Antal bonusbleer
På ren modermælk kan det være alt lige fra 10 gange om dagen til 1 gang om ugen. På MME er det mere normalt en gang om dagen, og der bør ikke gå mere end 2-3 dage mellem hver afføring .
Antibiotika
Almindelig penicillin plejer ikke at genere barnet ret meget – hvis barnet selv bliver sygt, får det jo også penicillin. Hvis der kommer bivirkninger, er det ondt i maven og tynd afføring og ændret farve af denne.
Arp
Arp kan sidde både i hovedbunden og øjenbrynene. Smør hovedbunden med olie og lad det trække lidt, red håret igennem med en tættekam og skyld olien ud igen. Man kan også smøre hovedbunden ind i olie (fx Natusan) efter hvert bad og lade det sidde. Man kan også få Melissa creme i Matas specielt til arp eller Ceridal olie eller Salicylvaseline fra apoteket. Du kan også få en shampoo, som hedder SaSha.
Babysvømning
Hvis du ikke har mulighed for at gå til svømning med instruktør, er her nogle gode råd og lege:
Slange: Hold baby under armen, med hånden under armen og tommeltotten over/på skulderen, på maven og ansigtet mod dig – så går du bagud og laver “slange” med din baby i vandet…..
Bold eller legetøj: Du kan tage en lille bold eller andet legetøj, fx lille vandekande og kigge på det.
Hoppe i fra kanten: Altså blød start. Vi synger en sang, noget med klumpe dumpe sad på en mur, klumpe dumpe røg sig en tur og VUUUUPPPTTIII, så tager du baby, ned fra kanten og ned i vandet (hovedet over vandet)
Dykning: Få øjenkontakt med babyen og sig een, tooo, treee og dyk og før babyen ned under vandet i dine strakte arme og ind mod dig og op (tager ml. 2 og 6 sek.) og de kan sagtens holde vejret…. (MOR SKAL VÆRE KLAR TIL DYKNING, ellers er babyen det ikke, siger instruktøren, så hvis du er usikker – Gør det ikke !) Med hensyn til dykning kan man puste barnet i ansigtet inden man dykker det under vandet. Når man gør dette udløses en refleks der netop får barnet til at lukke af og derved sluger det ikke vand m.m. under vandet.
Ellers er det “nok” blot at være i vandet og gøre barnet/babyen fortrolig med det de første mange gange. Når det er første gang skal man ikke være i varmtvandsbassinet mere end 10-15 min. da der ellers vil komme for mange indtryk. Man skal også holde babyen helt ind til sin egen krop, og tale til barnet med en glad stemme, man skal ikke selv være bekymret om barnet.
Bøger:
Svøm baby – svøm! af Lis Øster
Babysvømning – hvorfor & hvordan
Blod i bleen
Hvis blodet er helt frisk kommer det ikke fra maven eller højt oppe i tarmen, men fra endetarmsåbningen eller et lille stykke inde i endetarmen. Det er sikkert en lille rift som er opstået pga. fx tynd mave. Tarmen kan blive irritabel og komme til at bløde. Man kan også se det ved, at blodet ikke er en del af afføringen – altså blodet er ligesom på afføringen og ikke en del af det. Hold øje ved bleskift og kontakt eventuelt din læge, hvis du er i tvivl.
Feber
Der er helt normalt at have en temperatur på 36,5, når man vågner om morgenen, mens en normal aftentemperatur ligger på 37,2. Så hvis barnet allerede tidligt om morgenen har 37,2 kan man egentlig godt kalde det for en temperaturforhøjelse. Det er i hvert fald ikke lige dagen, hvor man skal planlægge en heldagsstroppetur i regnvejr. Normalt siger man dog, at 37,5 og derover – det er feber. Det gælder ikke helt hvis barnet har tumlet vildt og inderligt, lige før det fik taget temperaturen. Feber er ikke en sygdom i sig selv; det er et symptom på sygdom – kroppen kan ikke nå at skille sig af med den overskydende varme, hvorfor temperaturen stiger.
Barnet får ikke feberkramper af at temperaturen går op og ned men kun af en meget brat overophedning.
