Det lille foster var kun 2,4 mm til ultralydsscanningen? Er størrelsen okay?

Den lille baby var kun 2,4 mm til ultralydsscanningen? Jeg er gravid i uge 6
Foto: JackF/iStock

Hej Elisabeth.

Fik i dag en tidlig scanning, der viste, at den lille blyp kun er 2,4 mm.

Er det ikke lige til den korte side når man er ca. 6+0 – 6+4 uger henne?

Må lige tilføje, at blyps hjerte slog, og det så fint ud, men jeg undrer mig bare, når alt, hvad jeg kan læse mig frem til, siger 6 mm, 1 mm osv.

 

Den lille baby var kun 2,4 mm til ultralydsscanningen? Jeg er gravid i uge 6

Hej B.

Det var godt at de kunne se hjertet slog. De øger chancerne for et godt udfald betydeligt.

Min scanner kan ikke regne i ½ millimeter, men 2 mm svarer til 5+5 og 3 mm svarer til 5+6. Så det er nok deromkring.

Det skal lige siges, at når fosteret ikke er større, er målingerne altid med stor usikkerhed så tidligt i graviditeten. Derfor vil man aldrig fastsætte en termin så tidligt.

Vi ser meget ofte, at kvinderne ikke er så langt henne, som de selv tror, så jeg mener bestemt ikke der er noget at bekymre sig om.

Fortsat held og lykke med graviditeten.

Med venlig hilsen

Babyplan ultralydsmonitorLyt til din babys hjertelyd
DEL
Elisabeth J. Mortensen
Uddannet jordemoder i 1997 på Aalborg Jordemoderskole og efteruddanet i akupunktur og scanning. Svarer på alle ultralydsrelaterede spørgsmål