Kan man blive gravid i hele perioden mellem menstruationerne?

Kan man blive gravid i hele perioden mellem menstruationerne?
Foto: sunabesyou/iStock

kære Birgit

Mig og min kæreste prøver på at blive gravide.

mit spørgsmål går ud på om man kan blive gravid i hele perioden mellem menstruation eller om det kun er nogle dage før og under ægløsning det kan lade sig gøre.

kærlig hilsen siri

 

Kan man blive gravid i hele perioden mellem menstruationerne?

Hej Siri,

Det er kun omkring tidspunktet for ægløsning at du kan blive gravid – typisk ca. 2 dage. Ægløsningstidspunktet ligger for de flestes vedkommende midt i cyklus. Dvs. hvis du har en cyklus på f.eks. 28 dage vil du typisk have størst chance for at opnå graviditet ca. 14 dage efter den første dag i din sidste menstruation.

Nogle bruger ægløsningsteste som en ekstra hjælp til at finde det rigtige tidspunkt.

Linket sender dig videre til vores hjemmeside www.jordemoder.dk hvor du under insemination kan læse meget mere om ægløsning i det informationsmateriale vi udleverer til de kvinder som ønsker insemination, hvor timingen omkring det at finde ægløsningstidspunktet er afgørende læs mere her: www.jordemoder.dk/dk/insemination-fertilitetsklinik-barnloeshed.aspx . Materialet kan downloades som PDF-fil.

Rigtig god fornøjelse :0)

Uddannet jordemoder i 2002 og har siden da arbejdet på Kolding sygehus som scannings- og fødegangsjordemoder. I 2005 åbnede jeg privatklinikken Jordemoder.dk i Fredericia og Odense. Svarer på spørgsmål om graviditet, fødsel, fertilitetsbehandling (insemination), scanning, amning, barsel , hjemmefødsel, privat fødsel