Vil en graviditetstest først være positiv i 5. uge af graviditeten?

Vil en graviditetstest først være positiv i 5. uge af graviditeten?
Foto: AtnoYdur/iStock

Hej!

Jeg har læst mig frem til at en graviditetstest normalt vil vise positiv først i 5. uge af graviditeten.

Hvor tidligt er det egentlig muligt at afgøre? – både ved hjælp af lægen og tests?

 

Vil en graviditetstest først være positiv i 5. uge af graviditeten?

Hej!

Langt de fleste test i dag praler med, at de kan bestemme, om man er gravid, så snart menstruationen er udeblevet. Der har man, for de flestes vedkommende, været gravid i ca. 2-3 uger.

Imidlertid “tælles” graviditetens længde fra sidste menstruations 1. dag, hvilket passer meget godt med, at man er i 5. uge, når testen første gang giver udslag.

Den sikreste test er altid en blodprøve hos lægen, da graviditetshormonerne viser sig hurtigere i blodet end i urinen.

Mvh.