Kan man mærke liv for hurtigt i en graviditet? 

863
Kan man mærke liv for hurtigt i en graviditet? 
Foto: Neeila/iStock

Hej Lone

Kan man mærke liv for hurtigt?

Jeg er gravid for første gang og er i uge 15+5. Men allerede sidste uge mærkede jeg bobler lige under mine venstre riben.

I går var det rigtigt meget, da jeg lå på venstre side – lige som om, der var en der havde åbnet i sodavand i min mave.

Kan man virkelig mærke det så tidligt eller kan der være noget galt?

 

Kan man mærke liv for hurtigt i en graviditet?

Kære Janne

Som 1.gangs gravid mærker man typisk liv fra omkring 18.-20. uge.

Men hvor tidligt vi mærker liv, hænger også sammen med vores grad af kropsfornemmelse, hvor  “polstret” vi er og om moderkagen ligger på forvæggen af livmoderen eller ej.

Dine fornemmelser af boblen oppe under venstre ribben vil jeg tro stammer fra dine tarme, da din livmoder ikke når længere end ca. midt mellem kønsbenet og navlen i 16.uge.

DEL
Lone Mørk
Jeg svarer på spørgsmål omkring graviditet, fødsel, barsel, den nyfødte, amning, og familietiden.