Er det normalt at blodet er kulsort efter en kirugisk abort?

Er det normalt at blodet er kulsort efter en kirugisk abort?
Foto: NADOFOTOS/iStock

Hej 🙂

For 6 uger siden var jeg igennem en kirurgisk abort, da vores lille dreng var syg med brok.. På daværende tidspunkt var jeg 13 uger henne..

Jeg havde ÆL for knap 4 uger siden og havde efterfølgende stærke smerter i underlivet.

Men nu fik jeg så min første menstruation igår, jeg blødte lidt hen over dagen, men ikke noget voldsomt og havde ikke behov for bind eller lignende.

Men her til morgen var farven blevet kul sort, undskyld, og lidt slimede?Men stadig ikke behov for bind.

Er det normalt efter det jeg har været igennem, eller er der grund for min bekymring?

Håber du kan svare på mine spørgsmål 🙂

 

Er det normalt at blodet er kulsort efter en kirugisk abort?

Hej,

Det lyder ikke som din menstruation, da det heller ikke passer med tidspunktet for ÆL.

Det er ikke unormalt at bløde efter en kirurgisk abort, du må bare ikke have mistanke om at der kan være infektion i form at tempeaturforhøjelse og ildelugtende udflåd.

Jeg tænker at du har haft en lille blødning ovenpå aborten og at at det mørke slimede udflåd kan være de sidste rester.

Med venlig hilsen

Uddannet jordemoder i 2002 og har siden da arbejdet på Kolding sygehus som scannings- og fødegangsjordemoder. I 2005 åbnede jeg privatklinikken Jordemoder.dk i Fredericia og Odense. Svarer på spørgsmål om graviditet, fødsel, fertilitetsbehandling (insemination), scanning, amning, barsel , hjemmefødsel, privat fødsel