Læs mere her: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/feberkramper.htm
Forkølelse
Mht. om man kan smitte sit barn med forkølelse, så er det jo sådan, at antistoffer er rettet mod en bestemt sygdom, som man har haft tidligere, og derfor ikke kan få igen, idet antistofferne beskytter. Grunden til at man kan få influenza og forkølelse igen og igen er, at det skyldes forskellige vira (virus i flertal). Der er så mange forskellige vira, der giver forkølelse, at man ikke opnår immunitet gennem et helt liv. Desuden muterer disse vira, så alene af den grund beskytter antistofferne kun en begrænset tid.
Med dette i baghovedet, er det logisk, at ens barn ikke er beskyttet mod en sygdom, man pt. selv er syg af, idet man netop er syg, fordi man ingen antistoffer har mod denne sygdom.
Små børn er syge i et væk, og selvom det er hårdt at være vidne til de første gange, er der ikke andet at gøre end at leve med det. Særlig forkølelser plager det lille barn nærmest uafbrudt i perioder. Det kan være en fordel at hæve hovedgærdet en smule, så barnet ligger med hovedet opad. Man kan også med fordel give barnet kamillete, da det virker beroligende.
Er barnet tilstoppet i næsen, kan man sprøjte modermælk ned i næseborene. Man kan også bruge saltvand. Derefter kan man fjerne snottet med en snotunge.
Saltvandet kan selv blandes el. man kan bruge de små færdigkøbte pipetter m. saltvand som man også bruger til fx. at rense øjne med. Det virker meget simpelt at gøre. Du skal bare lægge ham ned på dine knæ, med hovedet en lille anelse bagover og så dryppe og holde ham stille ind til dråberne render op i næsen.
Hvis man laver saltvandet selv, er der følgende blandingsforhold: En knivspids salt til et glas vand. Og vandet skal helst have været oppe at koge, så det er sterilt. Kogende vand i et glas, en knivspids salt i, røre, røre og så i en lukket beholder og ind i køleskabet.
Forstørrelse af nyrebækken
Det er faktisk ikke så mange år siden, at man blev opmærksom på vigtigheden af at følge de her børn med forstørrelse af nyrebækken osv. De har jo ingen symptomer på at være syge, men nogle få af dem vil senere i livet have en nedsat nyrefunktion, og da der er mange andre sygdomme (eks. sukkersyge), som kan slide på nyrerne, så er det vigtigt at gøre hvad man kan, for at bevare så god funktion som muligt.
Når barnet tisser trækker blæren sig sammen, og hvis der så ikke er lukket ordentligt af for urinlederne, kan urinen løbe den forkerte vej – op mod nyren. Urinlederen består af nyrebækkenet øverst, som opsamler urinen fra nyren, og så et langt smalt rør som munder ind i blæren. Hvis du forestiller dig, at urinlederen ikke løber direkte ind gennem blærevæggen, men i stedet har et skråt forløb, så vil åbningen klemmes sammen og lukke, når blæren trækker sig sammen.
Hos spædbørn er blærevæggen imidlertid så tynd, at forløbet nogle gange bliver lidt for lige, så der ikke lukkes ordentligt af, og urinen derfor løber tilbage, når barnet tisser. Det kaldes reflux. Det ses oftest hos drengebørn, og det er ca. 80%, der vokser sig fra det indenfor de første leveår.
Hos nogle kommer det dog aldrig til at lukke ordentligt, selvom blærevæggen bliver tykkere, når barnet vokser sig større. Så kan man blive nødt til at operere og “neoimplantere” urinlederen, hvilket vil sige, at man laver et helt nyt indmundingssted til urinlederen.
Hvis der i stedet er tale om forsnævringer, vil det hyppigst være en forsnævring ved indløbet i blæren. Så kan urinen dårligt løbe ind i blæren og staser ligesom op udenfor, så urinlederen bliver udvidet. Det er i mange tilfælde meget let at ordne, idet man kan komme op i blæren via urinrøret og med en lille kniv slidse åbningen lidt større, så trykket går af systemet.
