Uge 0 – 4: 30. juni – 27. juli 2006
Jeg venter på at min menes skal komme. Jeg har slet ingen fornemmelse om den kommer eller ej. Så det er meget spændende
Uge 5: 28. juli – 3. august 2006
Jeg har taget nogle teste fra babydreams. De var meget underlige.
Når jeg havde tisset på den ene pind, kom kontrolstregen fint frem og ikke mere, men efter 5 min var der en fin lille streg. Ikke den mest tydelige i verden, men man var ikke i tvivl om at den er er.
D. 2 august ville jeg prøve en ny test, da alle 5 teste fra babydreams lavede det samme nummer, og her var der ingen tvivl. 2 fine streget.
JEG ER GRAVID – Christian skal være storebror
Uge 6: 4. august – 10. august 2006
Det er lidt svært at acceptere at jeg er gravid igen. Kan ikke helt forestille mig det endnu. Men det kommer nok.
Fysisk har jeg det egentlig ok. Jeg er træt træt træt, hele tiden, selv når jeg vågner om morgenen så er jeg træt.
Vi har fortalt det til vores forældre. De troede vist ikke helt på det. Vi spurgte Christian om han skulle være storebror: NEJ, sagde han…. ok….hihi…Men Henrik sagde så at Kirsten er gravid. Så sev den lidt ind, men vist ikke helt. De kom da til os bagefter og spurgte om det var rigtigt nok, at jeg var gravid. Ja for pokker, det er det da. Jamen IH og tillykke, det var da dejligt. Så gik det vist op for dem.
Jeg var hos lægen for at få graviditeten bekræftet der også.
Jeg afleverede urinprøven og jeg satte mig hen i venteværelset. 2 sek. efter jeg havde sat mig, kom sekretæren og spurgte om jeg selv ville kigge med. Jamen, er den allerede klar, spurgte jeg.
Ja sagde hun, hun havde slet ikke nået at starte uret, så var der en positiv streg. Så den var god nok.
Min læge ringede til mig senere, og hun ville sende papirer af sted til Kolding, så jeg kan blive skannet 2-3 gange her i starten. Så det glæder vi os til.
Min termin hedder nu d. 5. april
Uge 8: 17. august – 23. august 2006
Jeg døjer en del med kvalme. Jeg har fået nogle piller, men de gav mig bare forstoppelse. Så dem droppede jeg rimelig hurtigt igen.
tirsdag begyndte jeg at have lidt brunligt udflåd og en lille smule blod. Jeg panikkede fuldstændig og ringede til min læge med det samme. Hun fik en tid i Kolding dagen efter.
Jeg kunne slet ikke holde tanken ud at jeg skulle af med den lille spire i maven. Jeg havde det af H-til. Heldigvis kunne farmor og farfar hente Christian i vuggestuen, så jeg bar kunne slappe af og ligge ned.
Dagen efter var vi, Henrik og jeg, i Kolding. Vi ventede dog lige ½ time inden vi kunne komme for. Men vi blev rigtig godt modtaget og jeg blev undersøgt.
Det er et par små cyster der har vand i sig, og det er ikke til at sige om der har været lidt blod i. Det kan være det. Der var intet at se på livmoderen. Og bebsen, hvis hjerte bankede derud af, havde det godt, og lå meget højt i livmoderen.
Så alt var bare i den skønneste orden. Men for pokker, det burde være forbudt at skulle pletbløde i graviditeter
Uge 9: 24. august – 30. august 2006
Så har jeg fået lavet vandrejournal. Det er lidt som om det er med til at gøre graviditeten lidt mere rigtig. Hun, lægen, fik en masse papirer udfyldt og blodprøver taget. Det var bl.a. til doubbeltest og en blodprøve for leverbetændelse.
Jeg har stadig meget svært ved at acceptere at jeg er gravid. Der er så mange underlige tanker og følelser jeg går rundt med. Kan slet ikke holde styr på dem. Det ene øjeblik har jeg det enormt dårlig og tror det værste, og det næste øjeblik er det hele bare som det skal være.
Jeg døjer stadig enormt meget med kvalmen og jeg har accepteret at den bare skal være der. Der er åbenbart ikke noget der hjælper på mig, men så er det også en ting der gør at jeg kan sige til mig selv, jo du, den er god nok. Du er gravid med kvalme.
Mon det ikke bliver lidt bedre når jeg kommer til skanning igen? Det plejer at hjælpe lidt på tingene.
Christian er begyndt at gå rundt og sige lillesøster og lillebror. Men spørger vi ham om han vil være storebror, siger han bestemt nej
Det bliver spændende at se hvad han siger til at mors mave vokser og der på et senere tidspunkt er en lille en der sparker inde fra og på et tidspunkt hvor han også kan høre hjertelyden.
Uge 10: 31. august – 6. september 2006
Hvordan går det så??? Joo….jeg kan da sige at jeg har en del kvalme til en forandring…
Familien får det efterhånden at vide at vi skal have en lille en mere i familien. De er glade på vores vegne. Det er bare dejligt!!
Christian går nogle gange rundt og siger: lillebror…..lillesøster. Men spørger vi ham om han skal være storebror. Nej, gider ikke, siger han. Han bliver nok klogere
Vi har været til skanning i Kolding. En skanning for at se om hovedet har den form den skal have og for at se om der ligger en lille en med et blinkende hjerte.
Først kunne lægen ikke finde den lille en. Han skannede og skannede længe. Fandt nogle cyster, som han lige til at starte med, troede var en tom fostersæk.
Men heldigvis fandt han den lille. Den legede gemmeleg.
Den er vokset utrolig meget siden vi sidst så den. 1. gang lignede den en lille reje og nu kan man virkelig godt se det er et lille menneske.
Armene og benene kørte på den lille og navlesnoren kunne man også tydelig se. Åh det var bare så dejlig at se. Jeg rystede helt på hænderne da vi tog derud fra.
Jeg var bare så glad. Og farmand var lige så glad
1. skanningsbillede af den lille nye i familien
Fra onsdag d. 6. september 2006, hvor jeg er 9+6
Uge 11: 7. september – 13. september 2006
Vi har været helt oppe at køre over at skanningen var så fin som den var.
Utroligt at det kan lade sig gøre endnu engang at få et lille barn. Ja ja, der er lang tid til vi skal se den lille til foråret. Men det er da endnu mere utroligt at det kan lade sig gøre at lave sådan et lille væsen.
Eller går hverdagen bare derud af ikke så meget nyt.
Jeg har stadig en masse kvalme, der er ved at tage lidt overhånd syntes jeg. Jeg skal ikke have noget aftensmad, og bare det at lave maden til drengene, der er bare nok til at jeg slet ikke skal have noget. Og andre dage kan jeg bare spise og spise. Meget underligt.
Håber snart det går over, for det er ikke til at holde ud.
Jeg har været på Kolding Sygehus, for at få tjekket de vandcyster jeg havde, som jeg havde en del problemer med helt tilbage til maj måned. De var væk nu, hvilket var super dejligt.
