Fødslen – Rasmus kommer til verden efter få timer

Fødslen - Rasmus kommer til verden efter få timer
Foto: NadyaSabeva/iStock

Rasmus fødsel

Så har jeg fået en dejlig “lille” dreng, mandag den 14. november 2005

Søndag havde vi være til fødselsdag hos min mor hele dagen og vi havde snakket om at det kunne være perfekt hvis jeg fødte mandag… vandet skulle gå lige når Anders havde fået afleveret Tobias og Simon i vuggestuen.

Da vi skulle hjem kørte bussen for snuden af os, så vi endte med at gå hjem, hvilket måske har sat gang i noget?

Natten til mandag havde jeg en del plukveer som kunne mærkes lidt men det havde jeg jo haft næsten hver dag.

Mandag morgen vågnede jeg ved 9 tiden og lå lidt i sengen og ærgrede mig over at plukveerne var gået i sig selv. Anders var ovre med ungerne så jeg ville stå op og gøre mig færdig.

Da jeg kom op og stå kunne jeg mærke at jeg skulle på wc og luntede derud. Jeg havde lidt dårlig mave men tænkte ikke så meget over det… og så pludselig mens jeg sad der på wc gik vandet og 2 sekunder efter trådte Anders ind af døren og jeg spurgte ham om hvad klokken var… 9.35 svarede han og så sagde jeg at vandet var gået!

Er du sikker lød det så fra Anders… hi..hi.. selvfølgelig var jeg da det.

Vandet var let gul/grønlig og det blev ved med at løbe. Jeg fik ringet til fødegangen som sagde at vi bare skulle komme ind. Mens jeg tog en hurtig bruser fik Anders ringet til naboen og arrangeret transporten.

Veerne meldte så småt sin ankomst med få minutter imellem, men de var til at holde ud. Anders blev ved med at snakke til mig og stille spørgsmål når jeg havde veer lige indtil at han selv indså at jeg ikke kunne svare og undskyldte for sig selv.

Jeg tog et stort bind på og et håndklæde mellem benene og så var det ellers ud i bilen og af sted mod fødegangen. Det var en fin køretur med et par veer som var værst når vi kørte igennem en rundkørsel.

Vi kom ind på sygehuset og op på 5 sal med elevatoren og så tog veerne bare til i styrke og hyppighed… jeg kunne næsten ikke gå!

Vi fik meldt vores ankomst og blev bedt om at vente på at en jordemoder havde tid. Jeg kunne ikke sidde eller stå og havde mest lyst til at hænge i mine arme men der var ikke lige et egnet sted.

Lidt efter kom en sød Jordemoder som hed Marianne Sommer og sagde hej og at vi skulle ned på fødestue 5 som var langt nede ad gangen…

Veerne kom nu så tit og var så slemme at Anders og jordemoderen måtte trække mig af sted ned på fødestuen. Udover jordemoderen var der også en kvindelig læge studerende med til fødslen. Så var det af med tøjet og op og blive undersøgt.

Vi blev registreret på fødegangen kl. 10.30

Du er 8 centimeter åben og har bare en lille kant VILDT!!

Jeg har en enorm tisse trang men kan bare ikke og jordemoderen prøver på at ligge et kateter men den lille presser så meget på at det ikke kan lade sig gøre.

kl. 10.50 kom presseveerne men kanten var ikke væk og jeg måtte ikke presse, hvilket var meget smertefuld så jeg bad og lattergas og det fik jeg så. Jordemoderen hjalp med at masserer den sidste kant væk.

kl. 11.00 får jeg lov til at presse.

Mine presseveer kom lige oven i hinanden og jeg kunne knap nok nå at komme til kræfterne igen før der kom en ny bølge. Mine ben begyndte at ryste og Anders og jordemoderen hjalp mig med at holde dem.

Jordemoderen opdagede at den lille ikke ville roterer som han skulle, så hun ville gerne have at jeg kom om på siden og ligge. Det tog desværre ret lang tid før jeg fik kræfterne til det men da det endelig lykkedes for mig, kunne jeg også mærke at den lille begyndte at komme længere ned.

Jordemoderen prøvede flere gange at nusse mig på lænden men jeg kunne bare ikke have at nogen rørte ved mig og jeg “vaffede” surt hendes hånd væk.

kl. 11.18 fødes en “lille” dreng på 4270 gram og 51 cm. Han sad lidt fast i skuldrene og jordemoderen måtte hjælpe til med at få ham helt ud.