Hævede bryster
Det er meget normalt og ganske ufarligt at drenge og piger kan have hævede bryster. Det kaldes heksemælk, og kommer grundet de hormoner de får fra os via mælken. Det går væk efter lidt tid.
Indsunken fontanelle
På den store fontanelle vil man kunne se barnets puls. Huden løfter og sænker sig i takt med pulsslagene. Fontanellen kan også fortælle om barnets væskebalance. Den er en smule indsunken, lige inden barnet skal have mad, det har ingen betydning. Kommer barnet derimod i stort væskeunderskud, vil fontanellen være meget indsunken. Forinden er barnet holdt op med at tisse, så barnets bleer er vigtigere at holde øje med.
Jern
Børnene skal have jerntilskud, nå de bliver 6 måneder gammel. Hvis barnet får minimum 400ml jernberiget mælkeerstatning eller vælling i døgnet, er behovet dækket. Hvis du stadig ammer skal du købe jern på apoteket eller hos Matas. Husk at det ikke er så smart at give det i forbindelse med amningen – det er bedst at give det i fx grød. Du skal være opmærksom på, at jern godt kan farve tøjet, så pas på med ikke at spilde. Man opfordrer også til at starte langsomt op, da det kan være hårdt for maven. Giv først 1 dråbe og trap så op til det anbefalede de efterfølgende dage.
Klip af tungebånd
Det er et simpelt indgreb, hvor de sprøjter lidt lokal bedøvelse ind under tungen og så klipper. Bagefter får de sutten i munden for at det ikke skal vokse sammen igen. Det heler hurtigt og det er helt smertefrit.
Knopper
Nyfødte børn har ofte nogle knopper i ansigtet og på overkroppen. De er hvide eller gule i midten og røde udenom og ligner bumser. De kommer ofte i slutningen af den første levemåned og forsvinder ofte i løbet af 2-4 uger. De skyldes, at barnets hud endnu ikke helt er omstillet til at leve udenfor mors mave, hud og porer arbejder endnu ikke helt effektivt.
Hos mødre, der ammer, kan knopperne vise sig igen i forbindelse med moderens menstruationscyklus. Ses sjældent efter 3-månedersalderen. Skal ikke behandles.
Varmeknopper er røde og fintprikkede plamager på huden. De ses i ansigt, nakke og overkrop samt i øverste del af bleområdet. De skyldes en tilstopning af svedkirtlerne. Det er karakteristisk for varmeknopper, at de forsvinder, når barnet bliver klædt af. Tag noget af tøjet af. En evt. uldundertrøje kan skiftes med en af bomuld.
Hvis varmeknopperne er i bleområdet, kan du lade barnet ligge en gang imellem uden ble, så huden luftes. Bruger I éngangsble, er den måske lukket for stramt, prøv at lukke den løsere næste gang. Er varmeknopperne meget udtalte, prøv da at bruge stofble kombineret med uldunderbukser i en periode.
Kolde hænder/ fødder
Børnenes blodcirkulation ikke er fuldt udviklet og derfor er de ikke så gode som os til at pumpe blodet helt ud i spidserne af kroppen. Hænder og fødder kan derfor forekomme kolde og måske specielt hænderne, når de begynder at putte hænderne i munden. Det kan selvfølgelig hjælpe med sokker eller sutsko osv., men ellers er det stadig i nakken man lige skal holde øje med temperaturen. Ellers skal barnet måske hæves fra gulvet af, for det kan godt være fordi der er for koldt ved gulvet.
Kolik
En ting I skal være meget opmærksomme på inden I stiller “diagnosen” kolik (som man er meget tilbøjelig til, hvis man har et ulykkeligt barn) er, at der skal være meget langvarige og fuldstændig “utrøstelige” skrigeture hver eneste dag. Et kendetegn er også, at den lille trækker benene kraftigt op under sig og nærmest sætter fra i spjæt med benene.
Hvis du har indtryk af at det er mavekneb, så forsøg at massere maven og lav cyklebevægelser med benene. Bær din baby liggende på maven på din arm, sådan at maven ligger i din håndflade (du har lige fingrene lidt op mellem benene, og hovedet hviler sådan nærmest på ydersiden af albuen. Babyens ansigt kigger udad/nedad.
