Stor guide med gode råd og tips til din fødsel

Vi giver dig gode råd omkring din fødsel
Foto: lovleah/iStock

Apgar score

Apgar Score er et pointsystem (max. point er 10) man anvender, for straks efter fødslen at få en hurtig vurdering af den nyfødtes tilstand.

Det gør det nemmere, når man med det samme skal beslutte om det pågældende barn kan komme lige op på mors mave, eller har brug for hjælp til vejrtrækning eller i værste fald regulær genoplivning.

Man kan godt fortsætte med at registrere efter 5 min., hvis barnet stadig ikke har rettet sig.

Det er dog ikke et præcist mål, og der findes selvfølgelig børn, som alle har haft en lav Apgar ved fødslen, men som det er gået vidt forskelligt efterfølgende, bl.a. fordi der er forskellige årsager til den lave score.

Mange klarer sig heldigvis uden men på trods af en lav Apgar de første minutter efter fødslen.

 

Bedøvelse ved evt. syning

Hvis du brister under fødslen og skal syes skal du være opmærksom på at der er flere metoder til at blive bedøvet.

De flest gange får man sprayet noget bedøvende på, men der er mange kvinder som reagerer på dette med en kraftig smerte og svien.

Jeg prøvede det selv efter fødslen af min første søn og det gjorde mere ondt end selve fødslen. Efterfølgende har min jordemoder så fortalt at mange har det problem og man bare skal bede om at blive bedøvet på anden måde f.eks. salve eller lattergas.

 

Bristninger

Det sker at kvinden får rifter eller brister i skeden eller mellemkødet men heldigvis er vævet  meget god til at hele igen og tit vælger man ikke at sy.

Vælger jordemoderen at sy vil man som ofte få en lokalbedøvelse og den tråd man anvender forsvinder af sig selv efter et par uger.

 

CTG (køre en strimmel)

CTG står for cardio-toko-grafi men de fleste kender det som “at få kørt en strimmel” CTG måler dit barns hjerteaktivitet og din livmoders sammentrækninger.

Man får spændt to “bælter” på maven hvor den ene måler barnet og den anden måler kvinden.

Den data som en CTG giver vil hjælpe jordemoderen/lægen til at se hvordan dine veer arbejder og hvordan de påvirker dit barn og tage vurdere det efterfølgende forløb.

 

Føde store babyer

Der skulle ikke være nogen forskel på at føde en stor og en lille baby. Du kan være indrettet til at føde stor babyer og de vil ikke lade dig føde, hvis ikke du kan klare det.

Der er efter sigende heller ingen forskel, hvad angår bristninger.

 

Fødestilling

Der findes flere forskellige fødestillinger og du kan måske allerede have en idé om hvilken stilling du vil bruge, men når du når til selve fødslen er det vigtigt at bruge den/de stillinger som du har det bedst ved og som arbejder bedst med dine veer.

I nogle tilfælde ligger barnet skævt og din jordemoder vil guide dig så barnet kan rette sig op.

Det kan også være at der er omstændigheder som gør at barnet skal monitoreres og du derfor vil være nød til sengeleje.

Her er nogle forskellige fødestillinger:

  • liggende
  • siddende
  • stående
  • på hug
  • liggende på siden
  • på alle fire (hænder og knæ)
  • fødekar

Hjemmefødsel

Et stigende antal kvinder vælger med støtte fra deres jordemoder at føde hjemme i trygge rammer.

Hvis man gerne vil føde hjemme skal man først snakke med sin jordemoder og man vil så blive undersøgt for at se om det kan lade sig gøre eller en fødsel på hospitalet er det sikreste.

Evt. grunde til at man ikke må føde hjemme er:

  • svangerskabsforgiftning
  • mere end et barn
  • fødslen går i gang før eller efter termin
  • tidligere haft komplikationer ved en fødsel
  • hvis barnet ligger i sædeleje
  • Under fødslen i hjemmet kan jordemoderen også vurdere at det er sikrest at tage på sygehuset.

Hvis du vil vide mere kan jeg anbefale bogen om hjemmefødsel af Kim Andrea Brofeldt

 

Igangsætning

Hvis du er gået over tid (varierer fra sygehus til sygehus) eller har en medicinsk grund så som sukkersyge, fostret ikke får næring nok eller svangerskabsforgiftning vælger man i de fleste tilfælde at sætte fødslen i gang.

