserne bør det være muligt i samråd med psykiater og Lægemiddelinformationscentralen, at finde et stof med kendt risikoprofil.
Kun Lithium vides at være teratogent.
Anxiolytika
Som anført i Medicinfortegnelsen og Lægemiddelkataloget. Den lavest mulige dosering tilstræbes. Moderen kan amme under observation af barnet. Der kan opstå abstinenssymptomer hos barnet ved ophør af amningen.
Antidepressiva
Som anført i Medicinfortegnelsen og Lægemiddelkataloget.
Kvinder med depression bør modtage adækvat behandling under graviditeten.
Er der behov for medicinsk behandling, kan både tricycliske antidepressiva og SSRI-præparater anvendes.
Har kvinden gavn af behandlingen under graviditeten, bør hun fortsætte med det efter fødslen. Barnet observeres eventuelt for abstinenser på barselsafdelingen efter individuel vurdering.
Amning tilskyndes også under behandling med antidepressiva.
Kilde: Fyns amt, dec 2004
Hjerte – og kredsløbsmidler
ACE-hæmmere bør seponeres straks ved konstateret graviditet på grund af øget risiko for misdannelser og intrauterin fosterdød. Prægestationel rådgivning er vigtig.
Isolerede ødemer, uden ledsagende hypertension eller proteinuri, bør ikke behandles. Der er risiko for bivirkninger hos fosteret og begrænset effekt på ødemerne i graviditeten.
Med hensyn til hjertemedicin indebærer den maternelle lidelse som hovedregel, at behandlingen bør fortsætte under graviditeten.
Kvinden henvises via svangerskabsjournalen til obstetrisk ambulatorium, som i samråd med kardiologisk afdeling vil tilrettelægge den videre kontrol og behandling.
Kilde: Fyns amt, dec 2004
Antitrombotiske midler
Venøse tromboembolier er en væsentlig årsag til maternal dødsfald. Gravide med anamnestiske oplysninger om tidligere venøse tromboembolier bør henvises til svangreambulatoriet, som vil foretage den videre kontrol og behandling i samråd med medicinsk afdeling.
Opstår der mistanke om dyb venetrombose hos en gravid, bør der ske akut henvisning til medicinsk afdeling/svangreambulatoriet.
Amning kan foretages under behandling med marevan og lavmolekylær heparinbehandling.
Kilde: Fyns amt, dec 2004
Antiepileptika
Der henvises til retningslinjerne vedrørende epilepsi.
Risikoen er større for mor og foster ved gentagne anfald end ved antiepileptisk behandling. Monoterapi nedsætter risikoen for medfødte misdannelser i forhold til kombinationsbehandling.
Der vil praktisk taget aldrig være kontraindikation for amning på grund af den medikamentelle behandling.
Kilde: Fyns amt, dec 2004
Hostemidler
Som ekspektorantia kan acetylcystein og bromhexin benyttes. Jodholdige midler fremstilles magistrelt, men er kontraindiceret på grund af misdannelsesrisiko og risiko for føtal struma.
Kilde: Fyns amt, dec 2004
Antihistaminer og næsespray
Erfaringer med antihistaminer i næsespray savnes, i stedet kan beclometason anvendes.
Af de systemiske antihistaminer kan meclozin=postafen, cyclizin=marzine og terfenadin=teldanex anvendes.
Kilde: Fyns amt, dec 2004
Næsespray, Zymelin Ukonserveret
Bør ikke bruges af gravide – læs mere på Netdoktor her
Næsespray, Otrivin ukonserveret
Bør ikke bruges af gravide – Læs mere her
Relevante links – brug af medicin i graviditet
Jeg vil gøre dig opmærksom på at oplysningerne i denne artikel under ingen omstændigheder må betragtes som en erstatning for kompetent professionel rådgivning og/eller behandling af uddannet og godkendt sundhedspersonale som f.eks. en læge eller en jordemoder.
Indholdet i denne artikel må ikke bruges som grundlag for at fastlægge evt. behandling
MinGraviditet Redaktionen kan ikke kraftigt nok opfordre dig til at søge læge/jordemoder, hvis du har spørgsmål omkring brug af medicin uanset om du forsøger at blive gravid, er gravid eller ammer.