Jordemoder
Eva Maria Vammen - Svar til snart gravide
Min kæreste og jeg startede i december 2006 med at prøve
at blive gravid.
Jeg har et spørgsmål i forbindelse med ægløsning. Jeg har
læst, at man kan se på sin sekret i skeden, om man har
ægløsning eller ej, da den skal være "gummiagtig" og skal
kunne strækkes mellem to fingre. Jeg har tjekket det næsten
dagligt her i januar, men synes ikke den er på den måde.
Betyder det at der kan være noget galt?
Jeg vil også høre, om det kan gøre det vanskeligt for mig at
blive gravid, når min menstruationscyklus er ca. 32 dage?
MVH. Helene
Svar
Hej Helene!
Jeg har ingen erfaringer med, om konsistensen af
skedesekretet er en sikker indikation for ægløsning. Jeg
tror bestemt ikke, at der på baggrund heraf er noget galt
med dig. Det burde heller ikke være sværere for dig at blive
gravid på baggrund af din lidt længere cyklus.
Graviditetschancen er størst 14-18 dage efter sidste
menstruations 1. dag og det er normalt at skulle prøve
lykken i op til 1 år for at blive gravid. Indenfor det
tidsrum vil ca. 80 procent af raske kvinder have opnået den
ønskede graviditet. Så bare hæng i. Sørg i øvrigt for at
leve sundt og fornuftigt, det øger chancen for graviditet.
Held og lykke!