Den sekundære ægløsning eller den kosmobiologiske ægløsning

11525
Tror du på at den sekundære ægløsning eller den kosmobiologiske ægløsning findes?

Den 2. ægløsning – også kaldet den sekundære ægløsning el. den kosmobiologiske ægløsning

Eugen Jonas´ forskning

Meget tyder på at kvinder i virkeligheden har to ægløsninger pr. måned. Undersøgelser lavet af den ungarske læge og gynækolog Eugen Jonas for ca. 60 år siden, viser at enhver kvinde har mulighed for, at have to ægløsninger pr. måned. Det betyder, at der er to perioder i løbet af måneden, og ikke kun én, som først antaget, hvor hun kan blive gravid.

Eugen Jonas mener, at denne ægløsning følger en rytme og dagene kan udregnes. Perioden vender tilbage, regelmæssigt, måned efter måned. Kvinden har mulighed for at blive gravid i denne periode, såfremt hun altså elsker på dette tidspunkt. Idet denne mere ”spontane” ægløsning ser ud til at være betinget af elskov – og gerne god elskov, hvor kvinden får én el. flere orgasmer. Dvs. ægløsningen finder ikke nødvendigvis sted, hvis kvinden ikke har sex.

Denne teori passer sammen med nyere forskning, hvor amerikanske læger har fundet frem til, at kvinder kan få spontan ægløsning under elskoven. I disse helt nye forskningsresultater, som er uafhængig af Jonas undersøgelser, mener man, at ægløsningen er fremprovokeret af mandens sæd.

Rebecca Burch´s forskning

Forskningen er udført af den amerikanske læge Rebecca Burch, fra ”State University of New York at Oswego”. Hendes opdagelse går ud på, at manden ofte har langt større opgave i befrugtningen, end blot at levere sæden.

Han kan også være med til at sætte selve ægløsningen i gang. Burch har fundet ud af, at der i sædvæsken findes follikel stimulerende hormoner som luteinising og estradiol. FSH får folliklen til at modnes og briste, og ægløsningen er sket. Om mængden af disse hormoner er stor nok til generelt, og over hele måneden, at kunne fremprovokere ægløsning, er spørgsmålet.

Men måske er der netop her en sammenhæng mellem Jonas iagttagelse og Burch opdagelser.

Sædvæsken med sit indhold af disse tre hormoner + elskoven på det sensitive tidspunkt, hvor den kosmobiologiske ægløsningsperiode indtræffer, kan være netop disse to faktorer sammenlagt, som giver den optimale betingelse for undfangelse.

Det tidspunkt, hvor kvinden har de største og bedste muligheder for at undfange.

Den almindelige ægløsning

Den biologiske og almen kendte frugtbarhedsperiode ligger ca. midt imellem de to menstruationer. Nedenfor kan man se, mere præcist, hvornår den almindelige ægløsning finder sted, udregnet i forhold til en afstand mellem menstruationerne fra 1. blødningsdag til 1. blødningsdag på 28 dage, hvilket er den gennemsnitlige længde mellem menstruationerne.

28 dage er også præcis det antal dage, der er fra fuldmåne til fuldmåne. Tabellen viser procentvis, hvor stor sandsynligheden er for at undfange på de forskellige dage i perioden.

Beregning af den almindelige ægløsning v. cyklus på 28 d.

Nedenstående tabel viser i hvilken periode af cyklus kvinden er generelt er mest frugtbar. Procentvis chance/risiko for at opnå en graviditet i en 28 dages cyklus.

Dag 12, 13, 14 og 15 er de mest frugtbare dage i den almindelige ægløsningsperiode, da det er ca. ved 14. dagen, at den almindelige ægløsning sker.

Har du en regelmæssig menstruationscyklus af normal længde på 28 dage, kan du således tælle 14 dage frem fra din seneste menstruation for at finde din ægløsning.

Cyklusdag 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

%chance/risiko

0,1 0,7 2,5 5,5 10,5 14,6 16,9 17,3 14,3 9,1 4,9 1,9 0,5 0,1

l, hvor begge cyklus figurerer. På denne måde kan du også se, hvornår de to frugtbarhedsperioder krydser hinanden. Hvilket er det tidspunkt, hvor frugtbarheden ifølge Eugen Jonas, skulle være helt optimal.

