Skal jeg være bekymret over at min baby vejer for lidt til scanningen?

Skal jeg være bekymret over at min baby vejer for lidt til scanningen?
Foto: zilli/iStock

Hejsa

Jeg har fået lavet en 3d scanning i uge 2+3, her fik jeg af vide at min lille dreng er 22,5% under gennemsnitsvægten og at grænsen går på 21%.

Jeg har fået af vide at jeg de næste 2 uger inden jeg skal til en kontrolscanning skal slappe af og ikke må stresse samt prøve at hvile mig så meget som muligt. Han vejer 784 g.

Hvilken betydning har det hvis han stadig ligger under den normale vægtkurve?

TIl scanningen var han meget aktiv så jeg fik af vide at han har det godt og at han godt må være lille, men at jeg evt. skal sygemeldes for at kunne slappe mere af.

1: er det noget jeg skal bekymre mig om?

2: er der noget jeg selv kan gøre, jeg spiser sundt og varieret, har taget 12 kilo på, spiser både jern og gravitamin.

Håber du vil svarer hurtigst muligt.

 

Skal jeg være bekymret over at min baby vejer for lidt til scanningen?

Hej Mie.

Der er nogle børn som er små når de fødes, lige så vel som der er nogle der er meget store.

Oftest ligger det i generne, men nogle gange kan det være pga at moderkagen ikke fungerer optimalt og derfor skal i følges med vægtscanninger.

Men det er normalt at man bliver bekymret, når man får sådan en melding.

Det er fuldstændig korrekt at han gerne må være lille, når bare han følger sin egen vækstkurve, har fint med fostervand, normal blodgennemstrømning i navlesnoren og du mærker ham som du plejer.

Det vigtigste du kan gøre for ham er at fortsætte med at spise sundt og varieret, skære ned på kaffe/te/cola og ikke ryge (hvis du gør dette)

Sygemelding er ikke altid nødvendigt, men det kommer an på hvad du arbejder med. Så det regner jeg da med at man tager hånd om, næste gang du kommer til kontrol.

Håber det fortsat går godt for jer.
Held og lykke med ham.

Med venlig hilsen