Hej Sessan.
Ved ikke helt om det er dig man skal skrive til hvis man gerne vil vide om man er gravid, men tager forsøget..
for under 1 uge siden lå jeg med kæresten i sengen
Min kæreste kom ca. max 4 cm ind i mig og han kom slet ikke.
vi gjorde det 5 dage efter min mens var slut men nu er jeg selvfølgelig alligevel bange for at være gravid… er der stor chance for at jeg er =??
dem jeg har spurgt siger der ikk er fordi han slet ikke kom, at han ikke kom helt op og at vi gjorde det 5 dage efter min mens..
hvad sys du??
Kan man blive gravid selv om manden ikke har udløsning?
Det kan godt lade sig gøre at blive gravid på den måde, som du beskriver, selvom sandsynligheden ikke er voldsomt stor. Så jeg kan desværre ikke forsikre dig om, at det ikke er sket i jeres tilfælde.
Du kan vente og se, om din menstruation kommer som forventet og tage en test dagen efter, hvis den ikke dukker op (den kan nemlig sagtens blive forsinket af din nervøsitet).
Du kan også henvende dig til din læge med det samme og undersøge dine muligheder. Måske vil du blive tilbudt en “dagen derpå” pille, der kan afbryde en eventuel graviditet. Måske vil lægen anbefale dig at se tiden an.
Under alle omstændigheder er det måske tiden at søge oplysninger om og tage stilling til brug af prævention i fremtiden, hvis I ikke ønsker at få børn nu. Du kan læse om forskellige former for prævention som her www.abortnet.dk/
Med ønske om alt godt