At
kende tiden for ens ægløsning kan for mange være det
vigtigste værktøj i håbet om at blive gravid.
Den bedste måde du kan forøge dine chancer for at
opnå en graviditet er ved at kende din mest
frugtbare periode, hvilket er tidspunktet omrking
din ægløsning. Dette kan gøres på flere
forskellige måder bl.a. ved at tage din temperatur
hver morgen, tjekke dit udflåd og ægløsningstest.
Der findes også flere fertilitetsmonitorer som kan
bruges af kvinder med en i forvejen stabil
menstruationscyklus.
Ægløsningsteste
Derfor vælger mange at bruge ægløsningsteste i
stedet.
Ægløsningsteste fungerer i teorien på samme måde som
graviditetsteste – her drejer det sig nemlig også om
jagten på de to streger. Men på en ægløsningstest
kan man dog godt blive snydt, for der vil for det
meste altid komme to streger på testen.
Ægløsningsteste giver udslag på LH-indholdet i
urinen, og der er for det meste altid en smule
LH-hormon i urinen. Men 24-36 timer før selve
ægløsningen har man fundet ud af, at der sker en
eksplosiv stigning af dette hormon – og det er denne
stigning man ønsker at fange med en ægløsningstest.
Ægløsningsteste kan tages på alle tidspunkter af
dagen – faktisk er det bedst ikke at bruge
morgenurin, når man tester med ægløsningsteste, da
LH-hormonet bliver dannet om morgenen. Man skal
altid sørge for at tage testene på samme tidspunkt,
og medmindre man kender sin krops signaler, skal man
normalt bruge 4-5 teste hver måned.
For at en ægløsningstest er positiv, skal
teststregen være lige så tydelig eller
tydeligere end kontrolstregen. Lad dig ikke
forblinde af, at der kommer to streger på
testen – men hold i stedet øje med
teststregens tydelighed.
TIP
I vores Gallerier kan du se billeder af
positive ægløsningsteste
Når du
har fået en positiv ægløsningstest, betyder det, at
der indenfor de næste 24-36 timer sker ægløsning.
Ægget kan befrugtes i op til 24 timer efter
ægløsningen, og sædcellerne kan overleve i op til 5
dage oppe i kvinden. Det er derfor meget begrænset
hvor lang tid der er mulighed for at opnå graviditet
i hver cyklus.
Ægløsningsteste er dog ikke nødvendigvis løsningen
for alle. Hvis man f.eks. har endometriose, PCO
eller andre fertilitetsproblemer, kan
ægløsningsteste gøre mere skade end gavn, fordi
frustrationen over den manglende positive test
kommer til at overskygge det hele.
Temperaturmetoden
Denne metode er næsten gratis at anvende. Det eneste
du skal anskaffe dig er et termometer, så du kan
måle din morgentemperatur. Temperaturen skal måles
med det samme, du vågner, så din krop ikke har været
i bevægelse (basaltemperaturen). Det er MEGET
VIGTIGT, at du måler temperaturen på samme tidspunkt
hver morgen – også i weekenden. Og det er også meget
vigtigt, at du bruger det samme termometer, da der
kan komme udsving i din temperaturkurve, hvis du
skifter mellem termometre. Grunden til alle disse
ting skyldes, at det er en meget lille
temperaturstigning, der skal findes – det drejer sig
om 0,2-0,5 grader.
Temperaturen skrives ned eller plottes ind i et
skema som det du kan downloade her.
Skemaet er lavet med Adobe Reader.
Har du ikke installeret Adobe Acrobat Reader på din
computer kan du hente det gratis på producentens
side.
Du kan vælge at bruge
et skema som det, der linkes til her, eller du kan
skrive temperaturen ned, og så taste den ind i et af
de skemaer, som kan findes på nettet. Disse sider er
dog for det meste engelske.
Eneste ulempe med temperaturmetoden er, at ægløsning
ER sket, når temperaturstigningen viser sig.
Ægløsningen sker lige inden temperaturstigningen, og
din temperatur fortsætter med at ligge højt indtil
din menstruation, hvor temperaturen så falder igen.
Hvis du er blevet gravid, er dette også en god
graviditetstest, for i så fald vil din temperatur
blive på det høje niveau.
Cervikal-testen
I løbet af din
cyklus skifter dit udflåd karakter. Dette udflåd
kaldes cervikal-sekret. Det udflåd, der dannes
omkring ægløsningstidspunktet er livsvigtigt for
sædcellerne, for det holder dem nemlig i live – og
hvis kvinden danner meget frugtbart ægløsningsslim,
kan sædcellerne leve videre oppe i kvinden i op til
5 dage.
TIP
Mød andre "Snart Gravide" i vores
velbesøgte forum
Du kan selv
undersøge dit udflåd/slim ved at føre en ren
finger op i skeden, når du er på toilet. På
denne måde kommer der noget slim på din
finger. Pres din tommelfinger mod den
finger, som har været oppe i skeden og
undersøg, hvordan slimet opfører sig.
Hvis det kan strækkes LAAANGT – så har du fundet
guldet, nemlig dit ægløsningsslim, og det er nu, at
du er mest frugtbar. Dette slim ligner æggehvide, og
hvis du prøver at proppe det i et glas vand, vil du
opdage, at slimet klumper sig sammen i vandet
ligesom kviksølv gør. Det kan være en god ide at
prøve at putte slimet i vandet, hvis man er i tvivl,
for sædrester kan desværre også sommetider vise sig
som strækbart slim – men når sæd kommer i vand,
opløses det.
Det kan være en god
idé at lave et skema over dit cervikal-sekret.
Du kan vælge at bruge et skema som det, der linkes
til her, eller du kan skrive temperaturen ned, og så
taste den ind i et af de skemaer, som kan findes på
nettet.
Skemaet er lavet med Adobe Reader.
Har du ikke installeret Adobe Acrobat Reader på din
computer kan du hente det gratis på producentens
side.
Den
umiddelbare dyreste løsning for at finde sin
ægløsning er fertilitetsmonitorerne. Nogle af
monitorerne måler på urinen – andre på spyt. Fælles
for dem alle er, at det er en større udgift at
anskaffe sig dem.