Jordemoderen vurderer først hvordan du er “modnet” og vælger en af de tre igangsætningsmetoder ud fra det.

De tre måder man kan blive sat i gang på er:

  1. vestimulerende drop som bliver anlagt i din hånd med et lille plasticrør som føres ind i en blodåre og justeres efter hvor meget effekt det skal give. Du får vestimulerende drop hvis du allerede er godt moden men mangler lidt hjælp til at komme i gang eller sætte mere fut i småveer. I droppet er saltvand og et kunstigt hormon som påvirker livmoderen til at have sammentrækninger (veer) på samme måde som din egen krop gør det.
  2. ved at tage vandet (hindesprængning) med en “hæklenål” hvilket kun kan lade sig gøre hvis man har åbnet sig 2-3 cm. Dette kan provokerer livmoderen til at lave veer og ellers kan man efter nogle timer supplerer med vestimulerende drop.
  3. Stikpiller som bruges hvis du slet ikke er modent og livmoderhalsen måske er helt tillukket og lidt eller måske slet ikke forkortet. Pillerne ligges op i skeden og tit får man lov til at komme hjem og afvente veer. For nogle er det nok til at sætte fødslen i gang mens andre kun mærker en let murren. Kommer der ingen veer møder man op på sygehuset dagen efter så man kan tage stilling til den efterfølgende behandling.

Jordemoder

Når du kommer til fødegange og får en jordemoder som skal hjælpe dig igennem fødslen, så er det meget vigtigt at det er en du kan sammen med.

En jordemoder har fortalt mig at det er meget vigtigt at den fødende beder om en anden jordemoder i stedet for at indfinde sig med at kommer til at føde med en man bare ikke kan samarbejde med.

Så derfor HUSK at sig fra og ved du på forhånd at der er en bestemt jordemoder du ikke kan med så sig det til den kæreste/mand/fødselshjælper så de kan hjælpe dig med at sige fra når du står med veer og måske ikke lige har overskuddet til at sige fra.

 

Kejsersnit

Man kan få kejsersnit af forskellige grunde. Der kan opstå forskellige komplikationer under fødslen som kan gøre at man vælger at give kvinden et “akut” kejsersnit, men man kan også af forskellige grunde planlægge kejsersnittet.

Man bedøver kvinden enten ved rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose.

 

Akut Kejsersnit

Flere vaginale fødsler ender af forskellige årsager i et “akut” kejsersnit. Det kaldes akut fordi det tit skal gå hurtigt da enten moderen, barnets eller begges helbred/liv er i fare.

Mulige årsager til akut kejsersnit:

  • barnet viser tegn på problemer f.eks. faldende hjertelyd og lavt iltindhold i blodet
  • forkert fosterstilling som når barnet er i sædestilling eller sidder skævt i bækkenet
  • fødsel som har varet mange timer så kvinden ikke har flere kræfter eller hun ikke har åbnet sig nok
  • svangerskabsforgiftning som hurtigt har udviklet sig til at blive alvorligt
  • bristet livmoder hvilket kan opstå hvis kvinden tidligere har fået foretaget et kejsersnit
  • kraftig blødning fra livmoderen som kan opstå ved moderkagen dækker helt eller delvist over livmoderhalsen eller ved moderkagen løsner sig fra livmodervæggen
  • bækkenet ikke er stor nok til at barnets hoved kan passere

Planlagt kejsersnit

Der er flere grunde til at man kan vælge at foretage et planlagt kejsersnit. Det kan både være fysiske og psykiske ting som spiller ind.

Mulige årsager til planlagt kejsersnit:

