|
Hej Tanja
Tak for din mail.
Jeg vil starte med at forklare, hvad
der sker i kroppen når du har PCOS.
Når du spiser, producerer kroppen
insulin, som er et signalstof der fortæller kroppens celler,
at der er sukker (og dermed brændstof) klar. Når man har
PCOS har kroppens celler svært ved, at reagere på insulin,
og man optager derfor ikke den sukker som er i blodet. Når
kroppen opdager, at der stadig er sukker i blodet, bliver
der sendt en ny portion insulin ud, men da cellerne jo
stadig reagerer langsomt på insulinen, stiger dit insulin
niveau samtidig med, at dit blodsukker stadig er højt.
Kroppens celler begynder at beklage sig og sige : 'vi har
ikke fået nok mad - spis noget mere'.
Det forhøjede insulin bevirker, at
mængden af testosteron (mandlige
kønshormoner) i blodet stiger, og
dermed at ægudviklingen i æggestokkene går i stå, og du får
ikke ægløsning og du får uregelmæssige menstruationer.
Jeg vil ikke anbefale Nupo, som
metode til at tabe dig. Det vil være langt bedre for dig, at
få indarbejdet en rigtig PCO-venlig kostplan i stedet. Der
er lige kommet en ny bog, som hedder 'Spis dig Gravid' den
er skrevet til PCOS patienter (også dem som ikke ønsker at
blive gravide) Den vil jeg anbefale dig at læse, og følge, i
stedet :-) Det handler om, at spise mad som påvirker dit
blodsukker så lidt som muligt. Du skal være opmærksom på, at
selvom en Nupo kur vil hjælpe dig ned i vægt, vil det være
rigtig barskt, og svært at holde i længden. Det er desuden
rigtig vigtigt også at spise PCO venligt imens du er gravid.
Der er flere undersøgelser som viser, at der er forhøjet
risiko for at abortere, når man har PCOS og ikke spiser
PCO-venligt under graviditeten.
Jeg vil også anbefale dig, at dyrke
motion - hver dag. Det behøver ikke være sveddryppende og
med høj puls. Det skal i stedet være noget du kan lide!
Grunden til, at motion er vigtig er,
at sukkeret fra blodet bliver presse ind i cellerne når du
motionerer. På den måde får kroppen nedbragt sukkeret uden
insulinet stiger.
Jeg sender dig de varmeste tanker,
og håber på, at du snart skal være mor.
Skriv endelig tilbage, hvis du har
flere spørgsmål.
Fortsat god dag fra Hanne -
zoneterapi2660.dk
De bedste hilsner fra Hanne,
www.zoneterapi2660.dk
|