Hvad betyder tal og forkortelser på scanningsbillederne?

Hvad betyder tal og forkortelser på scanningsbillederne?
Foto: monkeybusinessimages/iStock

Hej Elisabeth.

Vi var inde til 2. scanning idag og alt var heldigvis som det skulle være 😉

Men nu sidder jeg og kigger på vores gamle billeder og det nye scannings billede mit spørgsmål er:

Hvad betyder alle de ting der står på billederne? For jeg kan se, at der er nogle tal der har ændret sig under de forskellige forkortelser. f.eks står der på det “gamle” billede: Har – mid og på det nye står der Har – low. Pwr 100% og Pwr 95 % –

Hvad betyder disse ting?

Mvh. Louise

 

Hvad betyder tal og forkortelser på scanningsbillederne?

Hej Louise.

Alle de tal og betegnelser, der står på scannebilledet er tekniske beskrivelser af indstillingerne på ultralydsapparatet.

Når man scanner indstiller man scanneren, så man får de bedste billeder rent teknisk og derfor kan der være forskel på indstillinger fra gang til gang.

Men personligt ville jeg ønske at de specifikationer ikke stod på billederne, for de forvirrer ofte mere end de gavner.

Med venlig hilsen