Det er en RIGTIG god bærestilling, når du går rundt med et ondt-i-maven barn (også fordi du ikke får så ondt i ryggen. Desuden har du et rigtig godt greb om dit barn, og hele den ene arm fri – ingen uheld med et hoved, der pludselig tilter frem og tilbage, når man lige skal have fat i et eller andet med den anden arm.
Men-men-men. Mange nye forældre er tilbøjelige til at lave alt for mange ting med den nyfødte. Nogle små kan klare det, men langt de fleste får nemt for mange indtryk, og det kan være nemt at overse, fordi de jo sover det meste af tiden. Forsøg nogle dage, hvor I ikke er sammen med for mange mennesker, og hvor I ikke laver alt for meget.
Der er meget forskel på børn. Nogle kan let “lukke af”, når omverdenen bliver for påtrængende. Andre kan ikke finde ud af at kigge væk, lukke øjnene el lign. – men bliver ved med at stirre intenst på omverdenen. På den måde kan bare spejle og lys i loftet i indkøbscenteret være nok til at frustrere et sådant barn, som meget let bliver overstimuleret. Små spædbørn har brug for fred og ro. Uanset hvor begivenhedsløs dagen har været i vores andres øjne, så har den for et lille spædbarn været fuld af indtryk.
Der kan være noget om, at nogle af de spædbørn, der græder meget er lette at overstimulere, og faktisk ville græde mindre, hvis de fik lov at opleve den ro og fred, der er, når man bare ligger for sig selv og slapper af. Det kræver selvfølgelig, at der er tidspunkter, hvor barnet ikke græder, men er glad, mæt og tilfreds, så man kan prøve det af.
Hvis man har mistanke om, at barnet let bliver overstimuleret kan man også starte med at gøre hverdagen meget meget enkel og ensformig. Dvs. ikke tage nogen steder med barnet og ikke lade andre end mor og far holde barnet.
Svøb dit barn tæt ind i en dyne, eller svøb det “stramt” i en stofble med armene foldet over maven, og liggende på “skrå”, sådan så du har mest mulig stofble at folde rundt om barnet. Den snip, der ligger oppe ved hovedet, kan du så bruge til at “dække” øjnene med. Bær her barnet (svøbt tæt i stofbleen) tæt ind til dit bryst, liggende i ammestilling, med maven mod dig (det er her, du kan lægge snippen hen over øjnene med, så der ikke kommer flere indtryk ind).
I 4-5 ugers alderen tager de et stort appetitspring, så hvis du ammer, kan det være fordi barnet gerne vil spise mere – og så er det bare om at lægge det til, hver gang det “beder om det.
Du må ikke få dårlig samvittighed over at blive “træt af dit barn”, for det er ganske forfærdeligt når de skriger 3-4 timer træk hver eneste dag – og tag imod tilbud om at nogle andre tager over. Eller bed selv om hjælp. så du får sovet.
Vid med dig selv, at du gør det bedste for dit barn, og at det altid er godt nok – også selvom dit barn bliver ved med at skrige. Det går over igen, selvom det er død hårdt, og man selv nogle gange græder lige så meget som den lille (og her er det så der skal andre på banen, så den lille ikke mærker at mor er ked af det.)
Men ellers, er der jo ikke så meget at sige, andet end, Du bliver ikke budt mere end du kan klare, og en dag vågner du en morgen og tænker JAMEN DOG.. hvor blev kolikken af?
Ligge på maven
Det er vigtigt at barnet ligger på maven – både for at træne nakkemusklerne, men også for at undgå skævt eller fladt kranie. Hvis du har problemer med at få barnet til at ligge på maven, kan du måske bruge nogle af følgende tips:
– Lig jer på ryggen med benene samlet og bøjet, fx. med knæene op mod brystet. Lig så jeres barn op på underbenene med maven nedad, så de kan se ned på jer. På denne måde kan I ligge (mens I naturligvis holder barnet godt i hænderne) og lave maveøvelser, strække lårene opad og ned mod brystet igen, vippe med underbenene op og ned og lignende små, hyggelige ting.