  • Tvillingefødsel ender tit med planlagt kejsersnit da mange læger mener at der er en større risiko for komplikationer ved vaginal fødsel. Men mange tvillingemødre vælger også at føde vaginalt uden problemer.
  • Psykiske årsager som kan være en traumatisk oplevelse af en tidligere fødsel, hvor kvinden så vælger at føde ved kejsersnit for at få en bedre oplevelse af fødslen.
  • En fosterstilling hvor fostret ligger i sædestilling eller tværleje vil kunne give komplikationer ved en vaginal fødsel eller så kan barnet ligge så det kun kan fødes ved kejsersnit.
  • Tidligere kejsersnit kan give problemer ved en langtrukken vaginal fødsel og det gamle kejsersnit ar kan springe op. Risikoen stiger for hver gang man har fået foretaget et kejsersnit. Har man tidligere haft en langtrukken fødsel som er endt med kejsersnit kan man også vælge et planlagt kejsersnit hvis man er bange for at det igen ender med en lang fødsel.
  • Barnet vokser for langsomt som følge af mangel på næring og derfor bedre vil kunne optage næring og vokse udenfor maven.
  • Foreliggende moderkage som dækker helt eller delvist for livmoderhalsen og gør en vaginal fødsel umuligt.
  • Angsten for smerter da nogle kvinder frygter smerten ved en fødsel så meget at de ikke kan overskue en vaginal fødsel og i samråd med læge eller jordemoder vælger et planlagt kejsersnit.
  • Svangerskabsforgiftning kan i nogle tilfælde være meget belastende for moderen og for at hun kan få det bedre kan man vælge et planlagt kejsersnit.

 

De fleste som får foretaget et planlagt kejsersnit vælger en rygmarvsbedøvelse så de kan være vågen og følge med under fødslen. Der er dog også kvinder som ikke kan overskue at være vågen og vælger fuld narkose.

 

Klip

I nogle tilfælde går fødslen ikke hurtig nok og barnets hjertelyd påvirkes. Er mellemkødet spændt helt ud kan jordemoderen derfor vælge at klippe det for at barnet kan komme hurtigt ud. Klippet er ca. 3-4 cm. langt og ligges som regel skråt ud fra skeden.

Man mærker som regel ikke klippet.

 

Moderkagen (Placenta)

Som regel vil livmoderens sammentrækninger få moderkagen til at løsne sig omkring 5-15 minutter efter barnet er født. Når moderkagen har løsnet sig presser man for at få den ud og den føles som en stor varm blød klump.

Nogle gange bliver livmoderen ved med at bløde og jordemoderen giver dig derfor en sprøjte som får den til at trække sig hurtigere sammen.

I nogle tilfælde vil moderkagen ikke løsne sig og man vælger derfor at operere den du.

Husk at få jordemoderen til at vise dig moderkagen så du kan se “livets træ” og hulen hvor dit barn har ligget de sidste mange måneder. Det er også en god idé at tage et billede af moderkagen så man kan vise den til barnet når det bliver ældre.

Her ser du moderkage
Moderkage “hulen”

 

Her du du moderkagen fter en fødsel hvor
Moderkage “livets træ”

 

Når vandet går (vandafgang)

Når fostervandet går kan det komme sivende stille og roligt eller gå som en stor skylle. Det er meget vigtigt at du ligger mærke til om vandet er klart eller evt. grønt.

Du skal altid kontakte fødegangen når du har mistanke om vandafgang og det vil være en god idé at tage et frisk bind på som jordemoderen kan undersøge for at bekræfte at det er fostervand.

 

Slimproppen

I løbet af graviditeten danner kvinden en slimprop i livmodermunden, som beskytter livmoderen mod indtrængende bakterier. Sidst i graviditeten når livmodermunden begynder at åbne sig lidt glider slimproppen ud enten i små klatter eller som en stor hvid/gullig slimet klump der også kan være lidt blodig.

Når slimproppen er gået kan der gå dage eller uger før fødslen går i gang.

 

Smertelindring

Det er forskelligt fra kvinde til kvinde om man ønsker medicinsk smertelindring eller man ønsker at føde helt uden. Man kan før fødslen have ønsker om hvad man vil men det er ikke altid at fødslen forløber som man forventer og man kan blive nød til at ændre sine forventninger. Jordemoderen vil vejlede og støtte dig i valg af smertelindring.

