Er der shampooer der er skadelige at bruge når man er gravid?

Er der nogle shampooer der kan være skadelige at bruge når man er gravid?
Foto: ariwasabi/iStock

Jeg er klar over man ikke må farve sit hår under graviditeten, men hvordan er det med shampoo.

Er der nogle shampooer der kan være skadelige?

Jeg ejer eksempelvis Loreals silver shampoo der indeholder et stof der bleger gullige nuancer og aminosyrer der neutraliserer det gule skær fra keratin.

 

Er der nogle shampooer der kan være skadelige at bruge når man er gravid?

Kære Xandra

Det er rigtig at Miljøstyrelsen fraråder, at kvinder farver hår under graviditet, men almindelig brug af shampoo er absolut ikke noget problem.

Det er ikke lykkedes mig at finde en liste over indholdstoffer i den specifikke shampoo fra L’Oreal, men jeg kan ikke lide, at det skulle være meget problematisk at få i øjnene.

Jeg kan ikke lide, at det tilsyneladende er kraftigt lilla, hvilket kunne betyde at det indeholder kaliumpermanganat. Kaliumpermanganat er et udemærket blegemiddel, men også et ganske skrapt kemikalie.

Mit råd: Lad være med at bruge det. Det er næppe skadeligt for dit barn, men jeg er mere bekymret for dig.

Med venlig hilsen

DEL
Farmaceut Lars Lundager Walmar
Jeg besvarer spørgsmål om brug af lægemidler under graviditet og amning – både specifikke og mere generelle Jeg bevarer også gerne spørgsmål om naturlægemidler, kosttilskud og kosmetik. Spørgsmål om kosmetik er dog begrænset til indholdsstoffer, kemi mv. – så ingen modetips herfra