– Lig barnet over en ammepude, så det ikke slår hovedet ned i gulvet. Det hjælper, når man kan se lidt flere ting. Du kan også bruge en pude eller dyne.
– Sæt dig i sofaen med fødderne oppe på bordet og bøj benene. Lig barnet på dine skinneben så i får øjenkontakt.
Madras
Nyt barn – ny madras. Nyfødte børn skal have en ny madras i sengen og liften. Mange familier låner spædbarnsmadrassen, fordi baby hurtigt vokser fra den og skal have en ny. Men en brugt madras indeholder mange husstøvmider og andre allergener fra fx hund og kat. En baby bør heller ikke ligge på et lammeskind, der er et paradis for husstøvmider.
Grunden til, at madrassen skal være hård/ fast er, at baby med tiden (endnu kan den jo ikke så meget) bedre kan skubbe fra på et fast underlag end en blød madras, hvor kroppen synker ned.
Mavekneb og forstoppelse
Husk at bøvse barnet efter hvert måltid. Masser på maven i cirkelbevægelser rundt om navlen. Det er meget vigtigt det er MED uret. Tyktarmen ligger som en stor pølse næsten i en cirkel inde i maven så hvis man masserer “med uret” fremmer du afføringens naturlige vej gennem denne tyktarm. Man kan også cykle med benene, da det løsner prutterne eller forsøge med sukkervand eller kamillete. På apoteket kan man købe laktulose eller Mylicon dråber. Laktulose er ikke vanedannende, da det er et sukkerstof der virker ved at trække væske ind i tarmen og dermed gør afføringen lind. Er barnet på MME kan man anvende ”Grøn Allomin”. Man kan også købe Movicol (pulver der skal blandes i fx mælk).
Når barnet begynder på mos og grød kan det ofte resultere i forstoppelse. Man skal huske at give barnet rigeligt at drikke – gerne vand – til måltiderne. Sveskemos virker også afførende. Det kan man lave selv eller købe på glas – de virker begge dele. Med svesker skal man dog være opmærksom på at tarmene vænner sig til det, så der efterhånden skal mere og mere til for at give samme afførende effekt. Samtidig betyder dette at man bør trappe ud af det for at undgå forstoppelse når/hvis man ikke vil give det mere. Sveskemosen behøves ikke at gives rent, men kan anvendes i fx risgrød.
Når de små begynder at få grød kan man også lave havregrød, som også har en god effekt på maven. Lad grynene stå i blød natten over og lav grød på dem dagen efter. Cultura naturel (fx med frugtmos) skulle også have en god effekt og ligeledes squash i aftensmaden.
Moderne stofbleer
Mange forbinder måske stofbleer med noget gammeldags, besværligt og ulækkert – men sådan er det ikke længere. I dag kan man få stofbleer der er lige så simple at bruge som engangsbleer. Den eneste forskel er, at man vasker dem i stedet for at smide dem ud.
Man kan lægge et stykke rispapir i stofbleen, hvilket betyder, at det er slut med at skylle bleer med afføring i toilettet før vask. Papiret med afføring løftes over i toilettet og skylles ud, eller kan vaskes sammen ved 60-90 grader sammen med bleerne.
Der findes overordnet 3 typer stofbleer:
Alt i én (AIO) eller alt i to bleer (AI2)
AIO fungerer præcis som engangsbleer bortset fra at de skal vaskes. Yderst har de et lag vandtæt stof af PUL, og indeni er der så flere lag sugende materiale af enten bomuld, hamp, bambus eller mikrofiber. Mod barnets hud er der enten fleece eller bomuld.
I AI2 bleerne har man et indlæg der kan knappes af bleen og man kan således genbruge bleen et par gange og nøjes med kun at skifte indlægget.
Lommebleer
Denne type ble har yderst et lag vandtæt stof (PUL) og inderst er der enten fleece eller bomuld. Bleen har en åbning bagtil hvor man putter sugende stofindlæg i af fx hamp, bomuld eller mikrofiber. Det er ikke nødvendigt at tage indlægget ud før man putter bleen i vaskemaskinen.
