Er det farligt at få en tatovering mens man er gravid?

919
Er det farligt at få en tatovering mens man er gravid?
Foto: LanaMais/iStock

Hej Lone

Min kæreste og jeg vil gerne have et barn. Derfor smed jeg pillerne efter nytår, og vi prøver stadig og bliver lige skuffet hver gang min mens bryder ud. Men vi prøver stadig:)

Men spørgsmålet er om det egentlig er farligt at få en tatovering mens man er gravid. Og i så fald har jeg tænkt mig at gøre det indenfor de næste 3 uger, så jeg kan ikke være længere henne end det.

Har prøvet at læse mig frem på nettet, og bliver mere forvirret end klog over de forskellige meninger. Derudover kan man høre at der er tale om gravide som er meget længere henne, end blot begyndelsen, som det vil være tilfældet hos mig.

Er der nogle forskel på dette?

Det drejer sig om en lille sommerfugl lign. på håndleddet – hvis dette skulle have betydning.

Håber virkelig at du kan hjælpe mig, er meget i vildrede.

Mange forhåbningsfulde hilsner fra Diana

 

Er det farligt at få en tatovering mens man er gravid?

Hej Diana

Lidt forsinket svar grundet ferie og måske du allerede har fået din lille tattoo lavet.

Jeg kan umiddelbart ikke se at der er noget i vejen for at få den lavet, når du endnu ikke har en positiv graviditetstest.

Men vil anbefale dig at finde en anerkendt tatovør, kendt for sit håndværk og også gode hygiejne.

Held og lykke til jer

DEL
Lone Mørk
Jeg svarer på spørgsmål omkring graviditet, fødsel, barsel, den nyfødte, amning, og familietiden.