| |
|
|
 |
Jordemoder
Lone Mørk - Svar til gravide
|
Hej.
Jeg er en pige på 23 år, der er i uge 18. Men jeg har
simpelthen ingen overskud i hverdagen, jeg er træt og
uoplagt hele tide. og må tit sætte mig ned for ikke at blive
dårlig. nogle gange bliver jeg svimmel og kvalm. det føles
som om jeg er sulten og ikke har spist i flere uger (men jeg
mangle bestemt ikke mad) så kan ikke forstå hvorfor jeg har
det sådan her. Det skal lige siges jeg går hjemme for tiden,
fordi jeg skriver afsluttende speciale. Håber du har en ide
om hvorfor jeg har det sådan, og et godt råd til at jeg kan
komme af med det. mvh. Kamilla
|
|
Svar
|
|
Hej Camilla
Håber at Du, nu som højgravid, har fået mere overskud og fik
klaret dit speciale.
De første 3-4 måneder af graviditeten er ofte præget af
konstant træthed, kvalme og konstant sultfornemmelse
forårsaget af hormonforandringerne ved graviditet. Vigtigt
at give sig tid til at få hvilet/ sovet og trøste sig med at
det som regel kun er for en periode.
Ved kvalme/sult fornemmelse anbefales du at indtage små og
hyppige måltider. Mellemmåltiderne skal helst være sunde som
frugt og grønt, så du forebygger for stor vægtøgning.
Gravide tilrådes at tage vitaminer og jerntilskud dagligt.
Vær opmærksom på at tage disse ved måltider, da du ellers
risikerer at få kvalme.
Vedvarende træthed, kan skyldes jern-mangel. Egen læge
undersøger for dette ved at måle din blodprocent og
iværksætter en behandling, hvis din blodprocent er for lav.
Der er forskellige jernpræparater at vælge mellem, tal med
apoteket om hvilke der er egnet til dig, men vær også
opmærksom på også at spise jernholdig kost. ( grønne
grøntsager, groft og mørkt brød.)
Held og lykke !
kærlig hilsen
Lone - Din private jordemoder
www.dinprivatejordemoder.dk
|
|
Tilbage til spørgsmål og svar
|
|
|
|
|
|