Må jeg tage lansoprazol mod mavesyre når jeg er gravid?

Gravid i uge 6 - må jeg tage lansoprazol mod for meget mavesyre?
Foto: Staras/iStock

Hej

Jeg er gravid i uge 6 og jeg har i 2 år taget lansoprazol mod for meget mavesyre, jeg kan mærke det hvis jeg har glemt at tage det i en 1/2 dag.

må jeg godt forsætte med at tage det?? og hva skal jeg ellers tage?

hilsen mig

 

Gravid i uge 6 – må jeg tage lansoprazol mod for meget mavesyre?

Brugen af lansoprazol og andre såkaldte protonpumpehæmmere (bl.a. omeprazol) under graviditet er lidt kontroversiel.   Så vidt jeg ved, så frarådes brug under graviditet i indlægssedlen på samtlige lansoprazolprodukter, der er på markedet i øjeblikket.

Det skyldes ikke, at der er fundet uønskede virkninger på fosteret, men blot at der ikke er tilstrækkeligt med data endnu. Eksperterne, der står bag Medicinhåndbogen, Lægemiddelkataloget og medicin.dk er dog ikke enige. De mener, at dokumentationen er til stede på nuværende tidspunkt, og at der ikke er problemer af nogen art .

Der er efterhånden data fra flere tusinde gravide, der har taget lansoprazol i 1. trimester, uden at det tilsyneladende har givet øget risiko af nogen art.

Der findes også andre stoffer, der måske kan bruges i stedet. Det kunne f.eks. være ranitidin, der tilhører en anden gruppe af stoffer, men der er også visse begrænsninger i mængden af data.

Mit råd er: tal med din læge.

Mvh.

Jeg besvarer spørgsmål om brug af lægemidler under graviditet og amning – både specifikke og mere generelle Jeg bevarer også gerne spørgsmål om naturlægemidler, kosttilskud og kosmetik. Spørgsmål om kosmetik er dog begrænset til indholdsstoffer, kemi mv. – så ingen modetips herfra