Babygråd i Danmark er på et minimum

Denne artikel er bragt i samarbejde med Babyhelp.dk, som gennem et utal af guides hjælper danske forældre til en nemmere hverdag med børn.

At blive forælder til en lille baby er ikke nødvendigvis en dans på roser. Ikke nok med at alle døgnets vågne timer går med at skifte ble, amme eller at få baby til at sove, skal man også høre på masser af babygråd. Gråd er den eneste måde et barn kan kommunikere til de voksne, så det er ikke unormalt, at man som forældre må lægge øre til en skrigende baby adskillige gange om dagen.

Når man har hørt på en grædende baby i flere timer i streg, vil selv de mest rolige og beherskede forældre risikere at kamme over i frustration og afmagt. Inden det kommer så vidt, kan du dog med fordel stoppe op og trøste dig selv med, at det kunne være meget værre.

Et engelsk studie viser nemlig, at danske babyer er dem, der græder absolut mindst på verdensplan.

Danske babyer græder mindre end udenlandske

Et større engelsk studie har undersøgt grådmønstre hos småbørn verden over og nået frem til den konklusion, at danske babyer er dem der græder mindst. Tyske og japanske forældre kan ligeledes glæde sig over, at deres babyer ikke græder nær så meget som andre steder i verden. Værst står det til i Storbritannien og Canada, hvor babyer ifølge studiet græder mest i løbet af en dag.

Forklaringen på hvorfor der er forskel på mængden af gråd på tværs af landegrænser, kan ifølge en tysk professor være, at det er kulturelt bestemt, hvordan man håndterer babygråd og hvordan holdningen til en grædende baby er. Når danske babyer græder mindre, skyldes det at danske forældre er bedre til at håndtere babygråd. Forældre i Danmark lader sig ikke påvirke i ligeså høj grad som mor og far i andre lande, hvilket resulterer i, at baby bliver mere rolig.

Det kan sammenlignes med sikkerhedsproceduren på et fly, hvor man bliver instrueret i at tage sin egen iltmaske på inden det er barnets tur, fortæller professoren. Hvis man ikke starter med sig selv, og sørger for at man får ilt, kan man ikke hjælpe barnet. Hvis mor og far lader sig gå på af babygråden, vil det smitte af på barnet, som derfor risikerer at blive endnu mere ked af det.

Når vi i Danmark er bedre til at håndtere det grædende barn, skyldes det i høj grad, at vi forbliver rolige og beherskede, hvilket gør det lettere at berolige barnet.

Det kunne være meget værre

Det er måske en sølle trøst, når baby græder på 4. time i streg og risikoen for tinnitus er faretruende høj, men husk dig selv på, at det kunne være meget værre. Når du er ved at banke næven igennem gipsmuren derhjemme i frustration, kan du minde dig selv om, at vi faktisk er heldige sammenlignet med eksempelvis forældre i Storbritannien og Canada, hvor babyer græder oftere og længere end nogen andre steder i verden. 

Og husk så desuden på at det nok skal gå over igen. Det gode ved at grædende barn er, at det nok skal blive glad igen før eller siden. Tag en dyb indånding, find smilet frem og prøv eventuelt med et par ørepropper.