Lægen skannede hurtigt og så at de var væk, og så skulle vi kigge på baby Det syntes jeg da var helt i orden. Hun kunne dog ikke helt finde ud af at måle babyen, men jeg kunne tydelig se at den var vokset siden jeg var sidste uge.
Utroligt så meget der sker bare på en uge. Men det kan vi nok se i næste uge når jeg skal skannes igen.
Selvom vi har set den lille 3 gange nu, og alt er som det skal være og alt det der. Så kan jeg altså ikke lade være med at bliver hamrende nervøs om der er noget galt med den lille baby.
Her er det også fordi jeg skal skannes for at se om den har DS (mongolisme). Men mere om det i næste uge når jeg ER blevet skannet.
I følge min egen vægt har jeg tabt mig 2 kg siden jeg blev gravid. Det er da helt ok
Babyen er ca. 4-6 cm langt og vejer ca. 7 g.
Uge 12: 14. september – 20. september 2006
Endnu en uge er gået, og det sker ikke så meget lige nu. Ikke med mig i hvert fald, men med baby gør det helt sikkert. Det kan vi jo se på de skanninger vi får, og det er utroligt hvor meget der sker bare i løbet af en uge. Men det er bare dejligt at den vokser som den skal og den har det godt.
Det er meget underligt at vide at der vokser en lille baby inde i maven, uden at jeg kan mærke det, jo jeg kan mærke det på kvalmen, men ikke ikke som spark, puf eller små bobler. Men det kommer nok snart.
Så var det også tid til at jeg, eller det er jo baby der skal, nakkefold skannes.
Vi kom ind til vores læge og han skannede mig. Hmm, sagde han. Den her skanner er ikke så god. Kom, vi finder en anden skanner sagde han. Så mig med bukserne sådan lidt hængende trissede vi ind til en anden skanner.
Så prøvede han igen, og ganske rigtig, så kunne vi se tingene bedre. Baby havde vældig travlt med at optræde for os.
Den dansede rundt og var helt vild. Det var altså meget sjovt at se. Da den dansede rundt for os, kunne vi da se at den havde 2 arme og 2 ben, jeg nåede også lige at se at den havde 5 fingre på højre hånd, og så var den hurtig væk igen.
Lægen grinede også lidt af den, da den havde så travlt med at suse rundt. Han kunne ikke måle noget som helst, da den bare moslede rundt.
Da den lille så endelig havde besluttet sig at ligge stille, lagde den sig selvfølgelig så lægen ikke kunne måle nakkefolden!!! Vi ventede ellers i lidt tid, for at se om den måske ville vende sig rundt, men den ville ikke. Lille bisse er den
Så jeg har fået en ny tid i næste uge til en ny skanning. Men desværre har farmand så travlt at han ikke kan tage med – ØV!!! Så jeg har spurgt den kommende mormor om hun kunne tænke sig at komme med.
Babyen er ca. 65-78 mm lang og vejer ca. 13-20 gram.
Uge 13: 21. september – 27. september 2006
Tiden går utrolig stille, syntes jeg. Men alligevel er jeg allerede 13 uger henne.
De kloge siger at det er nu kvalmen aftager… hmm…det syntes jeg ikke helt at have fået fat i, men det forsvinder forhåbentlig snart. Nogle dage er det til at holde ud, mens andre dage så ved jeg ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Men jeg klarer den da.
Jeg prøver at holde mig i gang i løbet af dagen, tømme opvaskemaskinen, sætte noget tøj over til vask og lign. Det er som om det gør at kvalmen ikke er så slem, men det er kun nogle dage…
Syntes ikke jeg sover så godt om natten. Jeg har åbenbart en vane med at ville sove på maven, hvilket jeg er helt vild med, men det gør altså bare vildt ondt i maven, og gør det længe efter, men det er åbenbart ingen hindring for ikke at tippe derom igen, når jeg er faldet i søvn . J
eg sover faktisk godt inde på sofaen, for der har jeg noget at sove op af. Men jeg gider bare ikke sove derinde om natten… Så jeg håber snart min hjerne kan finde ud af at sige til mig: BLIV PÅ SIDEN FOR POKKER KIRSTEN
Babyen er ca. 65-78 mm lang og vejer ca. 13-20 gram
Uge 14: 28. september – 4. oktober 2006
Så skulle jeg til min 2. nakkefoldsskanning. Banditten havde jo lagt sig forkert sidste gang, så jeg skulle igennem turen en gang til. Men det gjorde da ikke noget. Man kan jo aldrig se den lille spire for tit
Jeg havde inviteret min mor med, da farmand havde meget travlt på arbejdet. Jeg tror hun syntes det var spændende, hun sagde ikke så meget. Men det er da utroligt at man kan se noget på sådan en skærm, bare ved at sætte en dims på maven.
Lægen skannede og skannede og vupti, havde hun et billede. Målet og sagde hmmm, ja det ser bare perfekt ud!
Så skannede hun lige baby og vi fik 2 billeder med hjem.
Risikovurderingen er målt ud fra: en blodprøve jeg har fået taget, min alder, min vægt, om jeg er ryger og målet på nakkefolden. Den sagde 1:13.271
Nakkefolds skanningen
Torsdag d. 28. september 2006
Jeg er 12+6
Kvalmen har været på retur. Enten er det gode tegn, på at den endelig er ved at forsvinde, som alle bøger og kloge hoveder siger den skal her når man er forbi de 12 uger. Ellers er det måske dårlige tegn, på at der er noget galt.
Så jeg kunne lige bruge ugen på at spekulere om det hele nu også er som det skal være.
Syntes pludselig også at maven ikke er vokset noget som helst, og syntes at når jeg ligger ned, så ligner jeg ikke en der er gravid, men gør det når jeg står op.
Men her sidst på ugen kom kvalmen tilbage….i stor stil… og maven begynder at blive mere hård og jeg kan godt fornemme at der efterhånden er en lille hule derinde.
Jeg ved ikke om jeg mærker liv endnu.
Med Christian var det jo bare lige pludselig at jeg kunne mærke det, så jeg ved ikke hvad jeg skal mærke efter, når der bliver snakket om bobler i maven. Men det kan også bare være min mave der kører lidt. Men mon det ikke kommer lige pludselig.
Jeg glæder mig meget til at storebror også kan mærke den lille sparke. For når folk spørger hvad det er mor har i maven, svarer han meget bestemt: mor har baby i maven!!!
Et spørgsmål jeg er blevet stillet mange gange er: ved i det er for et køn?? Vil i have det at vide??
Jeg må svare, nej, vi ved ikke hvad det bliver.
Og på en måde kan jeg da godt se det er meget praktisk at vide om det er en pige eller en dreng. Men på den anden side, du kan ikke lave det om, og hvad betyder det om det er det ene køn frem for det andet?
Jeg tror ikke jeg vil have det at vide. Men det kan jo være at når jeg skal skannes igen her i november, at det kan ses meget tydelig hvad kønnet er, og at vi så får det at vide, men det kan være vi glemmer det igen, som vi gjorde med Christian.
Men som udgangspunkt, vil vi IKKE vide kønnet.
