Er det koffein der er farlig for gravide? Kan man drikke koffeinfri?

Er det koffeinen der er farlig for gravide. Kan man i så fald drikke koffeinfri
Foto: Cathy Yeulet/iStock

Hej Sessan

Jeg ved jeg skal skære ned på kaffen nu hvor jeg er gravid, pga. øget risiko for abort.

Jeg har læst at tre kopper om dagen er i orden. Men, er det tre kopper på kaffemaskinen? Det svarer nemlig til et krus fyldt til kanten.

Eller taler man om tre kopper, altså alm. kaffekopper? Jeg drikker mere end jeg bør, men prøver meget at begrænse mig.

Er det koffeinen der er farlig, og kan man i så fald drikke koffeinfri, og så kun en enkelt kop alm. så ikke jeg får hovedpine osv.?

På forhånd tak

 

Er det koffein der er farlig for gravide? Kan man drikke koffeinfri?

Det er ganske rigtigt koffeinen, der er problemet her.

Du skal nok regne med, at man taler om små kaffekopper og ikke krus fyldt til kanten, når man laver anbefalinger om, hvor meget koffein, det er “sikkert” at indtage ;o)

Du kan evt. overveje at trappe dit kaffe-forbrug langsomt ned, så du forhåbentlig kan undgå abstinenssymptomer og måske til sidst bryde afhængigheden.

Jeg vil umiddelbart tro, at koffeinfri kaffe er mindre skadeligt end almindelig, men det nytter selvfølgelig ikke noget at skifte kaffen ud med almindelig te, cola, energidrikke eller store mængder chokolade, da det alt sammen indeholder koffein eller koffeinlignende stoffer.

Held og lykke og god graviditet