Forskellige smertelindringer:

  • lattergas/ilt får man i en maske som man som regel selv styre mængden af. Man mærker stadig veen men bliver lidt “ligeglad” med smerten. Man bliver hurtig frisk i hovedet efter veen. Lattergas give kvalme og opkastninger.
  • varmt vand i badekar eller bruser kan hjælpe kroppen til at slappe af og lade veerne arbejde effektiv. Varmeklude eller en varmedunk kan også give en smertestillende virkning.
  • pethidin er et morfinpræparat som gives som en indsprøjtning i låret eller ballen. Da pethidin virker sløvende på både mor og barn anvender man det kun i starten af en fødsel, så man undgår at barnet er for sløv efter fødslen og ikke kommer aktivt i gang med amningen. Pethidin kan give kvalme og opkastninger.
  • rokkende bevægelser virker for nogle meget beroligende og hvis man står op kan det også hjælpe på veerne da man udnytter tyngdekraften til at få barnet nedad.
  • massage af lænden både under og mellem veerne kan tage toppen af smerterne
  • vejrtrækningsteknikker (læs mere under Vejrtrækning)
  • rygmarvsbedøvelse ligges f.eks. ved meget smertefuldte veer, hvis fødslen har varet mange timer eller ved kejsersnit.
  • pudendusblokade er en lokalbedøvelse som kan ligges i skeden i den sidste del af presseperioden. Den bedøver skeden og mellemkødet så kvinden ikke mærker når barnets hoved passerer. Pudendusblokaden kan også bruges hvis kvinden efterfølgende skal syes.
  • steriltvandspapler (bistik) hvor man sprøjter lidt sterilt vand ind under huden i lænden. Det er ikke helt smertefrit at få lagt vandet ind og de kaldes derfor også for “bistik”.
  • akupunktur tilbydes på flere fødesteder men det er meget forskelligt hvor meget man får ud af at få sat nåle. Nogle gange er det mere en gene fordi de kan være placeret så man ikke kan bevæge sig rundt. man kan også bruge akupunktur til at sætte mere gang i veerne.
  • zoneterapi tilbyder også på flere fødesteder og kan også være med til at sætte mere gang i veerne.

Sugekop

Hvis der under fødslen opstår problemer med barnets hjertelyd eller kvinden bliver for udmattet kan jordemoderen/lægen vælge at ligge en blød eller hård kop for at hjælpe barnet ud sammen med at du presser.

Man får en lokalbedøvelse i skeden inden koppen bliver lagt på barnets hoved.

Barnets hoved for ofte en blå bule og en sjov facon, men bare rolig det forsvinder af sig igen.

 

Tegnblødning

Du kan have en tegnblødning som fortæller dig at fødslen nærmer sig.

Tegnblødningen kommer når livmoderhalsen afkortes og livmodermunden åbner sig og viser sig som en slimet, rød eller brunlig blødning som kommer fra små blodkar som brister.

 

Vandfødsel

Det er efterhånden alle fødegange som har fødekar så man kan føde i vand hvis der ikke er opstået nogle komplikationer under graviditeten eller fødslen.

Man kan også vælge en hjemmefødsel hvor man kan leje et fødekar.

Det varme vand skulle efter sigende lindre smerterne og gøre at man bedre kan slappe af mellem veerne.

Pas på med at ligge for store planer om at du vil føde i vand for du kan risikere at alle fødekar er i brug og så bliver du måske skuffet over ikke at få din “drømmefødsel”

 

Veer

Når du får veer er det sammentrækninger i livmoderen som er en stor muskel man ikke selv kan styre. Veer føles forskelligt og deles op i tre typer

De tre typer af veer er:

  • plukveer er din livmoders som træner de egentlige veer og hjælper med at afkorte livmoderhalsen. Læs mere om plukveer her
  • udvidelsesveer er de veer man har i starten af fødslen. De får livmoderhalsen til at trække sig opad og livmodermunden til at åbne sig. Hvis veerne er gode vil livmoderhalsen hos en førstegangsfødende åbne sig med ca. 1 cm i timen. Man skal være 10 cm åben for at barnet kan passere. Veerne får også barnet til at bevæge sig nedad i fødselskanalen og dreje sig rundt så hovedet vender rigtigt.
  • presseveer er dem som skal hjælpe dig med at få barnet ud. De kan komme når du ikke er helt åbnet og du må gispe dig igennem til du er fuldt udvidet. Mange oplever presseveerne som den bedste periode for her kan kvinden selv være en aktiv del af fødslen.

 

Vejrtrækning

Det kan være en stor hjælp for kvinden at bruge vejrtrækningsteknikker til at styre smerterne under veerne. Din jordemoder vil sikkert guide dig og du kan sikkert bruge nogle af hendes vejrtrækningsteknikker.

Nogle kvinder udvikler også sine egne teknikker og det vil jordemoderen også støtte.

