Gravid og over 40 år – bør jeg få barnet?

Gravid og over 40 år - bør jeg få barnet?
Foto: eternalcreative/iStock

Jeg er næsten lige blevet 40, er mor til 3 drenge i alderen 16, 11 og 5 og bor sammen med drengenes far i eget hus.

Nu har jeg fundet ud af at jeg er gravid.

Først tænkte jeg åh-nej, men efterhånden som jeg vænner mig til at den er der vakler jeg i mellem skal – skal ikke.

Jeg har stadig et par uger at beslutte mig i og har været hos min læge og tale med ham også. Ikke til en graviditetsundersøgelse da jeg først skal beslutte mig for ja eller nej.

Problemet er hvordan beslutte man sig? Jeg er virkelig i tvivl og kender ikke andre som har været over 40 og gravid.

 

Gravid og over 40 år – bør jeg få barnet?

Kære Heidi

Jeg kan godt forstå det er svært, bare umiddelbart at træffe en beslutning.

Jeg vil råde dig til, at gå lidt systematisk til værks, med en metode der måske kan virke lidt ‘kold’. Men jeg har erfaring med at den er effektiv.

Du skal anskue din beslutning som at have et valg imellem:

At få barnet og At få en abort.

Disse to scenarier skal du starte med at behandle hver for sig således:

Lister med fordele og ulemper

Du opstiller ‘At få barnet’ med en “fordele” og en ulempe liste. Du skriver så ALT ned du kan komme på, på hver side. Som i en brainstorm.

Derefter prioriterer og vælger du de 3 vigtigste årsager på fordele siden. Og gør det samme på ulempe siden.

Til sidst vælger du hvilke 3 årsager der vægter tungest for dig. Dem på fordel eller ulempe siden?

Det samme gør du med scenariet: At få en abort.

Til slut vil du stå tilbage med de 3 med betydningsfulde årsager for det ene scenarie, og de 3 mest betydningsfulde årsager for det andet scenarie, og kan derved nemmere træffe den rigtige beslutning.

Fordi du simpelthen har været hele vejen omkring, i dine følelser for det ene eller andet scenarie.

Jeg har erfaring for at det er virkelig virksomt. Hvis du synes det er svært at gøre på egen hånd, kan du evt. kontakte en coach med erfaring for ‘beslutningsmodellen’.

Håber du finder frem til den beslutning der vil give dig ro. Nu – og i fremtiden.

De bedste hilsner

DEL
Therese Cicilie Søegaard
Jeg er uddannet LifeCoach v/Manning Inspire. Jeg er tilknyttet mingraviditets ekspertpanel som graviditetscoach og besvarer derfor primært spørgsmål relateret til coaching.