Apgar: 10/1 10/5 10/10 – moderkagen fødes kl. 11.25 og er helt fin.

Jordemoderen er meget imponeret over at jeg ikke har fået den mindste skramme ved at føde et så stort barn på så kort tid!

 

Rasmus få timer gammel

Rasmus få timer gammel

Med det samme kommer han op og ligger hos mig på min bare mave/bryst og han er bare så dejlig og dufter af baby. Her ligger han et pænt stykke tid og han han viser så interesse for at spise og jeg ligger ham til.

av..av.. sikke nogle efterveer… Jeg kan ikke huske at de gjorde så ondt med Simon og efter et stykke tid gør de så ondt at jeg græder og bliver bange for at der er noget galt!

kl. 13.35 ringer vi efter en jordemoder… som er evigheder om at komme. Jeg forklarer at de føles som presseveer og jeg får at vide at det er efterveer og at det er normalt at de gør ondt. Jordemoderen snakker om at jeg kan få nogle akupunktur nåle mod smerterne.

Hun tjekker min blødning og så går det ellers stærkt… Hun tilkalder hjælpe og det vælter ind på stuen med mennesker… 6 styks… en jordemoder, en læge og en studerende er hvad jeg registrerer og ellers er det hvad Anders har fortalt.

Jeg bliver lagt ned og de masserer min mave meget hårdt og det gør meget ondt og jeg kan mærke at blodet bare vælter ud. Der er 2 forskellige som prøver at ligge drop på mig og til sidst sender lægen bud efter en narkose sygeplejerske som bare ligger droppet perfekt første gang.

Jeg får så ve stimulerende drop og saltvand og en sprøjte for smerterne. Af en eller anden grund tømmer de også min blære med et kateter.

De tjekker løbende til min blødning og en jordemoder kommer også og vejer måler og vejer den lille. Jeg kunne efterfølgende læse i min fødselsjournal at de havde vejet og vurderet min blødning til 750-800 ml.

Sidst på eftermiddagen bliver Anders nød til at smutte hjem og hente Tobias og Simon i børnehaven og vi aftaler at de kommer og besøger mig og spiser aftensmad på sygehuset.

Marianne Sommer, jordemoderen som tog imod mig kom ind og snakkede med mig… Hun undskyldte at hun lige pludselig måtte gå og overlade min fødsel til en anden jordemoder men jeg kunne så fortælle hende at det havde jeg slet ikke registreret for jeg syntes bare lige pludselig at der var en ekstra jordemoder.

Hun roste mig for mit arbejde under fødslen *S*

Da jeg har blødt meget må jeg ikke komme på patienthotellet og får et værelse på fødegangen indtil de er tilfredse med blødningen og jeg har tisset.

Ved en 18 tiden kommer min bror og svigerinde sammen med min mor og kort tid efter kom Anders og ungerne. Jeg havde ikke fået noget at spise siden søndag aften så jeg var meget sulten… Heldigvis havde min mor nogle lækre banan-karamel muffins med og jeg fik et par rugbrød.

Jeg blev passet af en meget kontant sos assistent som gerne ville have mig ud og tisse så hun kunne fjerne mit drop.

Vi gik på wc og jeg kunne bare ikke tisse. Hun hentede så en scanner og tjekkede hvor meget urin som stod i min blære og det var indenfor det normale, så jeg fik bud på at drikke meget og kalde når jeg skulle tisse.

Efter familien tog hjem kom jeg endelig ud og tisse en fin tår og jeg fik fjernet min ve drop og flyttet over på en to mands stue på barselsgangen. Jeg var stadig meget sulten og spise en masse boller og ostemadder.

Om aftenen ringede jeg for at sige godnat til Anders og han fortalte at Tobias havde kastet op og at han nok ikke kunne komme og besøge mig næste dag for det var jo nok det samme omgangssyge som Simon havde haft i sidste uge.

På barselgangen sov jeg den første nat med min lille dreng som startede med at hedde Noah (skiftede senere navn til Rasmus da Noah ikke passede rigtigt til ham) det var en meget urolig nat og jeg fik ikke meget søvn.

Tirsdag ville jeg meget gerne over på patienthotellet så jeg kunne få ro og hjælp til amningen. Jeg skulle først tjekkes af en læge og det samme skulle Rasmus.

