|
Hej Karina!
Det er rigtigt, at livmoderen omkring 12. uge er vokset så
meget, at den begynder at kunne anes over skambenet. I 16.
uge vil den nå ca midt mellem skambenets kant og navlen.
Afhængig af, hvordan man er bygget, om man fx er overvægtig
eller har meget stramme mavemuskler, kan det være meget
svært at mærke sin egen livmoder. Prøv at lægge dig fladt på
ryggen og slap af i maven. Du må ikke løfte hovedet, for så
spænder du i maven og kan ikke mærke noget. Mærk nu på din
mave ovenover navlen, den er blød og eftergivelig. Mærker du
derefter nede over skambenet vil den føles fastere. Der hvor
overgangen mellem fast og blød går, dertil når din livmoder.
Det kræver en del øvelse og tålmodighed!
Mvh. jordemoder Eva
|