Jeg er i uge 6+6 og er nervøs for at jeg er ved at abortere?

2017
Jeg er i uge 6+6 og er nervøs for at jeg er ved at abortere?
Foto: AndreyPopov/iStock

Hej.

Jeg har haft en del smerter siden i nat. er nervøs for at jeg er ved at abortere.

jeg er i uge 6+6 ved godt det ikke er unaturligt der er bare lige det at det er nr. 2, og den har været 4 år under vejs, som selvfølgelig gør det ekstra stressende.

nå men mit spørgsmål lyder, hvor lukket er livmodermunden når man er gravid?? og hvor meget vil den åbne sig hvis jeg er ved at abortere??

jeg har mærket efter med en finger for at se om jeg havde åbnet mig, men det er jo umuligt at bedømme når man ikke ved hvor meget og hvor lidt der er normalt. livmodermunden var sådan lidt fast gummiagtig men syntes måske der var et par mm. ca. 5 eller sådan noget åben.

Er den så fint lukket eller???

 

Jeg er i uge 6+6 og er nervøs. Er jeg ved at abortere?

Hej Heidi

Det er forståeligt at du er lidt nervøs når du har aborteret tidligere og nu endelig er gravid igen.

Du fortæller at du havde ondt en nat, og det er ikke ualmindeligt at have lidt spændinger i livmoderen, under graviditet. Ofte kan det forklares af luft i tarmene, her hjælper det at lave lidt venepumpeøvelser, så luften passerer og kan du komme af med luften vil det ofte lette og gå over.

Det kan også være en lille sammentrækning i livmoderen ( kaldes en plukve) som kan vare nogle minutter, men forsvinder igen og er ufarligt.  f.eks. når man har en fyldt blære eller ved orgasme.

Men tag og få en snak med din læge om dine bekymringer når du skal til din første svangerskabsundersøgelse og når dit fødested har modtaget svangrejournalen fra din læge, kan du bestille tid til jordemoderkonsultation.

Måske du kan få en tid lidt før 14.uge, hvis ikke, kan du vælge at kontakte en privatpraktiserende jordemoder, hvor du har ekstra god tid og kan blive lettet for dine bekymringer her i starten, hvor du er nervøs.

Ønsker jer held og lykke!