|
Hej!
Jeg har i hvert fald den erfaring, at graviditet tit vender
op og ned på de skavanker, mange går rundt og døjer med til
hverdag. Det kan være migræne, irritabel tyktarm eller noget
helt tredje. Nogle får det bedre med deres skavank i
graviditeten, andre, som dig desværre, får det væsentligt
værre. Mange gange ændrer det sig også i løbet af
graviditeten, så måske er der håb... Som udgangspunkt kan
man altid selv sørge for at holde sin krop ordentligt ved
lige i graviditeten, da man ofte er mere sensibel over for
dagligdagens belastninger. Hold dit blodsukker stabilt ved
hjælp af hyppige små, sunde måltider dagen igennem. Tænk
også på at få væske nok. Undgå at blive for stresset; en
hård dag med lidt for få pauser og for lidt at drikke
udvikler sig hurtigt til mere end en spændingshovedpine!
Endelig synes jeg, at det er en rigtig god idé at snakke med
lægen om, hvilke alternativer, der evt. kan være til din
stærke migrænemedicin. God bedring!
Mvh. jordemoder Eva
|