Fødslen søndag d. 27 Oktober 2002
Min mand, Bjarke og jeg havde været ude ved mine forældre aftenen før, og da vi tog hjem sagde Bjarke for sjov til min far ”Vi ringer i morgen og siger vi er blevet forældre” det grinede vi lidt at, og så hjem og sove.
Jeg vågnede så klokken 2 om natten søndag d. 27 Oktober 2002, med lidt ondt i maven. Var meget i tvivl om det var baby der ville ud eller om den bare rumsterede lidt rundt.
Klokken 4.30 vækkede jeg så Bjarke, der tog tid på det jeg troede var veer. De var ca. 15 – 30 sekunder lange og der var mellem 4 og 6 minutter imellem. Så ringede jeg til fødegangen på Randers centralsygehus. Men de syntes jeg skulle tage et varmt bad og så lige se tiden an.
Klokken 7.30 ringede jeg så igen til fødegangen, for nu var der kun 2 – 3 minutter mellem veerne og de varede ca. 40 sekunder. Og så skulle vi op på fødegangen, til et tjek. Selv om jordmoderen nu sagde i telefonen at veerne skulle vare et minut for at virke… Jeg var 7 ca. åben da vi kom til
fødegangen.
Veerne blev bare stærkere og stærkere, og de kom hurtigere og hurtigere, men baby var ikke hele klar til at blive født endnu. Jeg blev tilbudt smertelindring, men følte ikke på det tidspunkt at jeg behøvede det helt store. Derfor kom jeg i et varmt karbad, og det hjalp lidt på veerne.
Klokken 9.10 kom jeg op af vandet for da var baby helt klar til at blive født. Men vandet var dog ikke gået endnu så det prikkede de hul på
klokken 10.00. Og så begyndte baby sin rejse ud af min mave. Jeg fik lov til at se i et spejl da babys hoved næsten var ude, men det kunne jeg ikke lide at se, så jordmoderen fjernede det hurtigt igen. Men lige efter blev baby født, da var klokken 10.42, og vores dejlige perfekte dreng kom op på min mave med det samme.
Bjarke tog en masse billeder, af både sønnen og moderkagen og det hele. Bagefter gik han ud for at ringe til dem alle sammen, for at sige at nu var vores søn blevet født. Imens lå baby sammen med mig og hyggede sig, mens jordmoderen ordnede stuen, og fik mor og dig over i en seng.
Jeg var gået en del i stykker, og det tog lidt tid før de var færdige med at ordne de nedre regioner, men jeg husker bedst den dejlige dreng der var kommet op på mit bryst, og som bare var så sød at se på.
Min far troede ikke sine egne ører da Bjarke kl. 11.00 ringede og fortalte at nu var han blevet morfar, og det var lige før Bjarke måtte kalde på en sygeplejerske så hun kunne bekræfte historien. Men til sidst troede han da på det, og de kom ret hurtigt for at se det lille ny familiemedlem.
Vores søn, som hedder Tjalfe vejede 3760 ved fødslen og var 37 cm lang. Han blev ammet første gang da han var få timer gammel, og fungerede ellers helt perfekt.
Fødslen var en dejlig oplevelse, som jeg nødig vil være foruden.
