Har jeg graviditetssymptomer fordi jeg gerne vil være gravid?

1871
Har jeg graviditetssymptomer fordi jeg gerne vil være gravid?
Foto: Piotr Adamowicz/iStock

Hej Lone

Jeg har i lidt over en uge nu kunnet presse mælke lignende væske ud af begge mine bryster, hvad kan grunden til det være?? Vi prøver at blive gravide??

Kan det være fordi jeg tænker alt for meget over det??

Jeg har den sidste uge stort set haft ondt i underlivet hver dag, især når jeg har spist, det jager for det meste i venstre side, samtidig med at det også føles som om jeg skal have min menstruation, men der er skulle gerne være ca. 1 uge til 1,5 uge endnu.

Jeg er samtidig begyndt at have en let kvalme, når jeg har spist. tør ikke håbe at svømmerne har kunnet overleve tre dage, da vi havde sex tre dage før ægløsning.

Så tænker mere om mine tanker spiller mig et puds.

Hilsen Susan

 

Har jeg graviditetssymptomer fordi jeg gerne vil være gravid?

Kære Susan!

Når du ønsker at blive gravid, får du naturligvis ekstra fokus på din krop og dine fornemmelser.

At du kan presse lidt vædske ud af brystet er ikke unaturligt og behøver ikke at være tegn på graviditet.

Nogle kvinder mærker meget tidligt til hormonændringerne i form af træthed, kvalme, sultfornemmelse, ømhed i brysterne , murren som optræk til menstruation osv.

I må væbne jer med lidt tålmodighed, slappe af, nyde hinanden og tro på at det nok skal lykkes, og udebliver din menstruation, så vil en graviditetstest jo give jer vished om “en svømmer”, som du kalder det, nåede i mål.

De bedste hilsener