Uge 15: 5. oktober – 11. oktober 2006
Jeg har haft en del bøvl med bækkenet da jeg var gravid med Christian, og tiden derefter. Det er kommet tilbage igen, og jeg syntes det er meget værre denne gang. Det trækker ned i benene, op i ryggen og op foran på maven. Det er meget ubehageligt.
Jeg kan ikke godt gå langt af gangen. Det gør ondt når jeg sidder ned på en hård stol. Eller det vil sige, det gør ondt lige meget hvad jeg foretager mig. Specielt om natten. Jeg vågner hver gang jeg skal vende mig, så det er mange gange om natten.
Jeg har formiddagene til at slappe af og samle kræfter. Og så om eftermiddagen henter jeg Christian i vuggestuen og hygger sammen med ham, indtil farmand kommer hjem fra arbejde.
Det går ok, for heldigvis er Christian meget god til selv at gøre ting.
Ellers er det hele ved det gamle. Kvalmen er der stadig, men ikke så meget som den har været. Men det skal jeg selvfølgelig passe på med at sige, for, så kommer den bare tilbage.
Så har jeg tilføjet endnu en ting på den kære graviditets liste over ting man kan få når man er gravid. Forstoppelse
Hold da op hvor gør det bare ondt. Så jeg var ved lægen for at høre hvad jeg skulle gøre. Hun mærkede på maven. Nøj hvor var jeg bare om, over det hele.
Så mærkede hun på babys hule (livmoderen) Den var fin stor. Hun fandt doptonen og ville lytte til baby’s hjerte. Den kom med det samme hun satte den på maven. Hvilken vidunderlig lyd
Så jeg har været i gang med laktulose, for at få forstoppelsen væk, det er virkelig noget der gør meget ondt
Uge 16: 12. oktober – 18. oktober 2006
Jeg har fået et rigtig god tip til at sove bedre om natten. Jeg er hoppet i mine satin natbukser, jeg syntes godt nok det er lidt for varmt endnu, men det er meget meget nemmere at vende mig om natten, nu end det var før. Så det er simpelthen det bedste råd jeg længe har fået.
Jeg kan også mærke på mit bækken om dagen, at det ikke er så hård ved mig om natten. Så det letter lidt mere i løbet af dagen, både med Christian men også med tingene herhjemme.
Ikke at det altid lige let, men alligevel er det lidt lettere, og det er dejligt.
Ellers syntes jeg ikke der sker så meget for tiden. Jeg venter på at jeg snart kan mærke den lille sparke, der vil selvfølgelig gå lidt tid endnu, men puha, tiden kan godt gå lidt hurtigere .
Forstoppelsen forsvandt heldigvis efter jeg tog to magnesia, og det gav gang i maven. Næste gang skal det ikke gå så lang tid inden jeg skal i gang med noget, for for pokker det gør ondt at være forstoppet og oppustet. Men endelig er det overstået, og det er dejligt.
I næste uge skal jeg til mit første jordemoder besøg, er vældig spændt på at se hvem jeg skal have og hvad der skal ske. Der sker sikkert ikke så meget, efter hvad jeg kan huske, men det er da spændende alligevel.
Uge 17: 19. oktober – 25. oktober 2006
Uden jeg egentlig helt opdager det, forsvinder kvalmen mere og mere. Det er egentlig utroligt at jeg ikke opdager at den ikke er der, da den jo efterhånden har været en trofast følgesvend de sidste mange uger. Men så alligevel syntes jeg det er på retur.
Og det er jo bare en super dejlig ting, for det er virkelig en plage i hverdagen. Men jeg skal nok også passe på med at sige det, for den ene dag hvor jeg netop har sagt, ok, ingen kvalme, så tak du, næste dag er den bare tilbage.
Så var det også tiden for mit første jordemoder besøg.
Jeg var noget spændt på hvem jeg skulle ind til. Men blev glædelig overrasket, for det var den samme som jeg havde da jeg var gravid med Christian, og hun kunne også godt kende mig. Det var bare dejligt. Jeg havde tænkt over om det evt. var muligt at få den samme igen. Så det var bare lykken da det var hende der kaldte mig ind.
Til den første undersøgelse sker der ikke så meget. Jeg fik en masse papirer med hjem og hun skrev og noterede nogle ting. Snakkede om Christian’s fødsel, og alt det der skete i de dage.
Men jeg skulle da også trykkes og mærkes på. Alt var jo som det skulle være. Hun ville ikke lytte hjertelyd, for det gjorde hun ikke den 1. gang, heller ikke da jeg sagde at jeg havde hørt hjertelyd hos min egen læge for 1½ uge siden.
Jeg får massage hver 3. uge, da mit bækken driller helt vildt. Det er vildt som det hjælper på mit helbred. Jeg har det super 2 max 3 dage efter, og så begynder det at falde tilbage igen.
Men for pokker det er dejligt at få løsnet op i systemet. Og når det så er i et hyggeligt samvær det foregår, så gør det jo tingene ekstra behagelige!
Uge 18: 26. oktober – 1. november 2006
Læs uge 19
Uge 19: 2. november – 7. november 2006
Der sker ikke så meget for tiden, ikke med mig i hvert fald.
Jeg døjer med bækkenet og nogle dage er det helt skidt med mig, jeg kan ingenting, og det gør bare så vildt ondt. Jeg har tænkt over om jeg når på wc nogle gange…….
D. 5. november døde vores (min) elskede farmor. Hun blev 80 år gammel. Der er hårdt at skulle sige farvel til en fra familien, som man har været meget sammen med. Hun glædede sig til at nr. 2 oldebarn skulle komme til verden, som vi andre også gør, men det er noget hun gik meget op i.
Der har været en del køreren frem og tilbage til Rødding, hvor der har været ting der skulle ordnes. Og jeg har ikke kunne slappe ret meget af, og det betaler jeg nok prisen for nu.
Men det er lige meget, der er nogle ting som bare skal ordnes, og sådan er det.
TERMINEN RYKKET TIL D. 14.4.07
Uge 18: ………. – 11. november 2006
Vi har været til endnu en skanning. Denne gang var det misdannelses skanningen.
Vi sad og ventede i et stykke tid, inden vi kom ind til vores læge. Vi snakkede om hvordan det gik og jeg kunne jo bare fortælle at jeg har så ondt i mit bækken. Der var ikke rigtig noget at gøre noget ved det, andet end afslapning. Og det gør jeg jo allerede i forvejen.
Jeg blev skannet og det hele var som det skulle være. baby har det godt og vokser fint derud af. Vi kunne se den gabte og vinkede til os, vildt at se. 2 arme, 2 ben, og alt er som det skal være.
Den er lidt mindre end terminen først er udregnet til, så jeg blev rykket godt en uges tid tilbage, fra d. 5. til d. 14. Men det betyder ikke så meget, den kommer jo nok ud alligevel på et tidspunkt 🙂 Se skanningsbilledet
Jeg skal skannes igen først i december. Det bliver spændende at se hvor meget baby er vokset til den tid.
Vi skulle også have vores farmor begravet. Det er jo aldrig sjovt at komme til en begravelse, uanset hvem det så er. Men vi fik det overstået, hvis man kan sige det på en pæn måde. Vi var efter kirken oppe i hallen hvor hun holdt sin 80 års fødselsdag, hvor vi fik kaffe og boller.