 

Når de to ægløsningsperioder ligger samtidigt

Eugen Jonas pointerer, at det allermest frugtbare tidspunkt er, når de to ægløsningsperioder overlapper hinanden. Netop denne information kan være særdeles vigtig baggrundsviden for dé par, der gerne vil være forældre, og en endnu vigtigere, når det gælder par, hvor undfangelsen lader vente på sig og hvor én el. begge parter har dårlige ods for at blive forældre til egne biologiske børn.

Kosmobiologi som prævention

Kendskabet til ”den anden ægløsning” kan også bruges præventivt, hvis man gerne vil undgå at blive gravid. Såfremt man ikke bruger prævention, men undlader at elske i løbet af de to frugtbarhedsperioder, menes sikkerheden at ligge på 99,4 %, hvilket er højere end ved brugen af p-piller, som ligger på 99 procent. Helt at undlade, at elske i de to perioder, ville alligevel være synd, da lysten som regel er allerhøjst, når frugtbarheden er i top. En af moder natur fantastiske og snedige finesser. Så her kan man f.eks. vælge at bruge kondom, som er én af de præventionsformer, der griber mindst ind i vores biologiske system. Det anbefales naturligvis at bruge kondom generelt, for at beskytte sig mod smitte med kønssygdom, hvis man ikke har fast partner, der er undersøgt for kønssygdomme.

Den kosmobiologiske ægløsning rummer størst frugtbarhed

Den ”anden ægløsning” eller den ”kosmobiologiske frugtbarhedsperiode” som den også kaldes, flytter sig ca. 1-3 dage pr. måned og er individuel fra kvinde til kvinde. Den regnes, af Jonas og andre læger, for at være den langt mest fertile af de to frugtbarhedsperioder. Ifølge Jonas undersøgelser sker min. 65% af alle undfangelser i den ”anden ægløsningsperiode” mod max 35% under den almindelige ægløsning.

Manglende anerkendelse og udbredelse

Den 2. ægløsning er stadig ukendt for de fleste mennesker og endnu ikke officielt anerkendt i det moderne sundhedssystem. Dette på trods af, at flere læger og gynækologer som Eugen Jonas, har udført grundig forskning på området og dokumenteret eksistensen af den ekstra ægløsning og mønsteret for den. Andre behandlingsteknikker som akupunktur og zoneterapi har selvfølgelig også i starten, hvor de blev introduceret til den vestlige verden, mødt stor skepsis fra lægerne. Både akupunktur og akupressur er dog i dag velrespekterede i vesten og anvendes på de fleste hospitaler og fødeafdelinger. Dette på trods af at teknikkerne bygger på en helt anden virkelighedsopfattelse og inkluderer eksistensen af meridianer/ nardier (energibaner), chakraer (energikraftcentre) etc.

Beregning på baggrund af astrologiske data

At den 2. ægløsning endnu ikke er anerkendt i det moderne sundhedssystem, skyldes højst sandsynligt at udregningen af kvindens 2. ægløsningsperiode, sker på basis af astrologiske data. Kvindens fødselstidspunkt, dag, år og fødselssted. Samme data, der anvendes ved udregning af et astrologisk horoskop. Man finder afstanden mellem solen og månen, på kvindens fødselstidspunkt. Astronomiske tabeller viser, hvornår samme afstand gentager sig, måned for måned.
Flere klinikker har specialiseret sig i at udarbejde disse frugtbarhedstabeller til kvinderne. Tabellerne viser typisk to år frem, de 2-3 dage pr. måned, hvor frugtbarheden er højest. Informationerne i tabellerne, sammenlagt med egen viden om 1. ægløsning, kan som sagt bruges både præventivt og for fastsættelse af månedens bedste elskovsdage.

Ikke noget spontant i den sekundære ægløsning

Nyere forskning viser som sagt, at manden under samleje, med sin udløsning af sæd, er med til at stimulere kvindens ægløsning. Dette underbygger det fænomen, som kaldes ”spontan ægløsning”, som mange læger og gynækologer har talt om igennem tiden. Jonas konstaterer blot, at ægløsningen ikke er spontan, men at den følger et bestemt mønster og gentager sig regelmæssigt, måned efter måned. Mange læger og gynækologer melder også om unøjagtigheder, når kvinden undersøges og scannes i løbet af graviditeten. Her kan man se at kvinden er længere el. kortere henne i graviditetsforløbet, set i forhold til sidste menstruations 1. blødningsdag.

Hvad kommer Jonas og Burch´s opdagelser og forskning til at betyde for det moderne samfund?

