Kan jeg være gravid selv om graviditetstesten var negativ?

Kan jeg være gravid selv om graviditetstestene var negative?
Foto: KatarzynaBialasiewicz/iStock

Hej

Jeg er en pige på 19 år, og er måske lidt bange for at jeg er gravid.

jeg tager p-piller hverdag uden pauser, det har min læge sagt jeg skulle gøre fordi jeg har kraftige smerter under blødningen.

her de sidste 3 uger har jeg haft en meget slem kvalme og har også kastet op et par gange, kvalmen er der hele dagen men er værst om morgnen. mine bryster er også vokset en hel del, jeg er næsten konstant træt, og bliver tit lidt svimmel..

jeg har flere gange glemt at tage mine p-piller i over 24 timer og har haft ubeskyttede sex i den periode.

Jeg har taget 2 tester en for 2 uger siden og en i dag, begge to var negative.

Er der risiko for at jeg er gravid, selvom testerne var negative?

 

Kan jeg være gravid selv om graviditetstesten var negativ?

Hvis du har testet mindre 14 dage efter du har haft ubeskyttet sex, er der en risiko for, at du kan være gravid selvom testen var negativ.

En anden mulighed er dog, at det du oplever, er bivirkninger ved p-pillerne. Både kvalme, svimmelhed og forstørrede bryster er kendte bivirkninger ved p-piller. Ofte forsvinder de efter nogle måneder.

Det kan dog være en god idé at snakke med din læge om det og evt. kontakte en gynækolog for at få endnu en mening om din situation.

Gode ønsker herfra.