Trines 2. fødsel – Fødslen af Camillla

Trines fødsel gik ikke helt som hun ønskede
Foto: lovleah/iStock

Nå – men meget kort kan jeg til at starte med, fortælle at jeg fik min lille pige – noget mindre end ventet. Thomas vejede 4400 og var 55 cm lang. Camilla vejede kun 3660 g og var 51 cm – så selvom hun er meget gennemsnitlig, synes jeg godt nok hun er lille – men KORS hvor er hun dejlig! Og så ligner hun mig på en prik, da jeg blev født

Nu vil jeg så fortælle om min fødsel, og den er ikke rosenrød.

Lad mig sige det ret enkelt: “JEG GØR DET ALDRIG IGEN”!!!!!!!

Som tidligere skrevet, fik jeg veer torsdag d. 8. om morgenen kl. 5. De var uregelmæssige, men jeg kunne ikke sove for dem. Natten til fredag tager jeg ind på fødegangen for at få noget at sove på, da jeg på dette tidspunkt ikke har sovet i 24 timer. Jeg får det de kalder et “sovekit” – en sovepille og to pamoler samt varmepuder på mave og ryg – og bliver lagt i seng. Jeg får dog ingen fred til at sove og udvider mig stadig ikke – tager derfor hjem igen om formiddagen.

Veerne fortsætter hele dagen og bliver efterhånden i løbet af aftenen mere regelmæssige – men det er stadig den samme type veer – dog tiltagende i styrke. Det skal lige siges, at veerne føles som spyd der jages op i måsen på mig (meget anderledes en den type veer jeg havde med Thomas). KL. 1 natten til lørdag kommer min storebror for at kigge efter Thomas og vi tager på fødegangen (jeg begynder at miste kontrollen over veerne).

Da vi kommer derop, får jeg at vide, at jeg STADIG ikke er åbnet – livmoderhalsen er ikke engang udslettet!!!!! Dette er altså efter 44 timer med veer som er så stærke, at jeg i hvert fald ikke kunne sove.

Nå – jeg får tilbudt en seng til mig om min mand samt Petidin. KL. ca. 2 for jeg så Petidin og lægger mig i sengen. Ud over at give mig lidt kvalme, gøre mig døsig og svimmel – ja, så har det ingen effekt. Veerne bliver stadig værre.

Jeg havde fået at vide, at de veer jeg havde nok kun var modningsveer og at jeg ville mærke en forskel, når det blev til udvidelsesveer (dette kunne jeg godt forstå, når jeg sammenlignede med de veer jeg havde med Thomas).

Kl. 4 ringede jeg på en sygeplejerske – nu havde jeg fuldstændig mistet kontrollen med veerne – stod bare og tudede helt vildt, når veerne kom og kunne næsten ikke styre vejrtrækningen. Jeg sagde, at NU ville jeg ikke mere (jeg tænkte ks igen). Veerne havde jo ikke ændret sig (ud over styrke) – så jeg var jo nok stadig ikke udvidet.

JM overtalte mig dog til at hun skulle mærke efter – ok så var jeg sgu 5 cm. åben. Ind på fødestuen for at få en epidural – det var jeg blevet lovet (pga. min sidste dårlige fødselsoplevelse). Jeg fik lagt drop og skulle vente på narkoselægen.

Mens vi ventede blev veerne værre og jeg var ved at gå fuldstændig op i limningen – hold kæft hvor gjorde det ondt i måsen!!!! Kl. nærmer sig vel 5 og pludselig kan jeg høre på min egen vejrtrækning – Nu har jeg pressetrang – kunne derefter selvfølgelig også mærke det. JM som var ude på gangen kom susende – hun kunne også høre at min vejrtrækning (med lyd) pludselig ændrede karakter.

Jeg røg op på fødebriksen og JM sagde – du er 7 åben og må ikke presse. Jeg fik næste ve og blev SÅ overvældet af smerter og pressetrang at jeg SKREG så højt at det kunne høre det en kilometer væk tror jeg. Jeg blev godt nok forskrækket over mig selv – aldrig har jeg mistet selvbeherskelsen på denne måde og bare skreget totalt ukontrolleret.

JM stod og mærkede på mig under veen mens jeg skreg – at jeg ikke kunne holde tilbage og så sagde hun pludselig – jamen nu er du også åben. Så det var derfor smerten var SÅ VOLDSOM – jeg åbnede mig tre cm. på et par sekunder.

Herefter var det rene presseveer – her kom der ingen lys fra mig – for de gør jeg ikke ondt (forstå mig ret).

Efter et par presse veer, fik jeg lillepigen presset så langt ned, at de kunne lægge en kop (hvilket var nødvendigt, da hun pga. at det pludselig gik så stærkt, var stresset og havde dalende hjertelyd). Og lad mig lige sige en ting – det er det værste jeg har prøvet. Det tog ca. 5 sekunder at lægge koppen – men igen mistede jeg totalt kontrollen og SKREG!!!! Jeg sparkede ud med fødderne og råbte HOLD SÅ OP!!!!! (og så var den lagt).

Så kom der en presseve mere – jeg tænkte at jeg ikke kunne klare mere – men hvem skulle så føde hende og få smerterne til at stoppe??? – NU SKAL HUN UD!!!!!

Jeg pressede fuldstændig vildt og kunne mærke hovedet komme ud – da det stod i spænd sagde JM – slap bare af nu, men det kunne jeg ikke, da jeg presseveen var lang – jeg gispede i stedet og lod hovedet arbejde sig selv resten af vejen ud. Presseveen varede ved og jeg skød resten af kroppen ud i samme ve.

Som sagt – NU SKULLE HUN BARE UD!

Hun kom op på min mave og var noget blå, men ikke alarmerende og blev hurtigt pæn i farven. Hun blev født 10.09 kl. 05.18.

Nu troede jeg så at alt slid var overstået og jeg skulle bare nyde. Men veerne fortsatte jo og jeg blev syet i 45 minutter – hvilket i øvrigt godt kunne mærkes – for at sige det mildt -AAAAAVVVV det gjorde ondt. Jeg tog hjem samme aften kl, 18 efter i mange timer at have forsøgt at tisse – hvilket ikke lykkedes. SÅ jeg fik lagt kateder som jeg allernådigst fik fjernet igen mandag aften!!

Jeg har efter fødslen været så hævet om øm forneden, at jeg har svært ved at gå, sidde og ligge – ja, you name it. Men det går forhåbentlig snart over.

Jeg undskylder mange gange fordi det blev så ekstremt langt, men jeg har nok et behov for at komme af med det. Nu har jeg jo haft TO dårlige fødsler – derfor er det også besluttet, at skal jeg have en tredje – så bliver det planlagt ks. Til min store overraskelse, er der stor forståelse for dette fra både jordemødre, sygeplejersker og læger!!!

Nå – men jeg håber ikke at dette har skræmt nogen, det er jo ikke særlig tit at det bliver SÅ langtrukket og træls. Alle mine veninder føder på 4 timer og derunder – det er kun mig der er så skide uheldig. Men men men, jeg vil så også sige, at jeg er den af alle der får de nemmeste børn

Thomas sov igennem fra han var en måned gammel – dvs. 8 timer minimum – indtil da, skulle han bare spise en gang om natten. Camilla sover igennem allerede her fra starten. Hun tanker op om aftenen og sover så fra ca. 12 – 01 og til kl. 8 om morgenen. Men hun er jo også så ny, så det kan jo nå at ændre sig meget.