Alt var fint med Rasmus og lige bortset fra en stor hæmoride som jeg fik creme og stikpiller mod samt jernpiller og c vitamin p.g.a. blodtabet ja… så blev vi først på eftermiddagen udskrevet til patienthotellet.

Desværre skulle det vise sig at være en kæmpe fejltagelse for mig. I Randers ligger hotellet langt væk fra alt andet og for nybagte forældre er det med elevator op og ned til fællesrummet/restauranten. Jeg fik så tildelt det værelse som lå længst væk fra det hele.

Rasmus ville spise hele tiden, jeg var meget træt og sulten, Anders kunne ikke komme for Tobias stadig kastede op, det gjorde ondt at køre vuggen på gulvtæpperne og jeg nåede lige ned til restauranten så græd Rasmus igen, min hæmoride gjorde meget ondt og jeg skulle tisse hele tiden.

Det resulterede i at jeg brød sammen og ringede først til Anders og derefter til sygeplejersken og bad om at komme op på barsel igen for jeg skulle bare se nogle mennesker. Barsel var ikke sikker på at de ville tage mig tilbage og sygeplejersken mente bare jeg var træt og skulle ligge mig til at sove sammen med Rasmus… øøø… ham som ville spise hele tiden???

Jeg bad hende så tjekke med en læge om det var sikkert at tage hjem til en syg dreng med omgangssyge… og lægen kunne ikke se noget problem i det.

Jeg græd og græd bare hele tiden…

Da klokken var 18.00 ringede jeg efter min mor og bad hende hente mig og Rasmus så vi kunne komme hjem.

Da vi kom hjem kunne jeg endelig slappe af!

I løbet af aftenen og natten gik det op for mig at jeg nok havde blærebetændelse for der var en svien når jeg tissede og jeg rendte på wc hver 10. minut.

Ved en to tiden ringede jeg til en vagtlæge som udskrev noget mod blærebetændelsen og så måtte Anders af sted på cyklen midt om natten for at hente det på apoteket.

Jeg havde bedt ham om også at købe en brik med modermælkserstatning bare for en sikkerheds skyld for Rasmus ville stadig spise hele tiden og jeg havde brug for søvn.

Da han kom hjem læste jeg indlægssedlen i medicinen og det viste sig at man ikke måtte tage det hvis man ammede et barn som var under to måneder gammelt… Grr… Jeg ringede så til vagtlægen igen og han undskyldte mange gange men sagde at jeg måtte tage en høj dosis og så give Rasmus erstatning den næste dag for så var medicinen ude af mælken igen.

Onsdag gik det så lidt bedre med blæren og jeg skulle have fat i en brystpumpe for at få gang i mælkeproduktionen… nu var problemet bare at mælken ikke var løbet til og Rasmus spiste store portioner af erstatningen… Pokkers også om den læge skulle få min amning til at gå i vasken… endelig havde jeg fået et barn som kunne spise hos mig og så sad jeg igen med en brystpumpe og kæmpede!!

Jeg var endnu engang ved at gå ned med flaget.

Min hæmoride blev bare større og større og jeg havde konstante smerter når jeg sad, stod, gik eller lå… Min læge sagde at der ikke var noget som kunne hjælpe.

Jeg fik grædt en del når jeg skulle sidde og amme for det gjorde bare så ondt at sidde ned så længe. Jeg havde fået en del vand i mine ben og jeg kunne ikke passe nogle sko.

Torsdag begyndte jeg at ligge Rasmus til igen men der var ikke rigtigt noget mælk at komme efter så han blev suppleret op med erstatning og jeg skulle så malke ud to timer efter Rasmus havde spist så jeg kunne øge produktionen.

Det var en lang og sej kamp som jeg var ved at opgive mange gange, men heldigvis var Rasmus god til at spise hos mig og mandag valgte jeg at aflevere brystpumpen igen så den ikke stod og lokkede mig til “den nemme vej ud”

Rasmus kunne spise hos mig i to timer ad gangen og sove lidt og så spise igen… så ville det være hurtigere bare at malke ud og give på flaske… Men vi var seje og her hvor han er 14 dage kører amningen som man kan forvente af et barn på 14 dage.

Min hæmorider er næsten væk og vandet i mine ben er også forsvundet. Jeg døjer dog med en del svimmelhed og regner med at få tjekket min blodprocent hos min læge.