Men egen erfaring med vejrtrækning er god.

Jeg læste på en graviditetsdebat om en kvinde som talte til fire mens hun langsomt trak vejret ind gennem næsen og derefter pustede langsomt ud gennem munden mens hun igen talte til fire.

Denne teknik har jeg brugt under begge mine fødsler og fået meget ros af jordemoderen. Jeg har også brugt det i andre tilfælde hvor jeg har haft mange smerter og det virker.

 

Ønskeliste

Det kan være en god idé at lave en liste med ønsker til fødslen. Vil man så vidt muligt føde uden smertestillende, i vand, føde stående, høre musik og så videre, så kan det være svært at få sagt når man har smerter.

Du kan vedlægge ønskelisten i din vandrejournal så jordemoderen ser den.

Det kan også være en fordel at fortælle din ønsker til din kæreste/mand/fødselshjælper så der er en som kan formidle dem videre.

Det er dog vigtigt at understrege at man aldrig ved hvordan en fødsel forløber og man kan blive nød til at se bort fra sine ønsker.

 

Barselsflåd

Efter fødslen kommer der en blødning fra livmoderen som man kalder for barselsflåd. Blødningen stammer fra et sår i livmoderen som opstår der hvor moderkagen sad fast og ved at livmoderen afstøder slimhinden og opbygger en ny.

Efter noget tid bliver det brunligt og til sidst stopper det helt. Det er meget forskelligt hvor længe man bløder men man skal regne med en 6-8 ugers tid.

I den periode hvor man bløder skal man beskytte sig mod infektioner ved at undgå sex uden kondom, svømmehaller, badekar og badning i havet.

Bliver udflåddet ildelugtende og får du feber skal du straks søge læge, da det kan være et tegn på at du kan have fået barselsfeber.

Vær opmærksom på at blødningen kan blive kraftigere hvis man anstrenger sig for meget så pas på med at løfte på tunge ting.

Et godt råd er at Købe en pakke med Tena-bind, da de suger en del bedre og indkapsler lugt bedre end ordinære hygiejnebind. Tag nogle med på hospitalet, for dem, man får de fleste steder, er nogle tykke mursten som er aldeles ubehagelige at gå med.

Som regel har man meget barselsflåd, men med tiden kan du nøjes med almindelige bind.

 

Barselsgæster

Når du nu har født og får bragt nyheden til venner og familie er det vigtigt at få dem til at forstå, at du har brug for hvile og tid til at lære den lille ny at kende og få amningen godt i gang.

Det kan være en god idé hvis i på forhånd har sat nogle betingelser for besøgene f.eks. max. en halv times besøg og skal de have kage skal de selv tage noget med.

Det er meget vigtigt at du siger fra og får den mand/kæreste til at støtte dig i din beslutninger.

Nogle flere gangs fødende frabeder sig tit besøg de første par dage.

 

Bilkørsel efter Kejsersnit

Der er ingen regler, men lægen, der laver kejsersnittet, vil med stor sandsynlighed gøre opmærksom på, at man ikke må køre bil 5-6 uger efter kejsersnittet, fordi de drejninger man gør, når man kører, hiver i arret.

Samtidig vil der være risiko for alvorlige skader ved uheld. Men det er selvfølgelig op til den enkelte og mange kører i bil kort tid efter et KS.

 

Barselsorlov

Loven om at forlænge barselsorloven til et år trådte i kraft den 27. marts 2002.

Med de nye regler om barselorlov får forældrene tilsammen 52 ugers barselorlov med fulde dagpenge. Det er 20 uger mere end efter de gamle regler.

 

Blødning efter kejsersnit

Blødningen kan vare op til 8 uger, men det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Også mængden af blod er varierende.

 

Efterveer

Efter fødslen er det normalt at få nogle sammentrækninger i livmoderen også kaldet efterveer.

Efterveerne kommer da livmoderen trækker sig sammen til normal størrelse. Det er for det meste flergangsfødende som mærker de værste smerter men man kan snakke med en sygeplejerske eller jordemoder om at få noget smertestillende.

De kommer også tit i forbindelse mad at man ammer da amningen stimulerer produktionen af hormonet oxytocin som får livmoderen til at trække sig sammen.

 

Fødselsdepression

Da jeg ikke selv kender meget til fødselsdepression vil jeg i stedet henvise til GAIA- Instituttet som har en rigtig god hjemmeside.