Formsyede bleer
Disse bleer har ikke et vandtæt yderlag, derfor skal man til disse bleer bruge en blebuks. Man kan enten bruge en blebuks i PUL eller en blebuks i uld. Begge dele er lige så lækagesikker som andre stofbleer.
Du kan få svar på alle dine spørgsmål ved at benytte vores stofbleforum som du finder her.
Navlen
Det er varierende, hvornår navlen falder af. Det er vigtigt at du renser den hver dag med en tør vatpind og evt. lidt vand på for at rense, men tør så efter med et par tørre vatpinde bagefter. Man kan også nulre den lidt for at løsne den – det gør ikke ondt, men gør det alligevel ikke for hårdt.
Putteklud
De fleste børn elsker at have en stofble enten helt over hovedet eller bare ved siden af hovedet, når de skal sove. Den lukker af for yderligere indtryk, den er velkendt, den dufter måske af mor og den medvirker til at barnet bliver nødt til at lukke øjnene. Nogle putter sutten gennem hullet på en sut, hvilket også kan medvirke til at sutten ikke så let falder ud af munden. Andre bruger dynen som en klud, hvor du kan svøbe barnet i dynen og lade snippen være over barnets ansigt. Man kan sagtens ånde gennem en stofble (prøv selv!), men du skal selvfølgelig stadig være opmærksom på dit barn. Husk at det som regel ikke hjælper at ligge en stofble over et ulykkeligt barn – det kan faktisk forværre situationen. Den skal som regel bruges på det helt rigtige tidspunkt.
RS-virus
Diagnosen stilles ved at suge sekret op dybt i svælget og så vha. en metode, der hedder PCR, finder man ud af, om det er RS-virus (står for respiratorisk syncytial-virus). Det er ikke en test, man kan tage hos egen læge, og det er forbundet med ubehag for barnet, så der er ingen mening i at tage testen medmindre barnet er dårligt, og man skal vide, hvilken sygdom, man har med at gøre. Det er en virus, som giver anledning til forkølelse gentagne gange i de første barneår, men heldigvis bliver symptomerne mildere og mildere for hver gang barnet angribes. Man kan læse mere her: www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/rs.htm
Ryste barnet
Det er farligt at ruske et spædbarn. Lige meget hvor meget eller hvor længe et spædbarn skriger, må man aldrig forledes til at slå eller ruske det. Hvis et spædbarn ruskes, kan det få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død. Søg hjælp hos familie, venner eller hos lægen, hvis barnets skrigen går dig på. Normal leg og håndtering af barnet kan ikke medføre hjerneskade.
Rød numse
Cremer: Zinksalve, Inotyol, Weleda, Silkosal eller Bitummenol. Husk at lade numsen lufttørre så meget som muligt – eller alternativt bruge en hårtørrer. Man kan også anvende kartoffelmel. Ellers klip en stofble i små stykker, kog noget vand og lav meget tynd kamillete – læg stofblestykkerne ned i kamilleteen og vent til det er koldt. Ved næste bleskift, tages et par stykker af stofbleen, vrides godt og ligges på de røde steder og der gives ble på som vanligt. Kludene skal passe så de ikke ligger og klumper så skær dem til i størrelsen. Man kan også koge dem i almindeligt vand i stedet for i kamillete.
Skumvaskeklude
Skumvaskeklude er nu engang det bedste til de små numser og man behøver ikke at tænke på parabener (som faktisk findes i rigtig mange vådservietter). Køb de billigste og klip dem over en eller to gange – det både sparer, men de mindre dele er altså også lettere at håndtere.
Skævt kranie
Skævt kranie er meget normalt efter børnene er begyndt at sove på ryggen. Det afhjælper vuggedød, men desværre får flere og flere børn skævt eller fladt kranie.
– Tag en stramt sammenrullet ble og læg den under yndlingssiden (enten ved hovedet eller bed skulderen), så han tvinges til at sove på den anden side af hovedet.
