Jeg er en pige på 27 år som ikke har
været på p-piller siden
oktober. Min kæreste og jeg ønsker ikke at blive forældre
endnu, men vi har
haft et uheld som gør at jeg kan være blevet gravid.
Min mens er normalt ikke mere end ca 5 dage forsinket, men
denne gang er jeg
gået 10 dage over tiden. Jeg tog en test i onsdags som siger
negativ.
Mit
spg er så, kan jeg være gravid alligevel? Jeg har ingen tegn
på graviditet
såsom træthed, ømme bryster eller kvalme.
Min sidste mens
startede 1.
januar..
Kh Tanja
Svar
Hej Tanja!
Det er, på så tidligt et tidspunkt, ( 7 dage over forventet
menstruation)
ikke til at udelukke at du er gravid. Det at du ikke mærker
nogle tegn/symptomer udelukker heller ikke graviditet.
Graden af graviditetssymptomer varierer, nogle kvinder føler
det murrer som optræk til menstruation og andre føler slet
ikke tegn på graviditet i de første uger.
Hvis du har været
regelmæssigt menstruerende siden du holdte med p-pillerne,
kan årsagen til din udeblivende menstruation måske forklares
ved, at din bevidsthed og spekulationer omkring jeres
"uheld" rent psykisk kan forsinke din menstruation lidt
mere. Har du endnu ikke fået din menstruation, vil jeg råde
dig til at gå til din læge, som kan lave en ny test
(eventuelt vha. en blodprøve) og måske en gynækologisk
undersøgelse, hvis han/hun vurderer at det er nødvendigt.