Hvor mange jordemoder besøg får man som “normal” gravid?

Hvor mange jordemoder besøg får man som
Foto: KatarzynaBialasiewicz/iStock

Hej Therese.

Jeg har tænkt lidt på hvor mange jordermoder besøg man som “normal” gravid skal ha under sin graviditet.. om der er div. rettigheder el. noget?

Hilsen Sandy

 

Hvor mange jordemoder besøg får man som “normal” gravid?

Hej Sandy!

Jeg læser dit spørgsmål, som at du spøger til antallet af jordemoderkonsultationer?! Der tilbydes almindeligvis kun jordemoderbesøg, i tilfældet af du føder hjemme eller går hjem ambulant, som regel 4 timer efter fødslen.

Sundhedsstyrelsens retningslinier for gravide, Svangreomsorgen, anbefaler at gravide kvinder tilbydes jordemoderkonsultation i uge 12, 16 (almindeligvis kun til 1. gangsfødende), 20 (for de der ikke følger fødselsforberedelseskursus), 28, 32, 38 og 40. (+41/42 hvis hun går over terminen) Altså 7 (8) gange.

Men, det er således, at hvert amt beslutter hvad den gravide reelt får af tilbud på det enkelte sygehus.

Der er derfor ikke et antal jordemoderkonsultationer du har decideret krav på, andet end det der tilbydes på det hospital du skal føde på.

Almindeligvis tilbyder amterne jordemoderkonsultation i uge 14/15, 28, 32, 38 og 40. (+41/42) Altså 5 (7) gange.

Derudover er det langt fra alle sygehuse der tilbyder fødselsforberedelseskurser i dag. Der opfordres til, at gravide selv opsøger dette via aftenskoler eller andet.

Spørg din jordemoder, eller se dit hospitals hjemmeside hvilke tilbud de har til gravide.

Håber det er dig svar nok.

Med venlig hilsen