Kan en graviditetstest blive positiv en uge efter ægløsning?

Kan en graviditetstest blive positiv en uge efter ægløsning?
Foto: hyside/iStock

Hej… Jeg er 38 år, blev skilt for noget siden og har siden haft et par forhold.

Vel, mit spørgsmål er om man kan se man er gravid en uge efter samlejet, hvis menustrationen skulle være kommet?

Jeg har taget en test der viser positiv, men er i tvivl om faderen for at være helt ærlig.

Hvis en test viser positiv nu, kan det så kun være efter et samleje for ca. 5-6 uger siden eller kan det være min nye kæreste som jeg var i seng med første gang for ca. en uge siden

 

Kan en graviditetstest blive positiv en uge efter ægløsning?

Hej!

Jeg vil tro, at den ligger lige i grænselandet for, hvad selv de nye smarte tests kan klare.

Som udgangspunkt kan man først se udslag på graviditetstesten efter et par uger, når ægget har sat sig fast i livmoderslimhinden og kroppen derved har “opdaget” at den er gravid og begynder at producere det graviditetsbevarende hormon.

Alt dette tager rundt regnet en uge efter samlejet, og testen viser først positiv, når der er en vis mængde hormon tilstede.

Især tager det lidt mere tid, hvis det er en af dem, man tisser på.

Der er i teorien altid størst chance for graviditet ca 2 uger efter sidste menstruations 1. dag, måske kan det give dig et praj?

Ellers vil jeg foreslå dig at blive kigget på hos lægen. De kan som oftest ved en gynækologisk undersøgelse bedømme, hvor stor livmoderen er og dermed hvor langt henne i graviditeten man er.

Mvh.