Hvad den 2. ægløsning betyder for vores opfattelse af seksualitet, frugtbarhed og fødsler såfremt der ér en ægløsning mere, som vi i det 21. århundrede i vores del af verden ikke kender til, og Eugen Jonas teorier og forskning virkelig taler sandt, så kan det få stor betydning på fertilitetsområdet.

Ufrivillig barnløshed

Tænk på de par som i årevis har kæmpet mod ufrivillig barnløshed. Elskoven er nu blevet 100 % forbundet med undfangelse af barn. Det eneste tidspunkt de elsker efter flere års forgæves forsøgen, er på selve ægløsningsdagen.. Når nu den 2. ægløsningsperiode dukker op, er der pludselig to tidspunkter på måneden, hvor undfangelsen kan ske. Det giver et hyppigere og mere aktivt sexliv. Et område, hvor alle er enige, man ved nemlig at et godt og aktivt sexliv med hyppig sex, er det bedste fundament for hormonel balance og undfangelse, med graviditet til følge. Samtidig er der ved den 2. ægløsning understreget, at graden af kvindens nydelse og antallet af kvindelige orgasmer kan være helt afgørende for, om den 2. ægløsning finder sted. Det kan man kalde, data som forpligter!

Fødselstermin og kosmobiologi

Det betyder stor forskel i fastsættelse af den gravide kvindes fødselstermin. Ser man bort fra scanning, kan det i teorien betyde op til 28 dages forskel på den dato, der fastsættes via den alm. ægløsning og den dato, der udregnes efter beregning af den 2. ægløsning.
Dette er naturligvis en teoretisk betragtning udelukkende, idet man via moderne scanning kan følge fosterets udvikling, temmelig præcist. Scanningsresultaterne sammenlagt med lægens og jordmoderens professionelle betragtninger og erfaring, vil også være med til at justere og frasortere de største fejlmarginer. De fleste kvinder i Danmark modtager på nuværende tidspunkt to scanninger i løbet af deres normale graviditet.

Kosmobiologisk fødselstermin – og igangsættelse af fødsler

Kosmobiologisk viden vil også få stor betydning for de kvinder, der går mere end 14 dage ”over tiden” ud fra den almindeligt fastsatte fødselsterminsdato. Da 14 dage er grænsen for, hvor lang tid der må gå, inden fødslen sættes i gang, kommer der nu et andet fokus på hendes fødsel. Fødslen sættes i gang med kunstig ve-stimulation. Såfremt terminsdatoen er fejlfastsat, kunne denne kvinde måske have født på naturlig vis, uden indgreb og kunstigt igangsatte veer. Alle er enige om, at en naturlig fødsel med mindst mulig indgreb, er det bedste, og klart at foretrække for alle parter. Det er trods alt kvinden som skal føde barnet, og derfor også hendes´ krop, som skal give de afgørende signaler til at – NU er tiden inde – nu kan det ske.

Hvis viden om den kosmobiologiske fødselstermin benyttes af jordemoderen og lægen, kan det altså betyde stor forskel på, hvornår en kvinde eventuel bliver sat i gang med fødslen. Har den gravide kvinde fået udregnet sin sekundære ægløsning, kan hun selv regne sig frem til sin kosmobiologiske fødselstermin. Dette kan give hende både viden og tryghed, især, hvis den kosmobiologiske fødselstermin ligger senere end den alm. fødselstermin, og hun skulle gå over tiden.

Forfatterens betragtninger:

Mange kvinder vidner om undfangelse på andet tidspunkt, end under den alm. ægløsning!
Der er i dag en stor gruppe af kvinder, verden over, som hævder, at have undfanget på helt andre tidspunkter end under den alm. ægløsning, og som i øvrigt har en helt regelmæssig menstruation, er sunde og raske og ikke befinder sig i en begyndende overgangsalder.

Under hvert foredrag jeg afholder, hvor dette emne berøres, planlagt el. spontant, er der altid kvinder tilstede, der med deres egen historie kan bevidne at undfangelsen ikke skete under den alm. ægløsning, men i stedet på et helt andet tidspunkt, langt fra den alm. ægløsning.

Forleden spurgte en af landets garvede gynækologer, efter et foredrag for en stor gruppe af gynækologer, om hvad han mente om emnet ”Sekundær Ægløsning” og om han troede, at der kunne være endnu en ægløsning, ud over den normale. Til dette svarede han: ”Jeg tror altid på kvinderne.

