Jeg har læst flere gode bøger om børneopdragelse og har brugt flere af rådene når jeg har haft situationer med mine to drenge.
Her er et par links til nogle af dem jeg selv har læst og til dem som andre brugere på siden har anbefalet.
Dit kompetente barn
Børns signaler og adfærd er grundlæggende kompetente i forhold til den herskende opfattelse af, at vi skal opdrage børn til at blive kompetente voksne.
Bogen er en håndsrækning til alle forældre som ønsker at blive bedre i stand til at fortolke deres barn
Far for første gang
En bog for mænd, fortalt i mændenes eget sprog. En bog om det, mænd oplever, når de får deres første barn.
Bogen handler om glæde og sorg. Om skuffelser og forventninger. Om sexliv der sprudler, og sexlyst der bliver ødelagt. Om følelser og ligegyldighed. Om smukke fødsler og mareridtsagtige fødsler. Om følelser for barnet.
Chef psykolog Svend Aage Madsen giver gode råd om, hvordan mænd knytter sig til deres børn, og en erfaren jordemoder fortæller om mænd og fødsler.
Ellers er eksperterne i denne bog ganske almindelige, unge danske mænd, der er blevet fædre.
Pisken eller guleroden?
Bent Hougaards bog kan hjælpe mange, for den er meget letlæst og illustrativ.
Den kræver ingen særlige forudsætninger, og undervejs får han sagt noget meget konkret om det, der er opdragelsens grundpille: at give børnene kærlighed, tryghed og følelsen af at de er noget værd.
Godnat og sov godt
Forfatterne viser, hvordan man stille og roligt i takt med udviklingen af barnets døgnrytme kan gå til værks i opbygningen af barnets sovevaner.
De forklarer de psykologiske mekanismer, der ligger bag barnets forskellige reaktioner, når metoden praktiseres.
Bogen giver også anvisninger til, hvordan man tackler mareridt og andre specifikke søvnforstyrrelser.
Bevægeleg for forældre og deres spæde børn
I bogen “Bevægeleg for forældre og deres spæde børn” opfordrer to erfarne bevægekonsulenter i børnemotorik til at lave bevægeaktiviteter, der foregår på børnenes præmisser.
De giver praktiske råd til, hvordan man som forældre kan støtte sit barns bevægeudvikling gennem fælles bevægelege.
De giver praktiske råd til, hvordan man som forældre kan støtte sit barns bevægeudvikling gennem fælles bevægelege
De kompetente forældre
Psykologen og forfatteren Margrethe Brun Hansen inddeler forældre i tre kategorier; de servicerende, de iscenesættende – og de kompetente.
Det er en af mine egne personlige favoritter og et must for alle forældre.