Jeg har i 6år været på p-piller, dels fordi min menstruation
dengang forkom hver 14. dag og 7 dage af gangen samt at jeg
fik så voldsomme smerter at jeg kastede op.
P-pillerne gav mig en velfungerende og regelmæssig cyklus
efterfølgende.
Min kæreste og jeg har længe talt om at ville stifte familie
indenfor ét år.
I forbindelse med at jeg ikke husker at tage mine p-piller
nogle dage i
streg, bliver min kæreste og jeg enig om at jeg fra den dag
holder med at
tage p-piller. Dette gør jeg i ca. midt i januar 2009 og
godt 7-10 dage
efter (d. 22. januar) kommer min menstruation og vare til og
med d. 24.
januar.
Jeg mindes ikke at have mærket til min ægløsning før eller
efter jeg kom på p-piller, så jeg ved ikke helt med
sikkerhed hvornår den finder sted.
Siden i fredags d. 13. februar og frem til i dag d. 17.
februar har jeg haft
en stikken/niven/krampen i min mave som om noget trækker sig
sammen - en vekslende kvalme og oppustethed er opstået i
sammen henseende.
Stikken/niven/krampen i min mave mærkes ikke som værende
menstruationssmerter.
Dertil har jeg de sidste 5 dage (fra d. 13. - 15. februar)
drukket mere end jeg normalt gør og i samme forbindelse
udskillet mere urin, spiser mere end jeg ellers gør og er
mere træt end normalt, selv om jeg i forvejen sover en del.
Ganske vidst siger læger og forskere, at jo yngre man er jo
nemmere har man ved at blive gravid efter at være stoppet
med p-pille, men også i det hele taget.
Omvendt siges der også at der typisk går 3-6 mdr. efter man
er stoppet med p-piller til man bliver gravid, da kroppen
skal "finde sig selv".
Jeg har også læst fra fagfolk indenfor området omkring
graviditet og børn, at chancen for graviditet er rimelig
stor når man har taget p-piller,
simpelthen fordi hormonbalancen er så nøje afstemt - at det
derfor faktisk ikke behøves "være noget rod" (i form af
cyklus og menstruation), men at det faktisk kan være rigtig
godt.
Tillige har jeg så også læst, at man ved virkelig inderligt
at ønske et barn
og derved fokuserer på det kan danne graviditets hormonet
HGC uden at man er gravid.
I dag har jeg så været til læge med min stikken/niven og
krampen i maven og han mener det er Colon Irritabile, selv
om den eneste symptomer jeg har på det er mavesmerter og
opustethed.
Jeg er lidt i vildrede omkring, hvad der kan ligge til grund
for min
stikken/niven/krampen i maven, kvalmen, oppustetheden, øget
søvn, øget væskeindtag og urinudskillelse.
Er det muligt at det er ægløsning selv om det ikke vare mere
end 3-4 dage eller hvad kan det være?
Jeg skal have min menstruation her d. 22. februar og venter
lige og ser om den går én uge over tiden før jeg vil tage en
test for graviditet - også fordi jeg nok egentlig frygter
den er negativ. Det er i hvert fald det jeg har på
fornemmelsen.
Håber du kan svare på mit spørgsmål. På forhånd tak
"Vædderen"
Svar
Hej "Vædderen"
Dine symptomer lyder ikke som de mest
almindelige graviditets symptomer eller ægløsnings
symptomer, men det er jo ikke til at sige noget med
sikkerhed!!! Ægløsning mærkes oftest kun kortvarigt i nogle
timer eller en enkelt dag
Jeg må dog sige at jeg umiddelbart
hælder til din læges vurdering at det lyder som om
tarmforstyrelser. Men du har jo nok allerede nu testet om du
er gravid?
Det er kun de færreste kvinder som
mærker ægløsningen. Ønsker du at vide mere præcist hvornår
du har ægløsning kan du hver morgen FØR du står op måle din
temp., når temperaturen stiger ca. 0,5 grad har du
ægløsning.