– Køb en speciel pude
– Vende barnet så det ligger i den modsatte ende af sengen, da de ofte drages efter lys.
– Barnet skal lægge på maven så meget som overhovedet muligt om dagen eller sidde i skødet/ i slynge/vikle eller lign.
– Bær barnet på den anden skulder.
– Kranio Sakral Terapi eller kiropraktor
Man skal huske, at man skal arbejde med det inden barnet bliver omkring de 6 mdr. hvorefter det er for sent at rette op på et skævt kranie. Så lukker kranieknoglerne sig nemlig bagtil.
Slynge/vikle
En vikle er et meget langt stykke strækstof som man vikler rundt om sig selv og sit barn. En slynge er en slags “færdig-syet” sele, som man skal have over den ene skulder, så barnet ligger ligesom i en lomme. Den kan justeres med ringe eller spænder.
Så sørg for at få en slynge, der passer i størrelsen. Husk at den skal være strammere end du tror, ellers får du ondt i ryggen og barnet sidder ikke så sikkert (og så går du og holder på hende hele tiden alligevel).
Få hjælp til at finde den rigtige slynge/vikle i vores forum som har et rigtigt dejligt slynge emne “Slynglerne” som du finder Her
Sovestilling
Babyen SKAL ligge på ryggen. Det er for at forebygge vuggedød, at baby skal ligge på ryggen. Det farlige ved at ligge på siden er, at baby nemmere “kommer til” at rulle om på maven, og det er det – at ligge på maven – som øger risikoen for vuggedød. Der er altså ikke noget farligt ved at ligge på siden, når blot man ikke kan rulle om på maven.
Det med hvordan hovedet ligger er et spørgsmål om at forebygge, at kraniet – som er meget blødt nu – bliver skævt / fladt. Det kan rette sig noget med tiden, men ikke altid helt!
Kigger baby lige op bliver baghovedet fladt. Ligger den altid med hovedet til samme side bliver det skævt og bindevæv og muskler på halsen kan blive for kort i den ene side. Man anbefaler derfor at hovedet skal ligge drejet mod skiftevis den ene og den anden side.
Sukkervand
Sukkervand virker beroligende på spædbørn og dulmer smerter. Sukkervandet består af en teske rørsukker, som man opløser i 20 ml kogt vand. Vandet kan stå i køleskabet i et døgn. Når børnene skriger, og man ikke kan trøste dem, så kan man tilbyde dem en teskefuld af sukkervandet. Man bruger også sukkervand på sygehuset.
Sundhedsplejerske
I løbet af barnets første leveår kommer sundhedsplejersken på besøg 3-5 gange. Ved disse besøg bliver barnet vejet, og I kan tale om, hvordan barnet udvikler sig og trives. Det er også sundhedsplejersken der sørger for at man kommer i en mødregruppe, hvis man ønsker det. Man kan som regel altid ringe til sundhedsplejersken, hvis man har problemer eller spørgsmål og i nogle byer er der ”åbent hus” en gang om ugen eller måneden, hvor man kan komme og få barnet vejet og få svar på spørgsmål. Som flergangsfødende får man ikke helt så mange besøg som førstegangsfødende.
Sutter
Det kan være en god ide at vente med at give barnet sut til det har lært at sutte ordentligt på brystet, da det er to forskellige teknikker der bruges. Man skal på den anden side heller ikke vente for længe. En sut kan være en god aflastning for moderen, så hun ikke bliver brugt hver gang suttelysten melder sig.
Sutter, især dem af naturgummi, slides meget både af barnet og af kogning. De skal udskiftes så snart de føles klistrede eller ser anderledes ud end normalt. Det kan være en god ide engang imellem lige at hive godt til i suttedelen. Det skal den kunne holde til ellers er den alt for mør.
