Hej Hanne.
Jeg er på nuværende tidspunkt i 8. uge af min første graviditet, og har den sidste uge været plaget af dårlig ryg, eller rettere sagt sidder det lavt på lænden og trækker ned i begge ben.
Har haft 2 sygedage i denne uge af samme grund.
Mit arbejde kræver at jeg kan stå stille en stor del af arbejdsdagen som er fra 8.30 til 17.30.
Spørgsmålet lyder egentlig om det virkelig kan passe at det skyldes graviditeten så tidligt i forløbet??? Og om det i så fald er forsvarligt at jeg fortsætter på fuldtid?
med venlig hilsen Thilde
Er gravid i 8 uge. Kan mine rygsmerter skyldes graviditeten?
Hej Thilde
Tak for din mail.
En graviditet kan påvirke kroppen på mange forskellige måder. Nogen går gennem 9 måneder i fin form, og andre oplever gener allerede tidligt i graviditeten.
Jeg syntes bestemt ikke, du skal udelukke, at dine rygsmerter skyldes din graviditet. Den måde du beskriver dine smerter på, lyder det som gener af iskias nerven.
Det kan måske hjælpe, at få din mand eller en veninde til, at massere dig over lænden og ned på ballerne. Brug gerne ‘tigerbalsam’ eller en anden varmende creme.
Læg evt. en varmepude eller et uldtæppe over lænden.
Hvis du kom til mig, som zoneterapeut med dine smerter i ryggen, ville jeg behandle med zoneterapi og massage, og give dig nogle øvelser med hjem, som kunne løsne op i din lænd.
Hvis du vælger at gå til zoneterapi, skal du huske at fortælle at du er gravid, og find en, som også kan give dig massage.
De bedste hilsner fra