Gravid i uge 9+1 med en snurren i underlivet. Er det normalt?

1255
Gravid i uge 9+1 med en snurren i underlivet. Er det normalt eller er jeg ved at abortere?
Foto: Staras/iStock

Hej,

Jeg er tredjegangs gravid, og er nu i 9+1.

Jeg de sidste to dage haft en snurren i underlivet, og det føles rigtig svært for mig at falde til ro og især sove om aftenen. Det er virkelig ubehageligt.

Jeg har også denne følelse i underlivet, at ens mens måske vil komme. Jeg har ikke ondt, kun lidt i lænden.

Er det tegn på spontan abort?

På forhånd tak….

 

Gravid i uge 9+1 med en snurren i underlivet. Er det normalt?

Hej

Det du beskriver er meget typiske fornemmelser, lige som lige inden man skal have sin menstruation, hvor det murrer lidt.

Din livmoder er en muskel som arbejder, og når du har født før, er den mere elastisk og de støttende mavemuskler ligeså.

Det giver dig disse fornemmelser som altså er helt naturlige.

At støtte sin mave med håndfladen eller et bredt tørklæde om maven kan være rart ved hurtige stillingsændringer, og ved pludselige bevægelser som ved host, nysen, grinen osv.

Håber du får en dejlig graviditet.

Er du bekymret så kontakt din læge el. jordemoder.

Med venlig hilsen

DEL
Lone Mørk
Jeg svarer på spørgsmål omkring graviditet, fødsel, barsel, den nyfødte, amning, og familietiden.