Hej 🙂
Mit spørgsmål går på hvordan jeg får min kæreste til at sætte ord på hans følelser og tanker..
Jeg er 22 år og gravid i 24. uge med min og min kærestes første barn. Et barn der både er ønsket og planlagt..
Min kæreste er 5 år ældre end mig, og en fantastisk mand. Jeg føler mig enormt heldig at jeg har ham, og mit barn kan ikke få en bedre far..
De få gange vi skændes handler det for det meste om vores meget forskellige syn på hvormeget og hvordan vi skal snakke om de vigtige ting i vores forhold. Det er ret fustrerende.
Jeg er typen der gerne snakke meget og længe om de ting jeg mener der skal tales om, hvorimod min kæreste helst holder sine fustrationer for sig selv..
Det er derfor altid mig der tager initiativ til at snakke, og det er som om jeg aldrig kan vælge det rette tidspunkt, så snart jeg ligger op til at der er noget vi skal snakke om går han straks i forsvarsposition, som om jeg
begår verbalt overfald på ham.
Jeg føler ikke rigtig at jeg får noget ud af ham, for det meste her jeg en følelse af at han bare taler mig efter munden. Sådan lidt “Du får ret, jeg får fred” agtigt.
Jeg har prøvet at overlade initiativet til ham, men det resulterede blot i at vi ikke fik snakket, og han i stedet bare gik og var tydeligt irriteret når der var noget galt.
Jeg har spurgt ham om hvad han gerne vil have anderledes for at det ska blive nemmere for ham både at tage initiativ til samtaler, og deltage i samtaler. Hans siger at han bare ikke bryder sig om at snakke, og ikke kan finde ud af at formulere hvad han mener, så hellere lade være.. Men det hjælper jo ikke mig.
Altså det er vel næppe mig der tager fejl når jeg påstår at det er vigtigt at tale sammen i et parforhold, særligt i den situation vi er i nu, der er jo meget der skal tage stilling til når der kommer et barn..
Men hvordan får jeg min kæreste til at have det bedre med disse samtaler, sådan at det bliver behageligt for os begge?
Jeg er frygtelig træt af at føle at jeg vrider armen rund på ham.. 🙁
M.V.H
Svar:
hvordan man får ens kæreste til at sætte ord på sine følelser
Hej!
Jeg kan udmærket forstå dine frustrationer – og kan også følge dig i den følelse du har af, at det er vigtigt at tale sammen i et parforhold.
Da det er dig der skriver til mig, og dig der føler at situationen er et problem, går jeg også ud fra at du selv ønsker at gøre noget ved problemet.
Derfor vil jeg tage udgangspunkt i dig og dine muligheder for at afhjælpe situationen. Du har jo i sidste ende kun kontrol over dig selv og dine handlinger…
Jeg synes at kunne læse af dit brev, at du bruger energi på at ’greje’ situationen, og finde ud af hvordan du skal få ham i tale. Men uanset hvad du gør, så husk på, at det i sidste ende alene er op til din kæreste at beslutte, om han vil kommunikere med dig – eller ej.
Et parforhold består af to ting: Kærlighed og kompromisser. Begge er ekstremt vigtige og skal fylde lige meget, for at jeres forhold er ligevægtigt og dynamisk.
Så snart kærligheden ikke kan stå alene, men er afhængig af de kompromis’er der indgås, så halter balancen og forholdet beskadiges for hver konflikt der opstår på baggrund af dette.
”Jeg er typen der gerne snakke meget og længe om de ting jeg mener der skal tales om, hvorimod min kæreste helst holder sine frustrationer for sig selv..”
Når vi som mennesker siger: ”Jeg kan ikke..”, så er det det samme som at sige: ”Jeg vil ikke..”
Med dette mener jeg, at hvis det eksempelvis var et spørgsmål om liv eller død for din kæreste, om han fortalte om sine frustrationer eller ej – (Eks.: for at få overtalt en læge til at fortsætte behandling af sin livstruende sygdom eller andre sådanne tilfælde) – ville han så sige: ”Jeg er bare ikke sådan en der ikke taler om mine frustrationer….”
Nej, vel? Så ville han garanteret ikke engang overveje hvordan eller hvornår, men blot åbne op for frustrationerne.
Dvs. at der er en årsag til at din kæreste ikke VIL fortælle om sine frustrationer. Ved du selv hvorfor? Helt ærligt? Og hvis du ved det, hvordan kan du så hjælpe ham til (for at hjælpe jeres forhold) at have lyst til at fortælle om det?
Hvad skal der nødvendigvis til, for at du kan give ham lysten? Hvad er en ting du kan gøre allerede i dag?
Du beskriver i dit brev, hvordan han føler du verbalt overfalder ham.. Det må du tage til dig, og ændre på allerede i dag. Kommunikationen kommer ikke til at fungere, så længe den ene part ikke føler sig tryg og imødekommet.
Husk: når I ender i en konflikt, så er det ikke jeres kærlighed der skændes, men jeres kompromisser..
Det er en god idé at præsentere for din kæreste at du nu vil ændre ’taktik’ i forhold til jeres kommunikationsproblem.
- Fortæl ham, at uanset hvor meget eller lidt han føler sig verbalt overfaldet, så er det ikke din hensigt at gøre ham ked af det, eller fordi du ikke vil lytte til ham.
-
Fortæl ham, at du fremover lover at lytte til hans frustrationer, uden at dømme ham.
-
Fortæl ham, at du fremover ikke vil presse på (vride armen rundt på ham) for at høre om han er ok, da du fornemmer der er noget galt.
-
Fortæl ham at du stoler på, at han selv ved hvornår det er det rette sted, tid og lejlighed at få sagt det han har på sinde.
-
Fortæl ham til sidst, at du elsker ham.
Det bliver en rigtig stor omvæltning for jer begge at vende jer til.. og kræver megen tålmodighed og tillid til metoden.
Men, lidt efter lidt vil I se ændringerne i hverdagen, og nyde at være ok hver i sær, også selvom den anden part ikke giver udtryk for at være det.
Jeg håber du forstår ovenstående og føler dig motiveret til at gå i gang med at reparere de ting DU er i kontrol over. Jeg er sikker på, at det skal lykkes for dig!
Hvis der er noget du vil have uddybet, er du velkommen til at skrive til mig igen.
De bedste hilsner og held og lykke