Bagefter var vi oppe og se gravstedet hvor alle blomsterne var blevet lagt på. Hold da op en masse flotte blomster. Vi tog, familien, hjem til min søster for at spise aftensmad, og få dagen afsluttet på en ok måde.
Det gik godt, og vi var alle meget trætte. Ikke så meget fysiske, men mere mentale.
Baby er 13-15 cm lang og vejer omkring 200 g
Misdannelses skanningen
Tirsdag d. 7. november 2006
Jeg er 17+3 (terminen blev rykket tilbage til d. 14.4.07)
Uge 19: 12. november – 18. november 2006
Puha….så rundede jeg det skarpe hjørne…30 år…
Nogle folk forventer man holder en kæmpe fest når man bliver 30 år. Men jeg syntes slet ikke jeg var/er i humør til at holde en kæmpe fest. Vi havde inviteret noget af familien hjem til aftenskaffe og resten af familien inviterer vi til morgenrundstykker.
Jeg kan slet ikke holde ud at skulle sidde på en stol en hel aften og være selskabelig, når jeg har så ondt i mit bækken. Hvis folk ikke kan acceptere det, ja så er det folks eget problem
Maven vokser hverdag, og jeg glæder mig til den dag hvor jeg også kan mærke baby sparke.
Moderkagen ligger foran, altså ud mod mit maveskin, så det er svært for baby at sparke først igennem alt fostervandet og så en stor moderkage, for så at ramme min mave. Men jeg tror snart det kommer, jeg syntes jeg kan fornemme nogle små bevægelser, specielt imod min blære, så mon den ikke snart er så stor og har så mange kræfter at den kan sparke så jeg kan mærke det.
Glæder mig vildt til at farmand og specielt Christian kan mærke babyen.
Christian er henne og sige “godmorgen baby” til maven hver morgen, så det vil blive sjovt for ham at kunne mærke babyen sparke også.
Kvalmen er helt væk nu. Hold da op, hvor var det en træls omgang at være igennem. Jo, jeg kan stadig have lidt kvalme, men det er mest efter et måltid, der har været lidt for lækkert, og jeg er “kommet til” at spise lidt for meget.
Men så er det vist selvforskyldt.
Uge 20: 19- november – 25. november 2006
Snart halvvejs…. Jeg syntes maven vokser lidt for meget nu lige. Men hvis baby bokser som den skal, så er det helt ok med maven.
Den har en helt anden facon, altså maven, end da jeg var gravid med Christian. Den er mere rund nu.
Spændende at skulle se til den lille baby igen. Nu er der kun 14 dage til vi skal til Kolding for at se til den lille bandit. Den må være vokset en del, siden vi sidst så den.
Vi har været hos vores venner og købte lidt babytøj og en autostol med hjem. De skal ikke have flere børn, så vi var så heldige, at de ville sælge deres autostol til os. Jeg kiggede i deres babytøj og fandt lidt pigetøj og lidt helt småt drengetøj, som jeg måske godt kunne bruge.
Dejligt, at skal vi ikke bruge penge, eller ikke så mange penge på en ny autostol.
Mave billede for uge 20 er der også taget…
Uge 21: 26. november – 2. december 2006
Endelig halvvejs.
Puha hvor har jeg ventet på denne dato i længe. Syntes egentlig at tiden er gået meget langsom, men når jeg tænker over det, ja så er den halve tid gået, og så er der jo ikke så langt igen, som der har været. Det går jo mod enden nu, hvis man kan sige det på den måde.
I januar 2002, fødte jeg en lille pige, og det vil sige, at baby er lidt større end den lille baby var, som jeg fødte dengang.
Det er meget underligt at vide hvor stor baby fysisk er. Vi har hold en lille baby som er på størrelse, eller lidt mindre, end den som er i maven på mig nu. Men nu har baby det godt og er en frisk lille en. Heldigvis er der sket meget siden dengang. Vi er blevet meget rigere i vores liv.
Christian er komme til verden, og det er det bedste der er sket for os. Vi glæder os så utrolig meget til at der kommer en lille ny i familien, og det tror jeg er hele vejen rundt i familien, både på Henrik og på min side.
Så lille baby i maven: vi glæder os til du kommer ud til os til foråret
Fysisk har jeg det ikke bedre, alt er som det plejer. Det kan være meget belastende at være så afhængig af andre folk, nok mest af Henrik, som hjælper mig med at komme op og rundt omkring. Men det er dejligt at de fleste vi kender er forstående overfor mig og min skavank.
Dejligt at der lige er en ekstra hånd til at hjælpe mig op, hvis jeg har siddet for længe i sofaen/stolen.
Uge 22: 3. december – 9. december 2006
Endnu en uge er gået. Og det var tid til at blive skannet igen.
Det er dejligt at jeg kan blive holdt øje med i graviditeten. Selvom det er er 2. gang (eller dvs. det er jo egentlig 6. gang) jeg er gravid, syntes jeg ikke nervøsiteten er blevet mindre.
Hvis baby ikke lige sparker eller hvis jeg bare har en træls fornemmelse, kan jeg straks begynde at fornemme en masse ting der slet ikke er der, og overbevise mig selv om at der er alt mulig i vejen med baby.
Men skanningen gik godt. Den lille har det som den skal have det.
Lægen målte hovedet, som har en fin form, målte maven og det ene lårben. Han kunne regne ud at baby vejer 392 g. Det er dæleme ikke meget, men det var som det skulle være.
Alle de mål han havde, dem lagt sammen, så passede terminen også som den skulle. Præcis d. 14. april.
Vi snakkede også om bækkenløsningen. Jeg har så vildt meget ondt. Men der er ikke noget der hjælper. Han kan heller ikke gøre noget ved det. Han forbød mig at løfte noget som helst. Puha det et godt nok svært med en 2½ åring dreng i huset.
Men jeg syntes vi prøver at få det til at fungere. Henrik er super til at tage en tørn med Christian når han kommer hjem fra arbejde, og så nyder de det jo også begge to :o)
Men lægen sagde at hvis det blev meget slemt (kan det virkelig blive værre end det er nu ) så er alternativet at blive indlagt til aflastning, men det syntes jeg heller ikke er den aller fedeste løsning.
Vi snakkede også om fødslen og bækkenløsning. Men det skulle ikke genere overhovedet. Så det er dejligt. Man kan have lidt problemer med at ligge på ryggen, men så kan man føde på siden, hvilket også skulle være rigtig godt, har jeg hørt.
Og hvis baby er stor nok og jeg er meget plaget af bækkenet, så kan vi snakke om at blive sat igang 1-2 uger før termin, hvis baby er stor nok!
Mave billede uge 22
(vil prøve at komme med mavebillede hver uge op til fødslen nu)
Uge 23: 10. december – 16. december 2006
Hold da op hvor er der gang i den lille bandit i maven nu.
Det er bare dejligt at kunne mærke den rumler rundt, det er dejlig afslappende på en måde. Men når den så ikke lige giver tegn fra sig et par dage, tror jeg straks alt er i vejen.
