Kastede op mens jeg tog p-piller. Er jeg gravid?

Kastede op mens jeg tog p-piller. Er jeg gravid?
Foto: MarsBars/iStock

Hej

Jeg har dyrket sex med en fyr.

jeg var på p-piller men havde haft opkast i samme periode hvor jeg havde taget p-piller og jeg var ikke sikker på om jeg var gravid.

jeg tog en test her hjemme og den var negativ. jeg var stadig ikke sikker så jeg tog til lægen og den var også negativ.

Men kan jeg være gravid for synes jeg har kvalme og tisser en del, men jeg har haft menstruation siden og har ikke dyrket sex siden.

håber du kan hjælpe mig?

 

Kastede op mens jeg tog p-piller. Er jeg gravid?

Hej!

For de fleste p-piller gælder det, at hvis man har kastet op kort tid (indenfor 3-4 timer) efter, at man har taget sin pille, så er der ingen garanti for, at pillen er blevet optaget og virker, som den skal.

Men hvis du både har været hos lægen og haft normal menstruation siden tillige med, at du ikke har været sammen med nogen siden, kan jeg ikke forestille mig, at du skulle kunne være gravid.

Det skulle da lige være, hvis du har taget graviditetstesten så tidligt, at den endnu ikke har kunnet påvise noget.

De fleste hjemmetests vil kunne påvise graviditet indenfor den første uge efter man skulle have haft sin menstruation, dvs. når man er godt 4 uger henne (2-3 uger efter samlejet), lægens blodprøve lidt før, ca 12-13 dage efter samlejet.

Hvis det kunne tænkes, at du har været for tidligt ude, kan du jo prøve med en ny test nu her.

Mvh.