|
Hej Mette!
Der er ikke noget i vejen for at spise rå fisk og skaldyr,
mens man er gravid. Dog skal man sikre sig, at maden har
været opbevaret forsvarligt, at fisken fx har været frosset
ned, som den skal for at slå evt. parasitter ihjel, og at
den har været håndteret hygiejnisk hele vejen igennem. En
del sushi-forretninger "glemmer" fx det der med at fryse
fisken! Vær også opmærksom på, at du ikke må få for meget af
de store rovfisk som tun (ikke-dåse), rokke, helleflynder,
smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.
Disse fisk er sidst i fødekæden og kan have ophobet
tungmetaller. Man kan dog uden problemer spise op til 100 g
af disse fisk om ugen. Samlet set anbefales det af
Sundhedsstyrelsen, at du som gravid spiser 2-300 g fisk om
ugen.
Mvh. jordemoder Eva
|