Men jeg tror den har været stresset over weekenden, hvor vi havde rimelig meget at se til. For tirsdag begyndte den at give vældig meget liv fra sig igen. Den kan selvfølgelig også bare have vendt sig om, så den sparkede ind i min mave, det kan jeg jo ikke mærke. Men den begyndte at sparke vandvittig meget igen. Jeg kan slappe helt af i kroppen, når jeg kan mærke den sparke.
Syntes også jeg kan se på maven når den sparker, så der er ved at være gode kræfter bag. Den sparker over hele maven, syntes jeg, men så alligevel ikke så meget oppe til venstre, så måske ligger den med ryggen deroppe?
Vi er begyndt at gå i svømmehallen, det skulle være godt for mig og bækkenet, og så er det jo smadderhyggeligt at komme afsted alle 3. Men denne gang har det overhovedet ikke hjulpet en disse på mig. Jeg har stadig lige ondt her bagefter.
Det er bare træls at gå og have så mange smerter hele tiden. Kan godt mærke jeg skal passe på jeg ikke snapper efter Christian og Henrik. Det glipper nogle gange, men heldigvis ved de hvorfor.
Fredag aften hvor Henrik var på arbejde, sad Christian og jeg i sofaen og hyggede. Han lå med hovedet på min mave og jeg havde min arm rundt om ham. Vi lå og så Min søsters børn, vældig hyggeligt 🙂 Baby begynder at sparke og jeg tager Christian’s hånd og lægger på min mave.
Baby sparker så han kan mærke det, og han bliver helt ivrig, den skal sparke mere på min hånd, siger han. Det gør den et par gang mere, men så stopper den.
Klokken er ved at være mange og Christian skal i seng.
Inden vi går, lægger han hovedet på mave, holder den ene hånd der også og siger: sov godt lille baby. Er man så lige solgt eller hvad? Super dejlig dreng vi har.
Tænk at vi skal have en dejlig lille baby mere. Han bliver en god storebror, det er vi sikre på.
Mavebillede fra uge 23
Uge 24: 17. december – 23. december 2006
Hik….hik….hik….mange gange om dagen….Der er gang i den lille trold i maven. Den hikker meget, og hele maven skubber sig rundt hver gang den hikker. Det er dejligt at mærke der er gang i baby. Den har meget travlt, og giver meget liv fra sig i løbet af dagen.
Christian går meget op i at kunne mærke baby sparke. Det er sødt. Hver gang Henrik kommer hen og skal mærke…..ligger baby helt stille. Træls han ikke også kan mærke der er gang i den, men pludselig kan han nok også få lov til at mærke.
Næseblod….øv jeg blev lidt bange første gang jeg fik det. Men kom i tanke om…..nå ja…det er jo helt normalt 🙂 Men det er da træls. Smager faktisk heller ikke godt.
Det er hårdt ved bækkenet at det er jul…..puha, jeg har måske heller ikke været så god ved mig selv, som jeg burde, men gaverne bliver jo ikke købt af sig selv. Men så må jeg bare se frem til nogle dejlige juledage hos familien, hvor jeg kan få slappet af og lade lidt op igen.
Kan mærke at jeg skal passe på mig selv.
Jeg bliver simpelthen bare dårlig når jeg går for lang tid af gangen. Bliver svimmel, sveder meget, bliver utrolig tørstig. Jeg må sætte mig ned og sørge for at få noget frisk luft og noget at drikke. Så får jeg det bedre, sådan lidt efter lidt. Men det er virkelig ubehagelig at få det sådan, da jeg har fornemmelsen af at skulle besvime, og bare skal ned og sidde, meget hurtigt.
Nu skal vi holde en dejlig jul, sammen med familien, Henrik har fri og vi skal hygge os herhjemme.
Det var også tid til et 24 ugers tjek hos lægen:
GA: 23+6
Vægt: + 2,6
BT: 125/60
Urin: 1+
SF: 26 cm
+ liv + hjertelyd
Babys puls blev målt til 140. Gad vide om det er en lille pige der gemmer sig derinde?? Men Christian’s puls lå også deromkring….sååå man ved jo aldrig eller
Mavebillede uge 24
Uge 25: 24. december – 30. december 2006
Ugen er ikke helt gået endnu, men jeg skriver alligevel nu. Jeg er syg med snotte og ondt i halsen. Drengene har også været nede at vende. Christian er på vej til at få det bedre nu, men Henrik er stadig ikke helt frisk.
D. 20. december gav Henrik og jeg hinanden vores julegave. En kønsskanning…….ja og os der ellers havde sagt at vi ikke ville vide kønnet. Men man har jo et standpunkt til man tager et nyt.
Men skanningen gik godt, jeg blev skannet i næsten 40 min. Den lille har det godt, og har meget travlt. Benene bliver godt strukket, sutter på sin lille hånd, og vinker til sine forældre.
Nå, men vil i også vide hvad det var for en lille bandit der ligger i min mave??
Der ligger en smuk lille pige. Vi skal have en lille datter og Christian skal have en lillesøster, som han siger. Det bliver spændende at se hvordan hun ser ud når hun engang kommer ud. Men sådan er det jo altid med små babyer.
Vi, eller det er nok mest mig….der er kommet til at handle lidt ind til hende. Underligt pludselig at skulle købe lyserød og ikke lyseblå som i tidligere har skulle købe.
Det er selvfølgelig dejlig at man skal have en lille datter, så man har en af hver køn, men straks kommer der et MEN.
Alt det drengetøj vi har….det er jo i orden tøj, som lillesøster ikke skal bruge. Noget kan hun jo godt bruge, men ikke alt. Kan være der skal shoppes lidt til januar udsalget 😉
Børneværelset som jeg har læst mange er i gang med, eller faktisk er færdig med, er vi slet ikke gået i gang med endnu. Men det kommer nok engang hen i februar mdr.
Overraskelsen som vi havde, har vi fortalt til familien her i julen, og det var da glade ansigter vi så, da det blev fortalt.
Mavebillede uge 25
Uge 26: 31. december 2006 – 6. januar 2007
GODT NYTÅR!!!
Ja så kom vi ind i 2007, det år hvor vi skal være forældre igen.
Vi glæder os utrolig meget til at få en lille ny baby i huset. Men der er selvfølgelig også mange spekulationer, eller det er nok mest mig der har dem, i forhold til Christian.
Hvordan vil han klare det at blive storebror, at skulle dele far og mor med lillesøster, at omgivelserne omkring ham ændre sig så radikalt, selvom vi vil prøve at lade det være den mest naturlige ting for ham.
Vi snakker med ham om hvad det er for ting lillesøster skal have. Hans tremmeseng fx. Men det er han ikke helt med på, jo nogle gange er han. Men det var nok fordi vi har været ude at købe en ny seng til ham, så var det lidt ok, at hun skal have hans seng. Men det er vist meget normalt at de store børn syntes det er underligt med alt det der sker rundt omkring dem.
Men vi drager ham ind i tingene, så godt vi kan, og kun det som han kan følge med til. Han er vild med at komme hen og mærke lillesøster sparke i maven. Han griner højt og siger at lillesøster sparker ham i hånden.
