Den 26. december testede jeg da jeg havde ømme bryster og havde tisset en del mere end jeg plejede. Testen blev ikke positiv og jeg lagde den tilbage i pakken og smed den ud.
senere på dagen var jeg ved at græde over Disney filmen ”Biler” så jeg blev endnu en gang mistænksom på om jeg måske var gravid og tjekkede derfor testen i skraldespanden som nu var svag positiv
jeg tog en ny test og den blev meget svagt positiv men min kæreste ville ikke tro på det og jeg blev selv usikker.
Jeg bestilte nogle flere test på nettet og fredag den 29. december testede jeg uden tvivl positiv… jeg er gravid!!
Det hele gav nu mere mening… for den 22. december begyndte jeg at tisse en del hyppigere end jeg plejer og den 23. om morgenen var min temperatur højere end normal samt jeg tissede tit.
I løbet af ugen fik jeg også halsbrand om aftenen og min bh begyndte at stramme, så nu var der vist ingen tvivl mere.
Nu skal jeg bare ind i det nye år så jeg kan få det bekræftet hos lægen og finde ud af hvornår jeg har termin for jeg har uregelmæssig mens og ved reelt ikke hvor langt jer er henne.
6.uge:
Morgenkvalme og ondt i bækkenet så det slipper jeg nok ikke for at døje med denne gang.
I dag d. 2. januar bekræftede en urinprøve hos min læge også at jeg er gravid *smiler* så jeg har fået en ny tid til undersøgelse den 9. januar
7. uge:
D 9. januar var det tid til at besøge lægen som valgte ikke at lave en underlivsundersøgelse men henvise mig til terminsskanning i stedet, så nu må jeg bare vente på brevet fra sygehuset.
Urin: Blank
Blodtryk: 145/86
Brevet kom fredag og jeg skal scannes tirsdag.. jubii.
Trætheden sætter ind og sover fra 9-11 næsten hver dag.
Kvalmen begynder kraftigt igen under indkøb i Føtex mandag den 15. jan og tager derefter bare til.
Bækkenet gør av…
8. uge:
16. januar sov jeg længe og havde ikke rigtig lyst til mad.
Turen til sygehuset var præget af kvalme og nervøsitet over den forestående skanning, hvilket viste sig at være lidt på sin ret for lægen har svært ved at finde graviditeten med foster i og kommenterede en et mørkt område i bunden af min livmoder og sagde så at det lignede en blodsamling og spurgte til om jeg havde blødt.
Derefter måtte have hjælp af en kollega som stillede sig op på skamlen i fodenden af briksen med stor kraft skubbede den indvendige skanner så langt op som muligt hvilket gjorde at hun stod lænet langt ind over mig.. rolig nu moster tænkte jeg bare.
Nå, men hun starter med at sige at jeg ikke er så langt henne som jeg regner med.. men at der er hjerteblink hvilket er tidligt. På intet tidspunkt vender de skærmen så jeg kan få et ordentligt kig så det er kun min kæreste som ser hjerteblinket.
Hun måler den lille og kommer frem til at jeg er i uge 5+5 og siger at jeg skal skannes igen om 14 dage for en bedre fastsættelse af terminen. Hun smutter igen og den første læge vil lige skrive i min vandrejournal.
Jeg spørger så om jeg må få det billede de tog og fik at vide at de skal bruge det i deres journal og at der ikke rigtigt var noget at se og så siger han op til flere gange at jeg skulle være klar over at en stor procent af graviditeter når at gå i sig selv når man ikke er længere henne end mig… altså ikke for at være en bussemand han sagde det men jeg skulle bare være klar over risikoen… så måtte vi jo bare håbe på det bedste….
GRRR… jeg var så gal, så gal… hvis jeg ikke var nervøs så blev jeg det da… sagde han det på grund af det mørke område han kommenterede tidligere eller??
Turen hjem fra sygehuset og de efterfølgende dage var ikke så sjove.
7. uge:
Kvalme, kvalme og kvalme hvordan er det lige man kommer igennem denne trælse periode. Heldigvis er det ikke så slemt da jeg ikke har madlede i stor stil, men kan holde det nede med et par bolcher.
Jeg er stadig meget træt og sover til langt op af dagen.
Jeg har været hos lægen og er blevet sygemeldt resten af graviditeten på grund af min bækkenløsning. Det er ved at være svært at rejse sig hurtigt fra en stol eller sengen for det hiver bare i ligamenterne og gør ondt.
Hver aften har jeg bare iskolde hænder, fødder og næsetip og lige meget hvor mange tæpper jeg pakker mig ind med så hjælper det ikke en dyt.
1 times tid før jeg hopper i seng kommer varmen så for det meste igen endda så meget at jeg må ligge uden dynen for at holde varmen ud… Andre nætter fryser jeg så jeg ligger og ryster… de hormoner, de hormoner.