GAIA-Instituttet er en tværfaglig, selvejende interesseorganisation, en forening med egen bestyrelse og med det formål at danne en organisatorisk ramme om initiativer og projekter, som kan medvirke til at forebygge, behandle og forske i psykiske reaktioner i efterfødselsperioden.

Instituttet arbejder med fysiske, psykiske og sociale emner vedrørende graviditet, fødsel og efterfødsel i et tværfagligt samarbejde med forældre, læger, afspændingspædagoger, sundhedsplejersker, jordemødre og psykologer samt forskellige interesseorganisationer indenfor området. Efterfødselsreaktioner omfatter: tudeture, fødselsdepressioner, angst, tvangstanker og kropslige reaktioner hos kvinder og mænd.

Kilde. www.gaia-instituttet.dk

 

Hårtab

De fleste kvinder oplever i tiden efter at have født at de fælder mere hår end ellers og i en periode kan man blive en anelse mere tyndhåret end normalt.

Årsagen er, at hvert enkelt hårstrå normalt gennemgår en vækstcyklus hvor det vokser ud fra hårsækken og til slut afstødes. Man taber således normalt 100-150 hår om dagen.

Under graviditeten sker der imidlertid det, at hårene vokser som vanligt men ikke afstødes. Man får altså tykkere hår under graviditeten.

Efter fødslen taber man derfor, udover hvad der er normalt, alt det hår man burde have tabt under graviditeten og det kan da godt virke lidt voldsomt, men man bliver altså ikke skaldet.

 

Intimhygiejne efter fødsel

Køb en vandforstøver, som bruges til at holde området rent forneden efter fødslen. Når man har været på toilet skal man skylle efter med koldt vand for at holde bakterier væk. Men det kan godt være besværligt med en bruser eller flasker.

På nogle hospitaler får man skylleflasker med hjem efter fødslen.

 

Knibeøvelser

Lav 20 knib af ca. 7 sek. varighed (også ca. 7 sek. mellem hvert knib), efter de 20 knib lav da 2 knib af 30 sek. varighed. Kan du ikke i 30 sekunder, så bare så længe du kan. Man skal nok (helst) nå op på de 30 sekunder.

Det er vigtigt at man træner både korte og langvarige knib, da der er forskel på om muskelpladen er udholdende eller kun stærk i korte perioder af gangen. Tænk fx. på en løbetur i forhold til at nyse eller hoste. Man skal gerne kunne holde tæt i begge situationer.

 

Menstruation

Der kan gå mellem 5 uger og 1 år før man får menstruation efter en fødsel. Det varer som regel længere tid, hvis man ammer, men det er ikke en selvfølge.

Man kan sagtens amme og få menstruation.

Man skal være opmærksom på, at nogle børn er meget sensitive omkring det og vil måske ikke rigtig drikke mælken mens man menstruerer.

 

Sundhedsplejerske

I løbet af barnets første leveår kommer sundhedsplejersken på besøg 3-5 gange. Ved disse besøg bliver barnet vejet, og I kan tale om, hvordan barnet udvikler sig og trives.

Det er også sundhedsplejersken der sørger for at man kommer i en mødregruppe, hvis man ønsker det.

Man kan som regel altid ringe til sundhedsplejersken, hvis man har problemer eller spørgsmål og i nogle byer er der ”åbent hus” en gang om ugen eller måneden, hvor man kan komme og få barnet vejet og få svar på spørgsmål.

Som flergangsfødende får man ikke helt så mange besøg som førstegangsfødende.

 

Tudetur

Efter fødslen oplever mange kvinder at få “tudeture” eller uforudsigelig grådanfald.

Det er tit omkring 3. dagen efter fødslen at man oplever det første gang, på 5. dagen er det på sit højeste og på 14. dagen efter fødslen vil det for de flestes vedkomne være aftaget betydeligt.

 

Dette er en alfabetisk oversigt over helt almindelige mødres gode råd og informationer når det gælder fødsel som er opnået gennem personlige erfaringer og viden.

Jeg må derfor påpege at de ikke altid stemmer overens med de råd du får hos de professionelle og er du i tvivl skal du altid søge professionel hjælp!

De steder hvor der er hentet information fra andre kilder, er kilden angivet.