Ægløsningstest hvornår skal man starte?

Ægløsningstest hvornår skal man starte efter menstruation
Foto: Istvan Beszteri/iStock

Ægløsningstest hvornår skal man starte?

Timing er altafgørende når man forsøger at blive gravid og det samme gælder når du vil forsøge at finde ægløsning ved at bruge ægløsningstest.

For at bruge ægløsningstest skal du vide hvor lang din cyklus er. Den finder du ved at beregne antal dage fra din menstruation starter til dagen før den næste menstruation begynder.

Det er forskelligt hvornår man tager den første ægløsningstest i cyklus, på hvilken dag afhænger af længden på din cyklus.

Jo længere en cyklus du har, jo senere i cyklus skal du starte med at tage ægløsningstest.

For ikke at bruge for mange ægløsningstest baserer man derfor tidspunktet for den første ægløsningstest ud fra en formodning om hvornår du formentlig får ægløsning.

I skemaet nedenunder kan du se hvornår man regner med at du bør starte. Find længden på din cyklus i det øverste felt og aflæs tallet i feltet nedenunder.

Ægløsningstest hvornår skal man starte i cyklus?

Det er den dag i din cyklus producenter af ægløsningstest anbefaler at du tager den første ægløsningstest når du forsøger at finde din ægløsning.

Har du f.eks. En cyklus på 26 dage anbefales det at du starter på dag 10 mens du bør tage den første ægløsningstest på dag 15 hvis din cyklus er på 31 dage.

Hvis du er nervøs for at ægløsningen sker tidligere end forventet kan du tage den første ægløsningstest et par dage tidligere end skemaet viser.

Vær opmærksom på at du måske kommer til at bruge flere ægløsningstest end beregnet, så vær sikker på at du har købt nok ægløsningstest så du ikke løber tør inden du har fået en positiv ægløsningstest.

 

Ægløsningstest hvornår – efter spontan abort

Efter en kvinde har haft en spontan abort er det meget forskelligt hvordan kroppen reagerer og hvor længe der går før kroppen atter har fundet tilbage til en rytme og en cyklus hvor kvinden får ægløsning.

Det kan tage lidt tid for kroppen at nedbryde graviditetshormonet hcg efter den tidligere graviditet, og det er først når hcg er nået ned på et meget lavt niveau at kvindens krop igen er i stand til at blive gravid.

Det hele starter med at kvinden atter får ægløsning.

Hvis man ønsker at bruge ægløsningstest efter man har haft en spontan abort skal man være opmærksom på at der kan være rester af hcg i kroppen, et hormon som ægløsningstest kan reagere på så resultatet af ægløsningstesten bliver positiv.

Det vel at mærke selv om kvinden slet ikke har ægløsning endnu.

Der kan også gå et stykke tid – dage, uger eller måneder – før kroppen er nået dertil at den atter har ægløsning efter kvinden mistede. Det kan derfor blive en dyr fornøjelse at bruge ægløsningstest da der kan gå lang tid før den første positive ægløsningstest viser sig.

Min personlige anbefaling er at du venter indtil du har fået din første menstruation efter den spontane abort før du bruger ægløsningstest til at finde ægløsning.

Når du har fået den har du et udgangspunkt i forhold til hvornår du skal tage den første ægløsningstest og har også en formodning om at din krop har “fundet sig selv igen” efter du mistede.

 

Ægløsningstest hvornår – efter fødsel

Kroppen opfatter en fødsel som en afslutning af en graviditet og hvor længe der går før kroppen atter har fundet sig selv er meget forskelligt.

Nogle kvinder får ret hurtigt deres første menstruation efter de har født, mens andre kvinder først ser menstruationen igen mange måneder efter de var igennem fødslen.

Der er ikke så mange kvinder som har ønsket om at blive forældre så hurtigt efter de har født, og derfor vil de fleste kvinder også nå at få deres første menstruation før de overvejer at bruge ægløsningstest for at finde ægløsning.

De kvinder som har et stort ønske om at blive gravide hurtigt efter barnets fødsel kan nemt rende ind i problemer, da kroppen kan tage tid om at finde en naturlig cyklus med ægløsning igen efter en graviditet.

Jeg vil anbefale at du venter med at bruge ægløsningstest indtil du har fået din første menstruation efter fødslen du lige har været igennem. Der er ingen der ved om der går uger eller måneder før den første menstruation kommer.

 

Ægløsningstest hvornår – efter stop med p-piller

Når man lige har taget beslutningen og stoppet med p-piller kan det for mange kvinder ikke gå hurtigt nok med at blive gravide og så falder tanken ofte på brugen af ægløsningstest.

Selv om alt tyder på at p-piller ikke påvirker den generelle fertilitet eller kvinders evne til at blive gravid når de atter stopper med at tage p-piller, er der alligevel nogen kvinder som må have ekstra tålmodighed fordi deres cyklus driller dem.

Første mulighed er at den første – eller de første – menstruationer dukker op præcis som da kvinden tog p-piller hvorefter de så udebliver. Og det selv om kvinden ikke er gravid.

En anden mulighed kan være at første menstruation slet ikke dukker op – igen uden at kvinden er gravid.

Og en tredje mulighed kan være at kvinden ikke får sin første menstruation fordi hun allerede kort efter hun stopper med at tage p-piller får ægløsning og er så heldig at blive gravid.

Da man aldrig rigtig ved hvordan ens egen krop reagerer efter man stopper med at tage prævention som indeholder hormoner – som f.eks. P-piller gør – er det svært at sige om det er en god ide at tage ægløsningstest.

Hvis du er så heldig at høre til gruppe nr. 3 jeg nævnte som blev gravid lige efter p-pille stop vil det være en fordel at tage ægløsningstest og optimere chancerne for graviditet.

Men hører du til gruppe 1 eller 2 så kan brugen af ægløsningstest blive en dyr fornøjelse med formentlig en del frustrationer oven i. Det er jo ikke rart at vente dag efter dag på at ægløsningstesten bliver positiv hvis kroppen endnu ikke er klar til at blive gravid med det resultat at ægløsning udebliver.

 

Afsluttende bemærkning om hvornår du bør starte med at bruge ægløsningstest i din cyklus

Det er helt op til dig og dit budget hvornår du starter med at bruge ægløsningstest og hvornår du tager den første ægløsningstest i din cyklus.

Hvis du har råd til det og kan klare de evt. Frustrationer der kan opstå hvis du behøver at tage ægløsningstest igennem en længere periode fordi din krop endnu ikke har “fundet sig selv” så er der ikke noget galt i det.

Men hvis du venter med at starte med at bruge ægløsningstest indtil du ved at du har fået 1-2 menstruationer og dermed ved nogenlunde hvor lang din cyklus er, så kan det blive nemmere for dig at forsøge at finde frem til hvornår din ægløsning sker hvis du bruger ægløsningstest.

DEL