Er det okay at spise lakrids når man er gravid?

Er det okay at spise lakrids når man er gravid?
Foto: Oliver Hoffmann/iStock

Hej Sessan.

Jeg er dansker, men er gift med en amerikaner og bor i USA.

Jeg er 12 uger henne, og mit spørgsmål er mht. dansk lakrids. Jeg spurgte min læge her, men de kender jo ikke “rigtig“ lakrids.

Er der nogen retningslinier for hvor meget det er ok at spise – jeg tænker bare på ganske almindelig Haribo lakrids??

Jeg har læst flere steder at der er en forbindelse med højt blodtryk.

tak ska´ du ha´.

Monika

 

Er det okay at spise lakrids når man er gravid?

Kære Monika,

Jeg kan ikke rigtig finde noget mere præcist end at “forholdsvis store mængder over en længere periode” giver risiko for bl.a. forhøjet blodtryk (som konsekvens af, at kroppen ikke længere udskiller tilstrækkeligt vand og natrium) og for tidlig fødsel (før 37 uger).

Jeg er ked af, at jeg ikke kan finde noget mere konkret.

Sammenhængen mellem store mængder lakrids og de ovennævnte komplikationer skulle dog være velunderbyggede.

Fortsat god graviditet!

Babyplan ultralydsmonitorLyt til din babys hjertelyd
DEL
Doula Sessan Holmberg
Besvarer spørgsmål i forbindelse med graviditet, fødsel, barsel, parforhold mm.