Ved I om man kan være gravid og få sin menstruation alligevel?

Ved i om man kan være gravid og få sin menstruation alligevel?
Foto: AliSta21/iStock

Hejsa håber du kan hjælpe mig lidt, jeg har nemlig lidt en fornemmelse af at være gravid.

Vil lige starte med at sige at jeg tager p-piller.

Jeg har igennem noget tid (et par måneder eller tre, on-off) haft en del kvalme og har også kastet op. men har ikke rigtig tillagt det noget da jeg har fået min menstruation flere hver måned, dog lidt senere end normalt og heller ikke så kraftigt.

men så her forleden føltes det som om der var en eller anden slags bevægelse i min mave, slet ikke som noget jeg nogensinde har mærket før. men lidt som om at jeg blev aet på indersiden af maven eller som om der “svømmede” noget rundt i maven.

jeg er også begyndt at have meget/en del udflåd, og jeg plejer aldrig at have udflåd. mine bryster er også blevet meget følsomme.

Jeg har ikke taget en graviditetstest, men har bestilt nogen på nettet, som skulle komme inden længe.

Ved i om man kan være gravid og få sin menstruation alligevel?

Håber i kan hjælpe/ved noget:)

VH Diana

 

Ved I om man kan være gravid og få sin menstruation alligevel?

Hej….

Det er godt du er så opmærksom på, hvad der forgår i den krop og lytter til dens signaler.

Ja, man kan godt menstruere de første måneder ind i ens graviditet. Fornemmelsen af liv i maven er dog først omkring uge 15 ind i graviditeten.

Et typisk tegn er også ofte spændte og følsomme bryster.

Jeg synes, du skal tage en test – det er den sikreste måde at få afklaring i sagen på.

De venligste hilsner