Er gravid igen efter en ufrivillig abort. Hvordan passer jeg på mig selv?

Er gravid igen efter en ufrivillig abort. Hvordan passer jeg bedst på mig selv?
Foto: DGLimages/iStock

Jeg er gravid igen 32 år og meget glad er lige gået ind i 7. uge, og har kun lidt brystspændinger, har dog lidt af morgenkvalme.

Mit problem er dog at jeg i december havde en ufrivillig abort i 12.uge men der havde ikke været noget liv siden 7.uge, og derfor er jeg meget nervøs og bange for at miste det igen.

Kan jeg gå til en gynækolog og få tjekket om der er liv eller hvad ?

Og hvordan passer jeg bedst på mig selv, vil gerne ikke gå og være så nervøs hele tiden

 

Er gravid igen efter en ufrivillig abort. Hvordan passer jeg på mig selv?

Hej!

Jeg kan godt forstå, at du er nervøs på det her tidspunkt pga. det, du har oplevet sidste år.

En gynækolog kan scanne dig og se, om der er et hjerte, der slår. Det kan man se fra ca. 5. uge. Man kan dog ikke se særlig meget andet.

Det eneste, jeg kan trøste dig med er, at når fosteret dør tidligt i graviditeten, er det ofte fordi, der var noget i vejen og det dermed er kroppens egen måde at tage sig af problemet på.

Der er ikke noget, der taler for, at det skulle ske for dig igen.

For at passe allerbedst på dig selv, skal du netop gøre det, du selv siger; slippe bekymringerne! Stress og bekymring kan nemt forvandle en graviditet fra en glædelig begivenhed, til noget, der helst bare skal overstås og ikke er særlig sjovt og det er synd.

Sørg for at spise sundt og varieret, masser af frugt og grønt. Er du i tvivl om du spiser varieret nok, kan du supplere med en daglig multivitaminpille.

Dyrk motion i hverdagen, gerne ½ time om dagen. Det afhjælper stress, holder dig i form frem mod fødslen og forebygger graviditetssukkersyge.

Få ½ liter mælkeprodukt (alternativt 1000 mg Calcium, hvis du ikke drikker mælk) hver dag, så barnets knogler har de bedste vækstbetingelser.

Endelig har du de første 12. uger behov for 400 mikrogram Folinsyre om dagen til udvikling af barnets centralnervesystem.

Men vigtigst af alt; find troen på, at alt i udgangspunktet er fint og normalt og at din krop ved, hvad den foretager sig.

At øve sig i at slippe bekymringerne nu er god træning, til når barnet først er født (for da starter de virkelige bekymringer, som man siger…).

Mvh.