Jeg er nu oppe og tisse 1-3 gange hver nat.
8. uge:
En uge som ligner den forrige meget dog har jeg begyndende madlede og er ikke så glad for lugten af kaffe til min kærestes store ærgrelse… mon ikke han overlever?
30. januar blev det så tid til endnu en termin scanning og jeg håbede på at det ikke var den samme læge som sidst.
Turen til sygehuset var bedre end sidst og jeg var slet ikke så nervøs som jeg havde regnet med og kvalmen klarede jeg med et par eucalyptus vingummier.
Nå, men det var en rigtig sød kvindelig læge som stod for scanningen. Hun siger hurtigt at det nu ser meget bedre ud og der er et fint lille hjerte som blinker. Hun skanner en del for at få det rigtige mål på den lille og når så frem til at jeg er i uge 8+3.
Hun besvarede alle vores spørgsmål og vi fik et fint billede med hjem.
Scanning uge 8+3
9. uge:
Endnu er kvalmen det helt store problem og madleden gør det da ikke nemmere at finde på aftensmad til familien. I denne uge er kartofler begyndt at smage af sprittusch og det svinger altså ikke.
Kaffe er nu bandelyst i huset og når min kæreste ikke kan få mig ud af sengen så truer han med at hvis jeg ikke kommer op nu, så sætter han kaffe over… Argh… så kan det nok være jeg kommer op.
Mit bækken har haft et par slemme dage så jeg bliver lige husket på at jeg skal passe på mig selv.
Desværre har jeg også fået svamp og skal tage nogle Canesten stikpiller og creme som jeg skal smøre mig med… det kløer helt vildt så jeg håber snart det virker.
10. uge:
Mandag, tirsdag samt fredag kunne jeg lige pludselig godt klare kaffe igen??
Onsdag var jeg til læge for at få taget nye blodprøver til doubletesten og fik også lige snakket om den trælse svamp jeg har fået.
Min kvalme og madlede piner mig en del og jeg har da også tabt mig 2 kg siden jeg blev gravid. Det er en kamp for mig at børste mine tænder og jeg er meget tæt på at kaste op hver gang så det er ikke lige noget jeg ser frem til… det samme gælder hvis jeg hoster.
Jeg er stadig meget træt og sover nogle dage til middagstid hvilket så betyder at min ryg og bækken er meget ømme.
11. uge:
Jeg har haft en slem uge med en del kvalme og træthed. Mariekiks er min redning og jeg får spist en del sammen med vand.
Kaffe er igen bandelyst herhjemme og det er ikke nemt at overskue aftensmaden.
Søndag har jeg slem hovedpine hele dagen.
12. uge:
En uge som starter godt med et par kvalme fri dage og jeg tror det er ovre for denne gang men jeg blev hurtig klogere. I slutningen af ugen kom kvalmen tilbage med fornyet kraft. Jeg kan slet ikke nærme mig vores køkken og slet ikke vores køleskab uden jeg er ved at kaste op.
Natten til onsdag kom der snestorm ind over landet og alle institutioner lukkede så vi måtte have børnene hjemme, der kom ingen friske varer i butikkerne så det var lidt hårdt.
Der er også kommet en slags slim i min hals som gør at jeg hele tiden har opkast fornemmelser og så kan jeg ikke få mælkeprodukter ned… ikke engang mælk i min te så det helt store hit bliver kamillete med sukker.
I weekenden fik jeg mavekramper og lidt dårlig mave så mit vægt siger nu – 5 kg.
13. uge:
Jubii… endelig fulde 12 uger henne! Jeg kan mærke at jeg er blevet mindre træt og håber også på at kvalmen snart fortager sig.
Tirsdag er det endelig blevet tid til Nakkefolds skanningen og jeg er en smule nervøs da jeg lige har læst to beretninger om to kvinder som måtte få en medicinsk abort da scanningen viste at fosteret var svært misdannet… puha…
Nå, men jeg kom ind til en rigtig sød scanningsjordemoder som hed Elisabeth og hun startede med at scanne mig indvendigt men den lille skrubtudse ville bare ikke ligge sig til rette… den var meget livlig og det var dejligt at se.
Elisabeth spurgte om jeg ikke kunne tisse for hun kunne se der var lidt i min blære, så mig i tøjet og ud og tisse. Tilbage igen ville den lille stadig ikke vise os sin nakke så Elisabeth prøvede at scanne udvendigt og efter lidt tid lykkedes det og nakkefolden var omkring 1 mm og den skal bare være under 3 mm så sammen blodprøven er der ingen forhøjet risiko… skønt.
Desværre fik jeg endnu engang ændret min termin som nu er d. 10. september 2007, hvilket er 3 dage tilbage i forhold til nu.
I løbet af ugen blev kvalmen bare værre og appetitten forsvandt også.
Skanning uge 12+0
Skanning uge 12+0