Vi kom ind i det nye år, sammen med noget af Henriks familie. Jeg var snot forkølet og Henrik og Christian hang også lidt i bremserne, de var ikke helt ovre deres sygdom.
Men Christian klarede det fint. Han var vild begejstret over alle de flotte raketter mm, det var i luften. Og der hvor vi holdt nytår, var det bare helt perfekt at se alle de flotte farver der var. Vi kunne se ind over byen, så Christian havde travlt med at se ud af vinduet hele tiden, og se mor og se far :o)
D. 3. januar var vi til endnu en skanning i Kolding. Vores egen læge, Jan, var syg, så vi var inde hos en der hedder Hans. Ham har vi været hos før, bare under ikke så heldige omstændigheder. Men han var meget grundig og skannede hende. Tjekkede alt hvad det skal tjekkes, satte lyd på, så vi kunne høre hjertet slå.
Christian var med inde, og han syntes det var vældig morsomt, at mor fik det sjove noget på maven. Han var henne for at ville røre ved det, men syntes nu det var lidt for ulækkert alligevel Men han fulgte meget med hvad der skete på skærmen.
Lægen kunne bekræfte at det er en lille pige jeg har i maven, så det er dejligt, men bare hun er sund og rask, så er det lige meget hvad for et køn det er.
Jeg skal skannes igen om 4 uger. Så det er spændende at se hvor meget hun har taget på. Denne gang vejede hun 1060g, dvs. hun har taget 668 g på, på 4 uger.
Lægen mente at hvis hun fortsætter på den her måde, med at tage sådan på i vægt, så vil hun veje lige så meget som Christian gjorde da han blev født (4090 g)
Ellers går det som det har gjort hele tiden. Jeg døjer med bækkenet, og det bliver bare ikke bedre, men jeg er efterhånden ved at være så hærdet af det, at jeg bider det i mig, for jeg skal jo rundt i huset og andre steder. Så må jeg smide mig på sofaen om aftenen og bare slappe af.
Jeg vil prøve til noget gravid svømning for at se om det kan hjælpe lidt. Vi går selv i svømmehallen om torsdagen, så der kan jeg jo også lave lidt øvelser, hvis jeg kan få nogle.
Jeg kan godt mærke det hjælper lidt at være i vand, så det er da helt sikkert noget jeg vil prøve.
Mavebillede uge 26
Uge 27: 7. januar – 13. januar 2007
Underholdende… nææ ikke mig i hvert fald. Jeg er ikke så meget en humør bombe mere. Det er utroligt svært at være sjov, lave fis og ballade når man har så ondt hele tiden!
Christian og jeg tog ud til min moster et par dage. Henrik skulle arbejde og så ville vi tage et smut hjemmefra. Det var dejligt at blive aflastet lidt. Christian nød det, og det gjorde min moster også ;o)
jeg prøver at holde mig lidt i gang med at gå nogle ture, specielt sammen med Christian. Han er godt nok så stor nu, han sagtens selv kan gå, når vi traver en tur. Men jeg har det utrolig godt med at gå med klapvognen, en støtte til mig. Og han nyder at blive kørt lige så stille op og ned af gågaden i Vejle, for det går virkelig stille ;o)
En morgen, Christian var vågnet og kom ind til os i soveværelset, han kravlede op til mig, jeg sad halvt op i sengen, lænet op af muren. Han lagde hovedet på mit bryst og lå ned af min mave.
Pludselig begyndt baby at sparke helt vildt. Der blev sparket godt igennem og det varede længe, jeg kunne mærke den rumlede godt rundt og skubbede og masede helt vildt, men der lå jo også en 16 kg tung dreng oven på dens lejlighed.
Jo mere baby sparkede, jo mere grinede Christian. Han kunne jo også mærke den sparke, og den sparkede ham ind i maven. Han grinede sådan at han hulkede helt over det. Det var bare så sjov. Der lå vi i sengen og grinede helt vildt
Han vil meget gerne mærke baby sparke og kommer stolt hen til sin far, og fortæller at baby sparker på hans hånd. Det er bare ikke lige altid at baby vil sparke når han kommer og vil mærke…..
Mavebillede uge 27
Uge 28: 14. januar – 20. januar 2007
Syntes godt nok det er ved at være hårdt.
Jeg vil sige, jeg er snart ved at være træt af at være gravid. Det er tidligt, for der er altså godt 10 uger tilbage endnu.
Men jeg har så ondt, er så besværet og syntes bare det hele er træls efterhånden.
Mange dage, faktisk nærmest næsten hver dag, ligger jeg i sengen til omkring middagstid. Ikke at jeg ligger godt så lang tid, men jeg kan ikke holde ud at være andre steder. Så står jeg op, går i bad, spiser, prøvet at lave lidt husligt, inden jeg skal hente Christian i vuggestuen.
Hjem med os to, hygge, lave mad, så kommer far hjem, og så er jeg bare smadret igen… Stakkels farmand nogle gang. Men sådan er det jo nu engang. Jeg kommer forhåbentlig tilbage i omdrejninger igen når jeg har født (satser jeg på)
Baby i maven har det godt, tror jeg da i hvert fald. Den roder godt rundt, sparker vildt, også så man kan se det uden på maven. Sjovt at se, også for Christian.
Jeg har prøvet at være til gravid svømning i Vejle. Det var IKKE godt!! Jo hvis man bare er almindelig gravid og har det godt. Men ikke for folk med bækkenløsning. Det var overhovedet ikke noget jeg fik ud af. Så vil jeg meget hellere til svømning sammen med Henrik og Christian som vi plejer om torsdagen.
Men nu er det prøvet, for det skulle da have en chance, for hvis nu det var godt, så var det jo også træls at gå glip af.
Tror vores tøj beholdning er klaret til lille baby. Alt Christians aflagte tøj er kommet hjem. Det er blevet tjekket og det der var lidt for drenget et blevet pakket ned igen.
Alt det andet, og der var faktisk mere end jeg lige troede…, er kommet ind i kassen, som skal vaskes engang i marts, så det er klar til lillesøster. Vi har vist det meste vi skal bruge nu, så det er dejligt.
Nu er det “bare” børneværelset der skal ordnes… og det er jo også en større omgang..
Mavebillede uge 28
Uge 29: 21. januar – 27. januar 2007
AVV…. er begyndt at få kramper i lægmusklerne. Det gør da vildt ondt! Men det er endnu en af herlighederne ved at være gravid *s*
Lillesøster sparker og sparker. Det ene øjeblik tror jeg, så, NU har hun da vist drejet rundt i maven, og så pludselig har maven en helt 3. facon.. Ikke lige til at finde ud af hvordan hun ligger. Uanset hvordan jeg lige mærker på maven, så kan jeg slet ikke lure hvordan hun ligger.
Men hun er derinde, det er helt sikkert. Hun sparker og rumler simpelthen så meget rundt, det nogle gange er lidt ubehageligt.
Hendes værelse…. ja det er vi sådan set ikke kommet så langt med endnu. Det ligner stadig noget det bure forbydes… Men mon der ikke snart kommer gang i forberedelserne til det?
Overskuddet, specielt fra min side, skal dæleme være der.
