1. Trimester – Hjertebanken og mange positive graviditetstest

graviditetstesten var positiv
Foto: gpointstudio/iStock

28. januar 2010 – 4. uge

Efter et par dage med flere symptomer på graviditet, så som ligamentsmerter, halsbrand, ømme bryster, træthed, bækkensmerter og en kamp for IKKE at tude over et afsnit af CSI Las Vegas, købte jeg torsdag den. 28. januar 2010 en pakke med to graviditetsteste i Netto.

Jeg smuglede den ene med ud på toilettet og testede.

Allerede inden jeg fik lagt testen fra mig, så kunne jeg se en streg… Jeg slog det hen med at man tit troede man kunne se en streg, når farven trak op gennem feltet, men da jeg kiggede på den et minuts tid efter var den meget tydelig positiv.

den første graviditetstest jeg tog er positiv

Taget om aftenen den 28. januar 2010

 

29. januar 2010 – 4. uge

Halsbrand, ømme bryster, små kvalme, træthed.

 

30. januar 2010

I min postkasse i dag lå der et par breve med forskellige graviditetsteste. Så jeg skyndte mig at tisse, så jeg kunne se hvad de sagde.

De blev positive på stribe :o)

Den ene test var en Clearblue digitaltest graviditetstest med uge-indikator og den viste først og fremmest at jeg er gravid og at jeg var 4-5 uger henne. Meget smart!

Clearblue digitaltest graviditetstest med uge-indikator

Viser 2-3 hvilket betyder 4-5 uger henne

 

2. februar 2010 – 5. uge

Fortalte det i dag til min veninde, som blev meget glad på vores vegne.

Da jeg skulle fortælle det fik jeg vild hjertebanken, hvilket var meget ubehageligt. Senere på aftenen kom den hjertebanken tilbage, så jeg gik i seng, hvilket bare gjorde det værre og jeg følte at mit hjerte hoppede et slag over en gang i mellem og jeg kunne næsten ikke få vejret.

Til sidst stod jeg op og ringede til lægevagten. Da lægevagten kom havde jeg fået lidt mere ro på men han undersøgte alligevel min iltmætning, puls, blodtryk og lyttede til mit hjerte og lunger.

Han kunne meddele at alt var fint som det skulle være, så han kunne ikke gøre noget, men bad mig ringe hvis det blev værre og ellers så måtte jeg kontakte mig egen læge næste dag.

Jeg valgte at sove i stuen for jeg kunne ikke lide at ligge ned, så sad op og sov.

 

3. februar 2010 – 5. uge

Til morgen havde jeg stadig en smule hjertebanken, men det forsvandt i løbet af formiddagen.

Jeg var oppe på sygehuset for at blive scannet, hvilket viste at graviditeten stadig er så ny at man kun lige kunne se gestationssækken, som en lille sort opklaring i min livmoder.

Jeg blev meget usikker på om graviditeten nu var ved at gå i sig selv igen, men tog lige en ny graviditetstest da jeg kom hjem og sørme om jeg ikke kunne se at teststregen blev mere tydelig end tidligere teste :o)

Til aften var jeg SÅ træt at jeg måtte gå i seng kl. 22, hvilket er to timer før jeg plejer.

 

4. februar 2010 – 5. uge

Har i dag taget teste til brug på MG galleri, så her er dagens høst

dagens høst af positive graviditetstest

 

12. februar 2010 – 6. uge

Status lige nu er at kvalmen er ved at tage livet af mig. Aftensmaden er et helvede og det har allerede kostet pizza 3 gange i denne graviditet.

Anders og jeg har nu aftalt at vi køber en lille kummefryser, så jeg de dage jeg er ovenpå kan lave lidt frikadeller, bøffer, lasagne, kødsovs m.m. og bestille nogle kyllingespyd, hos min mor (hun er selvstændig), så vi har noget i fryseren som Anders kan lave til resten af familien.

Det værste for mig lige nu er hvidløg og jeg har desværre lovet Simon at lave flødebagte kartofler med hvidløgsbøffer den 11. februar (i går) men måtte bestille pizza. I dag har jeg så byttet bøfferne ud med glaseret hamburgerryg, så nu håber jeg at han er ok med det.

Ungerne ved stadig ikke at jeg venter mig igen, så de er lidt uforstående for nogle af de tossede ting som mor gør for tiden b.la. at jeg ikke kan lave mad med hvidløg m.m. og at jeg render rund med Sea Bands, som de plejer at bruge når de kører i bus.

 

16. februar 2010 – 7. uge

I dag blev jeg terminsscannet af min dejlige veninde Elisabeth, som er scanningsjordemoder på sygehuset i Randers.

Hun fandt med det samme det lille “fnug” som havde et fint hjerteblink.

Der var et fint lille hjerteblink til terminsscanning

Det lille “fnug” måler hele 6,02 mm. hvilket giver en foreløbig termin den 10.10.10 men hun sagde at den nok ville ændrer sig til NF da det var meget lille at måle på.

Området ved siden af “fnugget” er blommesækken.

 

20. februar 2010 – 7. uge

Jeg småbløder, har ondt i maven, spændinger i lænden og ALLE mine symptomer er bare pist væk.