Temperatur
Mht. temperaturen, så er 37.4-37.7 ikke feber. Den normale temperatur ligger mellem 36.5-37.5 hos både børn og voksne. Børn derimod har ofte lidt højere temperatur, og de svinger mere end voksne gør. Bare det at have en for varm trøje, have okset lidt rundt på legetæppet eller taget sig en skrigetur kan få temperaturen til at stige. Derfor siger man hos børn, at 38.0 til 39 er mild feber, 39.0-40.0 er alm. feber, og over 40 er høj feber. Det du skal vurdere er, om barnet er som det plejer, altså smiler/pludrer barnet, drikker det, bliver det sløv osv. Små børn kan sagtens tåle høj feber, hvis de bare er “normale” ellers.
Det er helt rigtigt, det med at babyer har svært ved at regulere deres temperatur, så de får nemt temp. mellem 37,5 og 38 uden at være syge. Bare en lille skrigetur får den til at stige. Hvis man er i tvivl, kan man vente 5-10 min. til barnet har roligt lidt og så måle igen, så vil man se, hvor hurtigt temperaturen falder ned på normal (36,5-37,5) igen.
Termometer
Et endetarmstermometer er det mest korrekte at anvende. Alle de andre (pande, øre, armhule osv.) er ikke 100% anvendelige, da de ofte ligger ½-1 grad under og kræver særlige teknikker, for at måle det optimalt. De andre er mest anvendelige til hurtige check eller overvågning af temperatur. Hvis man ved, de har feber, kan man med fx øretermometeret lige se, om den er stigende eller faldende. Man kan få endetarmstermometer med bøjelig spids, så det er lettere at tage temperaturen på et uroligt barn.
Tisser igennem
Prøv at skifte til et nyt blemærke. Måske er pasformen bedre med et andet mærke. Det kan også være fordi bleen er for lille. Man kan nogle gange være heldig med, at problemet løses, hvis man går en størrelse op i bleer. Men de kan også lække, hvis de er for store. Er det en dreng skal man selvfølgelig sørge for at tissemanden vender nedad. Det er også en god ide at vride eller frottere bleen for at få fibrene op at stå for at få det optimale ud af bleens sugeevne. Det gøres ved at gnide enderne af bleen mod hinanden eller vride den på langs som en karklud.
Trøske
Man kan vaske munden med danskvand på en stofble flere gange dagligt. Trøskesaft kan man også stadig få i håndkøb på apoteket. Man kan også behandle barn og brystvorter med brentan mundhulegel efter hver amning. Det skal ordineres af din læge. Du skal fortsætte behandlingen i en uge efter at trøsken er væk ellers kommer det igen.
Tænder
Det er som regel de to tænder midt i undermunden, der titter frem først og det gør de, når barnet er omkring de 7 måneder. Der er dog børn, der får dem så tidligt som 3 måneder og der er også nogle, der får de første tænder helt andre steder. Man kan massere gummerne med en tandbørste, give barnet en kold bidering eller sut (køleskabskold) eller fx en kold vaskeklud. Man kan også give gulerod, agurk eller lignende.
Vækst
Barnets vækstkurve afhænger af, hvor stort det var ved fødslen, hvorledes det optager næring, samt arvelige forhold. I det første leveår er væksten gennemsnitlig pr. døgn:
I 1. kvartal tager barnet ca. 25 gram på.
I 2. kvartal tager barnet ca. 20 gram på.
I 3. kvartal tager barnet ca. 15 gram på.
I 4. kvartal tager barnet ca. 10 gram på.
Længden stiger med ca. 25 cm det første leveår.
Længden stiger med ca. 12 cm i andet leveår.
Længden stiger med ca. 8 cm i tredie leveår.
Husk det er gennemsnitstal, dvs. at nogle børn tager mere på, andre tager mindre på. Det vigtigste er, at dit barn er veltilpas og aktivt. Hvis det ikke er det, skal du sammen med din sundhedsplejerske eller læge kigge på barnets vækst og barnets udvikling i det hele taget.
Ovenstående er en oversigt over helt almindelige mødres gode råd og informationer omkring baby, som er opnået gennem egne erfaringer og viden.
Vi på MinGraviditet må derfor påpege at ovenstående råd måske ikke stemmer overens med de råd du får hos professionelle.
Er du i tvivl skal du altid søge professionel hjælp! De steder hvor der er hentet information fra andre kilder, er kilden angivet.