Mavebillede uge 29
Uge 30: 28. januar – 3. februar 2007
Vi har været en tur til Lalandia. Henrik havde fået en lille ferie fra sit arbejde, så vi ville tage lidt hjemmefra, og turen blev til Lalandia.
Jeg troede rigtig, så nu kan jeg få slappet godt af. Men jeg blev klogere. Christian var vild med Monky Tonky land og selvfølgelig badelandet. Så der brugte vi alt vores tid.
En af dagene kiggede jeg på uret… chok… vi havde været i monky tonky land i 2½ time. Tiden var bare gået sådan lige pludselig. Men det gjorde ikke noget som helst. Vi havde det hyggeligt og det var dejligt at komme hjemmefra.
Jeg troede at det at være i vandet ville være godt. Det var det også, når jeg endelig kom derned. Der er stiger til nogle af bassinerne, og det er altså ikke lige så fedt at gå på sådan nogle, fandt jeg ud af. Så drengene måtte i bølgen selv en dag.
Maven begynder at blive tung. Kan godt mærke hun vejer mere og mere. Ikke fordi jeg har taget så meget på i vægt, 3½ kg, men jeg syntes alligevel at maven er tung og begynder at være lidt i vejen. Men den forsvinder nok lidt igen ved fødslen.
GISP…. fødslen… Det er jo også snart…10 uger!!! til termin.
Bliver spændende at se om vi skal have et marts eller april barn. Det er jo lige meget, bare hun er sund og rask.
Mavebillede uge 30
Uge 32: 11. februar – 17. februar 2007
Hold op hvor er der gang i baby. Hun roder og mosler og er helt vild i maven. Jeg syntes det begynder at gøre lidt ondt… Når hun rigtig har gang i den, derinde, så knækker bækkenet. Det giver sig helt. Det er ikke så behageligt. Men der må jo være plads nok til at hun kan dreje rundt. Jeg har slet inden fornemmelse af hvordan hun ligger.
Humøret er jeg ved at være træt af. Kan mærke at når jeg har det værst, bliver jeg hurtig sur, og der skal ingenting til før end jeg bliver sur. Og det går desværre ud over Christian. Jeg sidder bagefter og har bare SÅ dårlig samvittighed. Han bliver sur på sin mor når hun skælder ud, og han bliver ked af det, og det samme bliver jeg.
Men jan vil heldigvis gerne være sammen med mig alligevel.
Mavebillede uge 31
Mavebillede uge 32
Uge 33: 18. februar – 24. februar 2007
Sne…sne…sne… Endelig kom der også sne her. Men hold da op hvor er der kommet meget sne i Nordjylland. Vildt at der kan være sådan en forskel, over ikke ret mange kilometer. Men det var dejligt.
Det eneste øv der er ved det, er at jeg ikke kan komme ud og lege med Christian i sneen. Ville gerne have været på kælketur med ham, men det kan jeg slet ikke. Så farmand måtte ud og lave snemand og lege i sneen.
Det var også ok, men hold da op, hvor var de begge to meget våde, da de kom ind igen.
Baby roder og rumler rundt.
En aften hvor jeg var var gået i seng, lå på siden, sparkede hun helt vildt. Maven var total deform. Jeg tror det var en fod der var på vej igennem maven. Det var godt nok vildt at se. Og det føles meget underligt. Godt på en måde, men det gjorde også lidt ondt, på en anden måde.
Men det vigtigste er at der er liv og glade dage og det lader til at hun vokser som hun skal. Hvordan hun ligger inde i maven, det har jeg slet ingen fornemmelse af. Og det er meget frustrerende!!
Men det finder jeg nok ud af når jeg skal skannes på onsdag. Men derfor er det jo ikke sikkert at hun bliver ved med at ligge som hun gør. Det føles i hvert fald at hun har været rundt og frem og tilbage et par gange….
Det føles helt vildt sjovt når hun laver gymnastik derinde. Så kommer der lige en arm/fod/albue eller hvad det nu er, over maven. Som om hun er ved at male. Det er en lidt sjov fornemmelse.
Jeg er meget spændt på at se hvor når jeg skal føde. Kan slet ikke forestille mig at være gravid ret meget længere. For pokker hvor har jeg bare ondt. Det gør bare mere og mere ondt, for hver dag der går. Og det bliver ikke lettere at lave ting her mere. Christian har været syg nogle dage, og det har virkelig ikke gjort det bedre.
Kan godt mærke det er snart at der kommer en baby i huset. Jeg er ved at blive lidt utoldmodig over ikke at have noget klar endnu. Tøjet gider jeg ikke vaske, før end det kan komme direkte i skufferne. Og sengerand og himmel vil jeg ikke vaske, før end jeg kan sætte det på sengen.
Min far og mor er ved at lave den lille baby seng klar. Så det er bare dejligt de vil gøre det for os
Mavebillede uge 33
Uge 34: 25. februar – 3. marts 2007
Så var det til til endnu en skanning. Det er dejligt at se hende vokse som hun skal.
Jeg var godt nok ved at falde ned af briksen, da lægen fortalte at hun vejede 2781 g.
Hold da op mand. Hun har taget 914 g på, på 3 uger. Godt klaret lillesøster!! Vildt at tænke på at der faktisk er børn der er født i 40+0, der vejer det samme som vores lille pige gør nu. Men hun må tage godt for sig af retterne hun får.
Lægen fortalte at hun havde det mere end strålende. Hun bokser også rundt i maven, næsten hele tiden. Jo mere hun sparker og mosler rundt, jo bedre har hun det. For som han sagde, at børn der var stille, brugte tid på at spise, og der var ikke energi til at sparke. Så alt i alt, så har hun det godt.
Det er altså også sjovt at se maven bliver helt deform. Christian havde sat noget legetøj på maven, og det stod og vippede og dansede rundt på maven, da hun bare sparkede helt vildt. Christian grinede bare og syntes det skulle mere på maven, for det var da sjovt
Vi tror han er ved at være mere bevidst om at der snart kommer en lillesøster. Han leger med sine biler, som om de snakker til hinanden. “Du skal passe godt på mig, for jeg har en lillesøster inde i maven” siger den ene bil til den anden…..Og sådanne små kommentar kommer der hele tiden.
Noget han også snakker om, er at når lillesøster kommer, så skal vi i Legoland, og så skal far og Christian prøve Kålormen, og mor og lillesøster skal kigge på .
Han syntes også det er sjovt at værelset til søster er ved at være klar. Hjælper far med at skrue og sætte sammen. Syntes det tøj som er til søster er småt. Vil hjælpe med at vaske det. Tager tøjet ud af vaskemaskinen, selvom det tager lang tid, så vil han ikke have hjælp.
Håber ikke det bliver alt for hårdt for ham at blive storebror.
Håber også at moar her får det bedre når jeg har født. For dælen hvor er det bare ganske forfærdeligt nu. Det gør så ondt hele tiden. Det er svært at komme ind i bilen og køre ind og hente Christian, men jeg kommer afsted. Men det gør bare så ondt.