 

22. februar 2010 – 8. uge

Jeg bløder ikke længere.Det er nu gået over til stærke mavesmerter/kramper og tynd mave.

Det jeg hælder mest til er sarte slimhinder men er nu alligevel en smule nervøs frem til NF, så krydser fingre.

 

1. marts 2010 – 9. uge

Kvalme, kvalme, kvalme er stadig det som optager det meste af min dag. Jeg kæmper for at få mad i mig, hvilket er meget svært, da jeg ikke kan nærme mig køleskabet. Mælkeprodukter og søde sager giver mig “slim” i halsen.

Aftensmaden går bedre og bedre, men jeg er ikke så meget for at spise kød. Vægten siger da også minus 7,6 kg.

Jeg har haft nogle dage med stærke smerter i maven, hvilket Simon så overtog efter mig, så det har heldigvis “bare” været noget sygdom.

I nat drømte jeg så at jeg mærkede liv. Det var SÅ virkeligt, så jeg har været helt “høj” hele dagen… Nøj, hvor jeg glæder mig til at det sker i virkeligheden.

 

8. marts 2010 – 10. uge

Så er jeg i 10. uge… det går altså stærkt.

Jeg er begyndt at spise noget sundt chokolade, som vi selv er begyndt at forhandle, og det har gjort at min kvalme er VÆK. Hvor er det bare fantastisk at få sit “liv” tilbage ved at spise 3 stykker chokolade hver dag.

Jeg bliver stadig ramt af madlede, når jeg lige bliver ramt af en duft jeg ikke kan lide… Var nede i byen med Anders og var MAJET tæt på at kaste op lige foran en restaurant med store facadevinduer.

Mit eneste “problem” lige nu er at jeg er blevet ramt af træthed. Jeg slæber mig igennem aftenen fra kl. 18 – 21, hvor jeg giver op og går i seng. Jeg sover lige til kl. 7 næste morgen.

Jeg er spændt på om vi kan skjule det helt til den 1. april, for både pædagogerne i ungernes SFO og min Mor (da hun fik beskeden om at vi skal giftes) er begyndt at kigge mistænksomt på min mave.

 

16. marts 2010 – 11. uge

Så har hele familien fået den store nyhed.

Vi lod Tobias og Simon fortælle det, da vi holdte fødselsdag for Tobias i weekenden. De tog det alle sammen meget pænt og ønskede tillykke. Ungerne fik nyheden om fredagen og blev meget glade. De to store håber på det bliver en lille pige, så Maja får en at lege med.

Madleden driller stadig, men kvalmen er væk. Desværre er jeg stadig meget træt og går som regel i seng for kl. 22 og sover til kl. 7-7.30. Jeg er også begyndt at vågne 1-2 gange hver nat for at tisse.

I morgen skal jeg til 1. lægebesøg og håber derefter på en hurtig tid til NF sccanning.

 

17. marts 2010 – 11. uge

I går aftes fik jeg simpelt så mange smerter i maven, underliv, lænd og ryg. Jeg måtte ligge mig med dynen på sofaen og skiftevis fryse og svede.

Jeg gik i send ved en 21.30 tiden og har bare sovet elendigt hele natten. Jeg har nu stadig ondt i lænden/ryggen, så er spændt på hvad lægen siger når jeg skal derned til 1. lægebesøg i dag.

Opdatering: Så har jeg været til 1. lægebesøg og det gik super. Fik tjekket urin for blærebetændelse, da jeg ved at jeg kan få dumme smerter ala dem jeg har haft, og der var udslag, så den bliver dyrket til i morgen.

Jeg har sagt ja til glukosebelastning og NF scanning, så håber snart jeg bliver indkaldt til scanning. Glukosebelastningen skal jeg bare selv gå op på laboratoriet på sygehuset indenfor deres åbningstid og gerne indenfor en uges tid.

 

23. marts 2010 – 12. uge

Jeg blev pludselig urolig for at alt var ok, så jeg hev min Baby-Watcher fra billige-teste.dk frem og ledte efter hjertelyd.. Det tog mig små 5 minutter, men jeg fandt den.

Du kan høre den smukke lyd af det lille hjerte herunder. Vær opmærksom på at man kan høre min egen puls, da den lille lå lige under.

Hjertelyd

 

26. marts 2010 – 13. uge

Så er NF overstået og det kunne godt have gået bedre.

Den lille var fin aktiv men risikovurderingen var 1:288, så jeg skal have foretaget en moderkagebiopsi på mandag, som jeg heldigvis når at få svar på onsdag, så det bliver inden påsken.

Nakkefolden målte 2,9mm og jeg ved ikke om det er godt eller skide – for ellers er det blodprøven og min alder, som trækker ned.

Vi var meget chokerede i starten, men nu vælger vi at tænke positivt for det er trods alt 287 raske børn og et syg.

Min termin blev flyttet fra den 10.10.10 til 4.10.10, så jeg er næsten en uge længere henne.

 

Lille baby til nakkefoldsscanningen

 

Lille baby til nakkefoldsscanningen med en lille hånd oppe ved ansigtet

Lille baby til nakkefoldsscanningen med en lille hånd oppe ved ansigtet