Hej Birgit,
Jeg er i den heldige situation at jeg netop er testet positiv. Hvad jeg kan læse mig frem til er jeg i uge 4+3.
Jeg ringede til min læge idag, for at bestille tid undersøgelse. Men kunne først få en tid den 26. april. Det vil sige jeg er 7+4 uger henne.
Er det ikke sent at skulle til sin første undersøgelse?
Jeg kan læse flere steder på nettet at jeg allerede burde være i gang med at tage folinsyre. Skal jeg blot begynde på det? Eller skal jeg vente til jeg har været til læge?
Ser frem til at høre fra dig.
Er det sent at komme til 1. graviditetsundersøgelse i uge 7?
Hej,
Nej det er ok med lægeundersøgelsen på dette tidspunkt – vær dog opmærksom på, hvis din læge ikke er det at doubletesten (blodprøven der skal bruges til nakkefoldscanningen) ikke tages før du er tidligst uge 8+0
Det er rigtigt at du skal spise folinsyre – gerne hurtigst muligt – da det nedsætter risikoen for dannelsen af rygmarvsbrok med ca. 75% det anbefales at spise folinsyre 3 måneder før graviditeten og 3 måneder ind i graviditeten.
Det har dog vist sig at kunne have positive effekter efter 12 uger så det er ingen skade til at blive ved.
Jeg vil naturligvis anbefale dig at spise det bedste for dig selv og dit barn som du kan læse mere om her: http://www.jordemoder.dk/dk/vitaminguiden-vitaminer-gravid-graviditet-sundhed-kvalme-amning.aspx
Med venlig hilsen