Håber godt nok at min læge på sygehuset vil hjælpe mig, så jeg snart kan føde. For lillesøster har jo en fin vægt. Spændende at se hvor stor hun er til næste skanning, og om han vil sætte noget igang…….
Mavebillede uge 34
Uge 35: 4. marts – 10. marts 2007
Så blev værelset klaret.
Vaskemaskinen har kørt for fuld tryk. Det hele er ved at være klar til babys ankomst. Der kan altså heller ikke være mere tøj i hendes skuffer lige nu. Men så ligner det fra dengang vi ventede på at Christian skulle komme til verden. Hellere have ekstra tøj i skufferne end at man skal ud og vaske hverdag for at hun skal have rent tøj på.
Det tøj som vi skal have med på sygehuset er fundet frem. Skal bare lige pakkes ned i tasken, sammen med lidt tøj til mig + det løse.
Der bliver også pakket en taske til Christian som han skal have med, når vi skal føde, hvor han så lige skal hen, det finder vi nok ud af til den tid.
Mavebillede uge 35
Uge 36: 11. marts – 17. marts 2007
4 uger til termin. Det er jo lige om lidt egentlig. Håber på at det kun hedder 2 uger til termin i stedt for. Men der er så mange ting der skal passe sammen. Så jeg lader det hele stå som et stort ? indtil vi har været til den sidste samtale i Kolding, som vi skal til i næste uge.
På en måde er jeg lidt nervøs for hvad der skal ske. At jeg bliver skuffet over den beslutning der skal tages. Og på den anden side, nervøs om jeg når at følge med i det hele, at det ikke kommer til at gå for hurtigt, så jeg ikke selv kan følge med.
Men igen, det hele kommer jo også til at køre, alt efter hvordan baby ligger i maven.
Var til mit forhåbentlige sidste lægebesøg. Alt var som det skulle være. Det er en helt fornøjelse at komme til lægen og få at vide at alt er som det skal være. Ingen vand i kroppen, blodtrykket er normalt. Da jeg var gravid med Christian var jeg i Kolding hver gang jeg havde været enten ved JM eller hos lægen.
Nu er der bare ikke noget at komme efter.
Jeg har også kun tager 5,6 kg på i alt i denne graviditet. Så det er også bare rigtig dejligt!
Mavebillede uge 36
Uge 37: 18. marts – 24. marts 2007
Puha, selvom der ikke er længe ingen, føles tiden alligevel som om den bare snegler sig af sted. Lægen på sygehuset har jo hele tiden sagt 14 dage før terminen vil jeg blive sat i gang. Og efter lidt hurtig udregning, vil det jo være meget meget snart det skal være.
Psykisk er det pludselig tæt på, men fysisk er jeg helt klar
Vi har fået babys værelse helt klar. Det er blevet helt godt. Vi er tilfredse. Vi har sat en lampe op derinde og den syntes Christian er helt vildt flot. Alle der kommer skal ind og se den, og han skal tænde den, for den er jo bare flot, hvor er han bare sød den dreng
Den lille hvide seng, skal ind i soveværelset at stå. Der skal baby sove det første stykke tid.
I denne uge skulle vi til skanning, forhåbentlig den sidste, i Kolding.
Vi skulle lave en fødselsplan. Altså helt konkret, så skal vi finde ud af hvad der skal ske, hvornår og alt det der. Det var vi meget spændte på. For jeg har det ikke godt mere. Så vi håbede virkelig at lægen ville være med til at gøre et eller andet, og gerne inden for 1-1½ uges tid.
Vi blev meget overrasket over det hele med skanningen. Selve skanningen gik fint. Baby vejer 3166 g. En dejlig lille en.
Bagefter snakkede vi med lægen, og efter snakken frem og tilbage, syntes han det var bedst med et kejsersnit.
Ved Christians fødsel blev jeg sat igang, og det lykkedes jo ikke. Så han ville heller ikke tro det ville blive nemt denne gang. Og det ville jo være endnu før, end det var med Christian. Så han syntes at det var bedst med et kejsersnit. Det har vi det fint med.
Jeg er på en måde lidt lettet. Slipper for alle de veer. De skræmte mig godt nok noget sidst, men hvis det var sådan det skulle være, ja så var det selvfølgelig sådan det skulle gå! Så lillesøster skal også fødes ved kejsersnit.
Puha….det var en helt lettelse at få det på plads. 10 dage før terminen ville han have det skulle foregå.
Jeg skulle lige have lyttet på lunger og hjerte og målt blodtryk. Havde lige sagt til lægen, at mit blodtryk har været fint hele graviditeten. Men det var det ikke lige da han havde taget det. Men det gjorde ikke noget.
Ud til sekretæren og have en tid. Men det kunne hun ikke lige gøre. Der var godt booket op, inden påske. Så jeg skulle selv ringe ind på fødegangen og få min tid senere på dagen.
Det er lidt vildt at vide at præcis den og den dag hun bliver født. Men dejligt endelig at vide, at nu kommer hun snart ud til os, og alle mine trælse bækkensmerter forsvinder lige så stille igen.
Jeg har været til forundersøgelse til kejsersnittet også. 2 timer tog det… utroligt det skulle tage så lang tid. Men ok. Det er jo nogle ting der skal være i orden. Det tog omkring 3 min. at snakke med narkose lægen. Ja… sagde han, du har jo prøvet det før… er der noget du vil spørge om… Ok. Så ses vi bare.
Uha vi glæder os til at se hende. Mærke hende og bare have hende hos os.
Mavebillede uge 37
Uge 38: 25. marts – 31. marts 2007
Ja, hvad laver man så når man bare går og venter på kejsersnittet??
Får sommerfugle i maven, tjekker at tasken er pakket, pakker tasken til Christian, som han skal have med ned til mormor og bedstefar. Tjekker at papirerne er i orden. Og venter………………..venter og venter…….
Det er meget uvirkeligt at vide så præcist hvornår man skal se sin lille baby.
Vi gjorde hovedrent i hele huset hele dagen inden fødslen. Det havde vi det rigtig godt med. Så var der ikke det at kigge skævt på, når Henrik og Christian var selv hjemme og som jeg ikke skulle bryde mit hoved med når vi kom hjem fra sygehuset.
Søndag aften tog vi ud og spise, bare os 3, sådan en for sidste gang os 3. Det var hyggeligt som det plejer, men med en masse sjove fornemmelser i maven. For når vi kom hjem fra spisning, skulle jeg ringe til Kolding for at få den helt præcise tid, for hvornår jeg skulle komme og hvornår kejsersnittet skulle være.
Jeg skulle møde i Kolding kl. 9, på barselsgangen. Jeg var nr. 3 til at få kejsersnit den dag. Kl. 10.25 hed min tid.
Inden jeg skulle i seng, skulle jeg tage en pille, mod noget mavesyre neutraliserende, og igen en om morgenen. Jeg måtte ikke spise noget fra midnat. Men måtte gerne drikke på til 2 timer før jeg skulle møde på barselsgangen.
Og det bedste var faktisk saftevand med sukker, da det ville hjælpe lidt, hvis den andre kejsersnit skulle trække ud. Underligt at drikke saftevand kl. 7 om morgenen 😉
Mavebillede uge 38