Når en kvinde kommer og siger til mig, at hun har undfanget på dette tidspunkt, ja så forholder jeg mig til det, også slev om det måtte stride mod hvad videnskaben måtte mene”

Videnskabelig baggrundsviden om ægløsning

Op til ægløsning vokser folliklerne, der hvert indeholder et æg, inde i æggestokkene. Folliklerne vokser fra ”ingenting” til 18-24 mm. Som regel er der omkring 5 follikler undervejs af gangen. Få dage før ægløsningen sker, stopper de ca. 4 med at vokse, og kun én vokser sig stor til 18-24 mm. Denne folikelmodning kan følges via scanning. Men hvad sker der med de øvrige follikler, der er undervejs? Er der en af disse follikler, der efter den alm. ægløsning vokser videre og løsnes ”spontant” under den 2. ægløsning, før, under el. efter menstruationen? Her er der brug for yderligere forskning, for at forklare et indtil nu mystiskt fænomen og gøre det konkret og håndgribelig.

Ofte er der alene åbenhed og skift af perspektiv, der giver mulighederne og for nye bevidstgørende svar. Vi lever i en verden, som kræver nye svar på baggrund af nye perspektiver baseret på anderledes baggrunde og viden. Blot det at stille spørgsmålet lidt anderledes er med til at bygge de nødvendige broer mellem gammel brillant visdom fra de traditionelle sundhedssystemer til mere moderne medicin og det sundhedssystem, vi forholder os til i vores samfund i dag. Nytænkning og nye videnskabelige forskningsresultater er ofte gjort af dedikerede mennesker, der er nysgerrige og åbne overfor nye og anderledes sammenhænge mellem tingene.

Eksempler fra klinikken:

Case Helene, 28 år

ung frisk og regelmæssigt menstruerende kvinde, med 28-29 dage mellem menstruationerne.

Helene bliver gravid ved første forsøg. Helene ved, at hun og kæresten har været sammen 4 dage før den alm. ægløsning og på to gange under den anden ægløsningsperiode. Ifølge udregning efter den anden ægløsning, er Helenes termin d. 27. feb.

Efter besøg hos lægen fastsættes terminen, efter sidste menstruations første dag, til d. 14. feb. Altså en difference på 13 dage, med næsten to uger mellem de to terminsdatoer.

Ved ”nakkefoldsscanning” rykkes Helenes termin til d.19. feb.

Ved næste scanning er man i tvivl om fosteret vokser nok, og Helene indkaldes til scanning igen 14 dage senere.

3. scanning viser, at fosteret vokser fint og terminen rykkes nu yderligere 7 dage til d. 26. feb.

Præcis d. 26. feb. altså 1 dag før d. kosmobiologiske fødselstermin, og på datoen fastsat af jordemødrene via scanning, føder Helene en dejlig lille dreng på 3.450 g. og 52 cm.

 

Case Agathe 32 år:

får i 2004 en provokeret abort. Hun er på dette tidspunkt alene, og ved præcis, hvornår, hun er blevet gravid, da det er den eneste dag, hun har haft sex i den måned. Agathe brugte ikke prævention, og elskoven fandt sted to dage efter hendes menstruation.

Ved udregning af den ”anden ægløsning” viser det sig at Agathe har haft sex 1 dag før den mest frugtbare dag i den ”anden ægløsningsperiode”.

 

Case Simone, 27 år.

Min kæreste gjorde mig opmærksom på eksistensen af ”den anden ægløsning” for 5 år siden, og vi har brugt det siden. Vi er ikke meget for prævention, men vil heller ikke have børn lige nu.

I løbet af de to ægløsningsperioder bruger vi blot kondom el. automatisk udtrækning, resten af tiden elsker vi fuldt og helt.

Vi har endnu ikke fået nogen uønskede graviditeter.

Jeg kan sagtens mærke at lysten er stærkere under ægløsningerne, og at moder natur kalder, det gælder især under ”den kosmobiologiske ægløsning”.

 

Case Karen 42 år.

Min mand og jeg brugte de første 4 år af vores ægteskab på at forsøge at få barn, men uden held. Efter jeg fik udregnet den anden ægløsningsperiode, kunne jeg se de måneder, hvor de to ægløsninger ligger samtidigt og hvor frugtbarheden skulle være i top.

På det tidspunkt blev jeg gravid!

 

Foto: cmfotoworks/iStock

DEL